Dansk linjeblok er, ifølge min halvglemte lærdom, meget simpelt. Der er tre aspekter: en rød, en grøn og to grønne lamper ("stop", "kør, forvent stop", "kør igennem, forvent kør"). På nogle strækninger står signalerne så tæt, at det ved 180 km/t ikke er nok med to aspekter. Derfor er der en slags virtuel tredje grønne lampe, som ATC-balisen kan se, som derfor forsignalerer tre signaler frem. Den kan dog ikke ses på signalet.

Hvordan signalerne overføres ved jeg ikke, desværre.

Retningen på linjeblokken kan sædvanligvis vendes, men i Danmark valgte man at have færre signaler i "forkert" (udda) retning (vi kører i højre side, "forkert" side er venstre side). De er både i udformning og forsignalering anderledes end normal linjeblok: De ligner PU-signaler (på svensk 'Huvuddvärgsignaler'), men kan kun vise kør eller stop (groft sagt). Der er ingen forsignalering, så du ved ikke, hvad næste signal viser. Max hastighed er på denne signalgivning 120 km/t.

Dette system har vist sig ufleksibelt, så nyere strækninger er blevet bygget med linjeblok, der er ens i begge retninger - præcis som i Sverige. Det kalder vi vekselspor, for det gør rent signalmæssigt ingen forskel, hvilket hovedspor, du kører på. Eksempler på sådanne strækninger er Høje Tåstrup - Roskilde og Storebæltsforbindelsen.

Som et kuriosum kan nævnes at strækningen fra København og til Øresundsbroen er lavet med Reducerede Ydre Signaler (RYS). Her kan signalerne kun vise to aspekter, kør og stop, mens ATC får mere information om de næste signaler - lidt ligesom Citytunnelen i Malmø. Her må man ikke køre uden ATC.

Det bemærkes at ovenstående er fra hukkomelsen og en forsimplet version af de meget komplicerede regler i Danmark.