Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling (Generelt)

af andersj, Aalborg, 2/9 2021, 16:52 (967 dage siden)

Da DSB offentliggjorde at de havde udvidet ordren på Talgo-vogne med to ekstra vogne i hvert tog, blev der spekuleret i hvad disse vogne skulle indeholde. Antallet af ekstra pladser gik nemlig ikke op med nogle af de eksisterende vogntyper i toget.

I september måneds "Ud & Se" skriver DSB at der kommer to vogne med 1. klasse og 1+2 sædeopstilling fremfor 2+2 som oprindeligt planlagt.

Talgo-togene kommer dermed til at bestå af seks forskellige vogntyper.

  • 5x 2. klasse mellemvogn med toiletter (32 sæder)
  • 5x 2. klasse mellemvogn uden toiletter (40 sæder)
  • 2x 2. klasse endevogn med flexareal uden toiletter (36 sæder)
  • 1x 2. klasse midtervogn med handicapfaciliteter, toilet og kaffe-/snackautomater (10 sæder + 3 kørestolspladser)
  • 1x 1. klasse mellemvogn med toiletter (22 sæder)
  • 1x 1. klasse mellemvogn uden toiletter (28 sæder)

Temasiden om Talgo-togene kan læses på side 20 i Ud & Se September 2021

--
Mvh Anders

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af XAL Olesen, 2/9 2021, 18:55 (967 dage siden) @ andersj

Tak for info.

Så mistede DSB ikke mig som kunde 3-4 gange årligt mellem København og Hamborg.

Men jeg kan til stadighed undre mig over at dette ikke blev meldt ud fra starten af.

Bortset fra enkelte undtagelser satser man i resten af Europa på det købedygtige publikum og forretningsfolk, der gerne vil have plads til sig selv og diverse laptops, papirer m.m. på 1. klasse/business Til nød kan jeg forstå at Øresundstog var nedgarderet på 1. klasse. Men at IR4 og IC4 skulle lide samme skæbne var og er til stor undren for mig.

Så venter jeg bare på at det samme sker med DSBs italienske Coradia Stream. Men jeg er nok naiv. Som jeg har læst oplægget er det til Fremtidens Tog : Flest mulige passagerer på mindst mulig plads. Som i et fly. Hvor er det nu at flere ledere i DSB kommer fra?

Mvh
XAL Olesen

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af nrk, 2/9 2021, 19:21 (967 dage siden) @ XAL Olesen

glædelig nyhed at DSB talgo vogne får ordentlig 1. klasse. er selv glad for 1. klasse i forbindelse med interrail ferier. dog er indenrigs 1. billetter ved DSB for dyre for mig, da det altid er standard billet pris plus 180 (tror jeg) i tillæg.
nogle gange har jeg dog købt 1. klasse tillægs billet til en dsb rejse tids garanti billet da denne er en "standard billet"

så om Coradia Stream for 2 + 1 1. klasse eller ej vil betyde meget lidt for mig.

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af Rail, 2/9 2021, 19:48 (967 dage siden) @ XAL Olesen

Tak for info.

Så mistede DSB ikke mig som kunde 3-4 gange årligt mellem København og Hamborg.

Men jeg kan til stadighed undre mig over at dette ikke blev meldt ud fra starten af.

Bortset fra enkelte undtagelser satser man i resten af Europa på det købedygtige publikum og forretningsfolk, der gerne vil have plads til sig selv og diverse laptops, papirer m.m. på 1. klasse/business Til nød kan jeg forstå at Øresundstog var nedgarderet på 1. klasse. Men at IR4 og IC4 skulle lide samme skæbne var og er til stor undren for mig.

Så venter jeg bare på at det samme sker med DSBs italienske Coradia Stream. Men jeg er nok naiv. Som jeg har læst oplægget er det til Fremtidens Tog : Flest mulige passagerer på mindst mulig plads. Som i et fly. Hvor er det nu at flere ledere i DSB kommer fra?

Nu bliver standarden på væsentlig højere end de fleste (tog- og) flyselskaber - trods alt. Men ja idéen om én fysisk indretning har levet længe i DSB også før de mange ledere fra flybranchen.

Det grundlæggende problem med 1. klasse er at efterspørgslen på nogle tog er meget lille og andre en del højere. Så når man køber et tog der skal passe ind i alt, så skal der indgås en del kompromisser. For de internationale tog er det dog sådan at der er en relativ høj og stabil 1. klasses efterspørgsel.

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af Nordexpress, 3/9 2021, 09:11 (966 dage siden) @ Rail

Nu er det jo set før i jernbanehistorien, såvel herhjemme som i udlandet, at man under organiserede former giver standardpassagerer adgang til en eller flere første klasses vogne, så at materielle kan udnyttes.

I et land som Schweiz, hvor jernbanen virkelig har stor betydning for landets mobilitet, er der som bekendt mange første klasses vogne i togstammerne. Hvorved behovet for et premium produkt imødekommes.

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af Rail, 7/9 2021, 18:52 (962 dage siden) @ Nordexpress

Nu er det jo set før i jernbanehistorien, såvel herhjemme som i udlandet, at man under organiserede former giver standardpassagerer adgang til en eller flere første klasses vogne, så at materielle kan udnyttes.

Ja det gør man også hver eneste dag i DSBs regionaltog på Sjælland


I et land som Schweiz, hvor jernbanen virkelig har stor betydning for landets mobilitet, er der som bekendt mange første klasses vogne i togstammerne. Hvorved behovet for et premium produkt imødekommes.

Behovet er åbenbart bare ikke så stort i Danmark, vi er jo heller ikke et så rigt land ;-) Derudover har vi jo tradition for at lave et ret godt grundprodukt, så betalingsvilligheden er nok ikke til stede for så mange.

Sædeafstanden på standard i de nye Talgo vogne er næsten lige så lang som 1. klasse i ICE4, blot som eksempel.

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af andersj, Aalborg, 2/9 2021, 23:50 (967 dage siden) @ XAL Olesen


DSBs italienske Coradia Stream.

Salzgitter ligger nu i Tyskland.

--
Mvh Anders

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af XAL Olesen, 4/9 2021, 11:40 (965 dage siden) @ andersj

Du ved jo lige så godt som mig at produktionsstedet er Salzgitter.

Men udgangspunktet for DSBs Coradia Stream er det italienske regionaltog af samme navn. Hvilket du også godt ved.

Og firmaet Alstom er fransk.

Så hvilken oprindelse/nationalitet har toget?

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af Danskjävlar, 4/9 2021, 11:53 (965 dage siden) @ XAL Olesen

Til det ville jeg nok sige Fransk, mest af alt på grund af firmaet men lad os nu ikke glemme at Stream modellen ikke er enestående, men en videreudvikling i Alstoms modulære Coradia serie. Dens nærmeste slægtning er nok Coradia Continental modellen som var udviklet som et elektrisk regionaltog for omkring 20 år siden og som kører mange steder i Tyskland. Coradia Nordic togene som bl.a. kører i Malmö, Göteborg, Stockholm, og det nordlige Sverige, kom også som et udvikling af Continental modellen der blev udformet og tilpasset til det Svenske marked med deres bredere profil og bedre klimatilpasning til det koldere klima derovre. Derefter kom Polyvariant modellen som en tilpasset og opgraderet udgave til det Franske marked, og Stream modellen kom herefter som en model tilpasset hurtige regionaltog og intercity trafikken. Italienerne var de første til at købe nogle tog af typen men Nederlandene har jo også haft en ordre og det samme gælder for Luxembourg. Regionaltogene omkring Bremem kommer i fremtiden også til at blive drevet med en variant af Stream modellen med enkelte dobbeltdækker vogne. Så det er ikke ligefrem en Italiensk model.

Jeg mener Frichs i Danmark fik en ordre tilbage i 30'erne på diesellokomotiver til Thailand hvorefter DSB placerede en lille ordre på identiske lokomotiver. Vi kender det nu som første generations Mx lokomotiverne, men skal vi nu kalde dem for Thailandske tog fordi at deres statsbaner var den første kunde for modellen?

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af andersj, Aalborg, 4/9 2021, 11:54 (965 dage siden) @ XAL Olesen

Du ved jo lige så godt som mig at produktionsstedet er Salzgitter.

Men udgangspunktet for DSBs Coradia Stream er det italienske regionaltog af samme navn. Hvilket du også godt ved.

Og firmaet Alstom er fransk.

Så hvilken oprindelse/nationalitet har toget?

Men NS var jo første kunde på toget og deres tog produceres i Polen. Det er også NS' version som DSB's tager udgangspunkt i, med samme tophastighed og samme fysiske dimensioner.

NS tildelte kontrakten til Alstom i maj 2016, den blev så indklaget af Siemens så man kunne først skrive kontrakt i juli 2016. Trenitalia skrev kontrakt i august 2016.

--
Mvh Anders

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af Danskjävlar, 4/9 2021, 12:41 (965 dage siden) @ andersj

Åh godt spottet. Det havde jeg faktisk selv overset.:-D

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af pjl, 4/9 2021, 16:35 (965 dage siden) @ XAL Olesen

Du ved jo lige så godt som mig at produktionsstedet er Salzgitter.

Men udgangspunktet for DSBs Coradia Stream er det italienske regionaltog af samme navn. Hvilket du også godt ved.

Hér gik jeg og troede at forlægget var et fransk regionaltog.

Og firmaet Alstom er fransk.

Så hvilken oprindelse/nationalitet har toget?

Fransk...

Talgo-vognene får alligevel 1. klasse med 1+2 sædeopstilling

af kme, 4/9 2021, 16:51 (965 dage siden) @ pjl

Du ved jo lige så godt som mig at produktionsstedet er Salzgitter.

Men udgangspunktet for DSBs Coradia Stream er det italienske regionaltog af samme navn. Hvilket du også godt ved.


Hér gik jeg og troede at forlægget var et fransk regionaltog.

Og firmaet Alstom er fransk.

Så hvilken oprindelse/nationalitet har toget?


Fransk...

Men bygget i Polen...
https://www.alstom.com/press-releases-news/2018/11/alstom-and-nederlandse-spoorwegen-un...
(de hollandske og danske er ens grundkonstruktion).

DSB MY1140
Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak