Hobro St. er fyldt 150 år- (Generelt)

af Karl Høst, fredag 11. oktober, 2019, 22:43 (65 dage siden)

Den 19. september 2019 fyldte Hobro St. 150 år.
Det blev fejret fredag den 11. oktober på Cafe På Banen med fernisering.
Bygningen blev tegnet af arkitekt Thomas Asboe, og troner stadig flot for enden af Jernbanegade.
I de seneste år er er også kommet mere liv i bygningen, idet den socialøkonomiske virksomhed Fonden Hedehuset driver cafeen På Banen.
I dagens anledning blev et maleri af den tyske kunstner, bosiddende i Hobro, Rüdiger Busch afsløret, og kan nu beskues på endegavlen i ventesalen på stationen.

[image]

[image]

[image]

Avatar

Hobro station er fyldt 150 år

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, lørdag 12. oktober, 2019, 14:08 (65 dage siden) @ Karl Høst

Den 19. september 2019 fyldte Hobro St. 150 år.

[image]


Kære Karl

Flot maleri! Vi er formentlig enige om, at bygningen på billedet ikke er 150 år gammel.

Bedste hilsner

Thomas

--
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

Hobro station er fyldt 150 år

af Jenny45, søndag 13. oktober, 2019, 17:23 (64 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Billedet er af den gamle banegård i Hobro, og det er fra 1869. Det er bygningen bagest i billedet, der er den gamle banegård. Man kan slet ikke se byen Hobro, som ligger til venstre og bag fotografen.
Banegården blev i øvrigt ikke bygget i Hobro, men i kvarteret ved Hostruphuse i Hørby sogn. Først ved Hostruphuses indlemmelse i Hobro kommune1921, kom den til at ligge i Hobro.
Bygningen i forgrunden er Hodals Mølle, og vejen foran møllen er Banegårdsvej, som på dette tidspunkt krydser jernbanen længere fremme. Viadukten, som fører Løgstørvej over jernbanelinien, blev bygget i 1921, og en ny viadukt blev bygget 2012.
Billedet er fundet i "Set og Sket i Hobro 1880-1914".
Venlig hilsen
Jenny Lyngaa
[image]

Hobro St. er fyldt 150 år-

af Ole Linå Jørgensen, lørdag 12. oktober, 2019, 16:01 (65 dage siden) @ Karl Høst

Hvis det er samme arkitekt, som har tegnet bl.a. Odderbanens stationer og Århus anden banegård, hedder han Arboe.
Hilsen fra Tranbjerg
Ole Linå Jørgensen

Hobro St. er fyldt 150 år-

af Karl Høst, søndag 13. oktober, 2019, 17:52 (63 dage siden) @ Ole Linå Jørgensen

Undskyld den uklare tekst. Det er selvfølgelig jernbanen Randers-Aalborgs åbning der fylder 150 år. Den nuværende stationsbygning er opført 1899-1901 og arkitekten er ganske rigtig Thomas Arboe (tyrkfejl) Han har tegnet adskillige stationer bl.a. Aalborg banegård og som Ole nævner også Odder station m.fl.

Avatar

Hobro station II er fyldt 126 år

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, søndag 13. oktober, 2019, 19:00 (63 dage siden) @ Karl Høst

Undskyld den uklare tekst. Det er selvfølgelig jernbanen Randers-Aalborgs åbning der fylder 150 år. Den nuværende stationsbygning er opført 1899-1901 og arkitekten er ganske rigtig Thomas Arboe (tyrkfejl) Han har tegnet adskillige stationer bl.a. Aalborg banegård og som Ole nævner også Odder station m.fl.


Den nuværende stationsbygning Hobro II er fra 1893 og ikke fra "1899-1901", der er en Wikipedia-fejl.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

--
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen