Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling (Jernbanen i dag)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 26/1 2020, 20:46 (1552 dage siden)

Aktstykke om ansøgning om bevilling:

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.92/index.htm

------------------------------------------------------
Transport- og Boligministeriet. København, den 22. januar 2020.

a. Transport- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Banedanmark
igangsætter sporfornyelse af strækningen Hobro-Aalborg.
Projektets forventede totaludgift inkl. korrektionstillæg på 10 pct. udgør 844,1 mio. kr. (2020-priser).
Udgiften i 2020 udgør 501,0 mio. kr. (2020-priser) og afholdes af den på finansloven for 2020 opførte bevilling på § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.

b. Baggrund
Banedanmark har planlagt sporfornyelse af strækningen Hobro-Aalborg, så den funktionsmæssigt,
sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til Banedanmarks nuværende standarder for jernbanen. Projektet udføres samtidig med bl.a. projektet Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg, som blev igangsat
med finansloven for 2018. Det er en forudsætning for både sporfornyelsesprojektet og hastighedsopgraderingen, at projekterne udføres samtidig. Hvis sporfornyelsen ikke gennemføres, vil der generelt
være en øget risiko for hastighedsnedsættelser eller spærringer samt stigende vedligeholdelsesomkostninger på strækningen.
-------------------------------------------------

Aktstykket indeholder desuden en detaljeret gennemgang af projektets omfang og ikke mindst en detaljeret gennemgang af sporspærringer.

Poul

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af Jens Hansen, 27/1 2020, 09:53 (1552 dage siden) @ Poul Brandt

Sporspærringer er således;

De endelige spærringer for Aalborg station er endnu ikke fastlagt, men der forventes pt. en begrænsning af trafikken i 16 uger, heraf 4 ugers totalspærring mod syd og 9 uger mod nord.

I 2020 indebærer arbejderne planlagte spærringer fra den 5. april til den 21. september 2020 fra Ho-bro til Aalborg. I denne periode vil der være totalspærringer fra den 5. april til den 14. april, den 30.maj til den 2. juni og fra den 17. juli til den 3. august.

I perioden fra den 5. april til den 21. september vil der fra Hobro til Aalborg ud over disse totalspærringer være enkeltsporsdrift fra den 14. april tilden 30. maj fra Hobro til Skørping og enkeltsporsdrift fra den 2. juni til den 17. juli fra Skørping tilAalborg og fra den 3. august til den 21. september fra Skørping til Aalborg.

Derudover spærres derfor al trafik fra Aalborg til Lindholm i 10 uger fra 11. juli til 21. september i regi af den nye bane til Aalborg Lufthavn samt anlæg af dobbeltspor ved Lindholm

Avatar

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - aktstykke tiltrådt

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/1 2020, 17:59 (1548 dage siden) @ Poul Brandt

Aktstykket er i dag tiltrådt af Finansudvalget og man kan gå i gang med projektet til 844,1 mio. kr.

Af de 844,1 mio. kr. går de 207,8 mio. kr. til "Tværgående omkostninger (rådgivning, projektstyring, byggeplads og tilsyn)".

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk92/20191_aktstk_afgjort92.pdf

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - aktstykke tiltrådt

af kme, 30/1 2020, 18:40 (1548 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Aktstykket er i dag tiltrådt af Finansudvalget og man kan gå i gang med projektet til 844,1 mio. kr.

Af de 844,1 mio. kr. går de 207,8 mio. kr. til "Tværgående omkostninger (rådgivning, projektstyring, byggeplads og tilsyn)".

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk92/20191_aktstk_afgjort92.pdf

Hvor langt er der fra Hobro til Aalborg? Er det ikke ca. 50 km? Men OK, de går da til vaflerne. De 844 mio kr dækker jo stort set en helt ny jernbane hvor alt bliver flået op og der bygges nye broer. Så prisen vel ret OK.

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - aktstykke tiltrådt

af andersj, Aalborg, 30/1 2020, 19:00 (1548 dage siden) @ kme

Aktstykket er i dag tiltrådt af Finansudvalget og man kan gå i gang med projektet til 844,1 mio. kr.

Af de 844,1 mio. kr. går de 207,8 mio. kr. til "Tværgående omkostninger (rådgivning, projektstyring, byggeplads og tilsyn)".

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20191/aktstykke/aktstk92/20191_aktstk_afgjort92.pdf


Hvor langt er der fra Hobro til Aalborg? Er det ikke ca. 50 km? Men OK, de går da til vaflerne. De 844 mio kr dækker jo stort set en helt ny jernbane hvor alt bliver flået op og der bygges nye broer. Så prisen vel ret OK.

Det er "kun" 500 mio. der bruges mellem Hobro og Aalborg. Resten bruges på ombygning af Aalborg station, der er udskudt til 2022. Jeg er dog ikke klar over hvad der skal ombygges i Aalborg. P-risten og spor 3+4 er fornyet for få år siden.

--
Mvh Anders

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - aktstykke tiltrådt

af Jens Hansen, 30/1 2020, 20:31 (1548 dage siden) @ andersj


Af de 844,1 mio. kr. går de 207,8 mio. kr. til "Tværgående omkostninger (rådgivning, projektstyring, byggeplads og tilsyn)".

At 1/4 af pengene går til "administration" lyder vel af en del?

JH

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - aktstykke tiltrådt

af Bjarke Hvass, Valby, 31/1 2020, 08:28 (1548 dage siden) @ andersj


Det er "kun" 500 mio. der bruges mellem Hobro og Aalborg. Resten bruges på ombygning af Aalborg station, der er udskudt til 2022. Jeg er dog ikke klar over hvad der skal ombygges i Aalborg. P-risten og spor 3+4 er fornyet for få år siden.

Det er stort set alle øvrige spor og sporskifter i Aalborg som enten fornyes eller fjernes. Undtagelserne er dog bl.a. spor 5-9,5, perronspor 3 og 4 samt spor 21 og 22.

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af andersj, Aalborg, 30/1 2020, 23:46 (1548 dage siden) @ Poul Brandt

Det undrer mig at der absolut ingen informationer er på Banedanmarks hjemmeside om projektet. Der er informationer om næste års ombygning Langå-Aarhus, men ved det her er der kun VVM redegørelsen fra 2015.

VVM redegørelsen nævner følgende opgradering ved 200 km/t løsningen (som er den der er valgt):

[image]

--
Mvh Anders

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, 31/1 2020, 10:02 (1548 dage siden) @ andersj

Betyder det så ens hastighed, og nej tænker ikke på 150 kmt

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af Bjarke Hvass, Valby, 31/1 2020, 11:13 (1548 dage siden) @ hummel_62

Betyder det så ens hastighed, og nej tænker ikke på 150 kmt

Der vil køres med samme hastighed i begge spor undtagen nord for Skørping hvor tegningen også viser 150 og 160 km/t. Hastighederne bliver som vist på tegningen med en mindre ændring fra Skalborg til Aalborg hvor hastigheden kun bliver 160 km/t og ikke som angivet 180 km/t.

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, 31/1 2020, 14:35 (1548 dage siden) @ Bjarke Hvass

Er det sporet forløb der gør det siden man ikke kan komme i hastigheden

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - bevilling

af Bjarke Hvass, Valby, 31/1 2020, 14:42 (1548 dage siden) @ hummel_62

Er det sporet forløb der gør det siden man ikke kan komme i hastigheden

Ja kurverne på strækningen er for små til at køre 200 km/t hele vejen.

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - (video)

af Lasse Duusgaard, Aalborg SØ, 14/8 2020, 18:14 (1351 dage siden) @ Poul Brandt

I går aftes bevægede jeg mig ud til der hvor sporombyggeren pt er nået til på strækningen. Det er mellem Ellidshøj og Svenstrup, så der er ikke så langt igen før de rammer Aalborg. Så kan Katharine die Grosse igen komme til at rense ballast, og til sidst skal der suppleres med ballast.

Jeg optog en lille video af sporombyggerens arbejde, hvor jeg bl.a. fangede en samling af to stykker skinner som blev lagt på de nye sveller. Videoen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=diE5W7TyCKM

Hver morgen når sporombyggeren har været i gang og der ikke er flere nye sveller på vognene, så køres de gamle sveller ind til sporene inde ved remisen, og der læsses og losses sveller bag remisen.

Med venlig hilsen

Lasse Duusgaard

Sporfornyelse Hobro-Aalborg 2020-2023 - (video)

af Claus Nielsen, 14/8 2020, 20:56 (1351 dage siden) @ Lasse Duusgaard

Virkelig fin video, Lasse. Rolig og fokuseret kameraføring og et godt øje for detaljer. Jeg bemærker bl.a. SR-medarbejderens gode hilsen til lokoføreren på sporet i drift og det fine træk med en skraldepose på sidste vogne i toget, så der er et sted til tomme kaffebægre.

Vejret har da været med de gæve tyskere!

Mvh
Claus N

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak