Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

BRT på Orø - og andet (7 billeder) (Generelt)

af Niels Munch, 16/7 2020, 10:03 (1381 dage siden)

God formiddag i forum,

I sin tid foretog vi en virtuel rundrejse med nordsjællandske færger: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=25521 .

I denne sommer er det "moderne" med indenlandske oplevelser, hvorfor et gensyn med f.eks. kabelfærgen fra Hammer Bakke til Orø kunne være en idé:

[image]Kabelfærgen "Karen Orø" ved Hammer Bakke i Hornsherred, 02.07.2020 (nm).

I Gamløse Havn på Orø ligger assistancefærgen, som har sine egne føringskabler:

[image]"Østre Færge" i Gamløse Havn, 02.07.2020 (nm).

Og nu kommer det: Orø har fået et "gummitog", næppe BRT, snarere BST (S = slow, og så er toget bygget i Italien :-| ):

[image]Fra "Orø Togets køreplan 2019".

Siden sidst er der kommet ny færge på overfarten til Holbæk Havn:

[image]M/F ORØ anduver havnen i Brønde på Orø, 02.07.2020 (nm).

Er man i bil, ligger Fårevejle inden for rækkevidde. Øen i Lammefjorden "Mellemø" blev ved anlægget af Odsherreds Jernbane delvist bortgravet og anvendt som fyld i den efterhånden tørlagte Lammefjord:

[image]Anlæg af Odsherreds Jernbane ved Fårevejle Station. En del af Mellemøen blev gravet væk for at give plads til stationen.
Fotograf: Søren Bay, ca. 1898. Odsherreds Billedarkiv (B3198).

Nu kommer så et par "rigtige togbilleder" for at legitimere denne tråd:

[image]Lokaltogs LINT '28 på Fårevejle Station, 02.07.2020 (nm).

Skråningen t.h. for stationen er resterne af Mellemø, som til gengæld fik sin jernbane.

[image]Uidentificeret LINT mellem lysmasterne i Svinninge, 02.07.2020 (nm).


Bedste sommerhilsener
Niels

BRT på Orø - og andet (7 billeder)

af re20000, 16/7 2020, 23:24 (1380 dage siden) @ Niels Munch

Sidste år søgte de endda en lokomotivfører på Orø. Der var ikke nogen specifikke krav til hvilke litra man skulle kunne køre, jeg tænker det sværeste må være at holde sig vågen, apparatet går ca 20 kmt på toppen og der er ingen dødmandsanordning. Køreplanen er lagt så man lige kan nå at få sig en is ved endestationen på campingpladsen...

Sommerhilsner!

BRT på Orø - og andet (7 billeder)

af ivar, 17/7 2020, 00:16 (1380 dage siden) @ re20000

Ja, hvor svært kan det være ;-)

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak