Ovetager autonome lastbiler 50% af tog-godstransport i USA?

Ifølge denne, i USA meget kendte fondmanager koster landevejs godstransport i dag 12 cent pr ton-mile. Tog koster 4 cent pr ton-mile.
Autonome lastbiler vil bringe det ned til 3 cent pr ton-mile.
Med andre ord, autonome lastbiler kan komme til at udkonkurrere store dele af godstransporten med tog.
(Der skal så nok lige bygges lidt flere veje).

Se interview fra minut 7.13 og frem

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Det tviler jeg meget skærk på at det ikke gør
Køre afstand / tid kommer lastbilen til at vinde, hvis man tager fra øst til vest i USA.
Lastbil skal bruge ca. 48 timer, hvor derimod godstoget bruger næsten 76 timer!
Kunden betaler nok gerne de par cent mere for at de goods nå hurtige frem.

Jeg har lidt erfaringer med USPS derover, med pakke levering.

Det tviler jeg meget skærk på at det ikke gør
Køre afstand / tid kommer lastbilen til at vinde, hvis man tager fra øst til vest i USA.
Lastbil skal bruge ca. 48 timer, hvor derimod godstoget bruger næsten 76 timer!
Kunden betaler nok gerne de par cent mere for at de goods nå hurtige frem.

Jeg har lidt erfaringer med USPS derover, med pakke levering.

Selv USPS, DHL od FEDEX får en tur med toget (BNSF) med minre dine ting kan flyves frem…

Lastbil skal bruge ca. 48 timer, hvor derimod godstoget bruger næsten 76 timer!

Det har jeg nu lidt svært ved at se for mig. På papiret kan man godt, men det antager lidt at der f.eks. er nogen med til at tanke lastvognen op undervejs, eller at batteriet ikke skal oplades (når nu Tesla også blev nævnt i video'en). Ved en hurtig og ikke særlig grundig søgning, kommer jeg frem til at de meget udbredte International lastvogne de bruger derovre, med de mest optimistiske tal og største tanke, kan køre lidt under 1000 mil, og der er næsten 2500-3000 mil fra den ene ende af landet til den anden.

I praksis ender det med at den kører til en eller flere centrale distributions-hubs og bliver læsset om til en anden lastvogn, og så kommer det i sidste ende til at koste noget mere tid.

Jeg gad nu også godt vide hvor hun hiver de tal frem fra. Det er lidt suspekt at tallet lige havner en cent under togets pris. Jeg ved godt at lønninger udgør en stor andel, men fra 12 cents til 3 cents bare ved at fjerne en chauffør? Dertil kommer også at lastvognen bliver noget dyrere i indkøb og vedligehold, og at der muligvis også skal investeres i infrastruktur til dem.

Jeg betvivler ikke at det nok skal blive populært med autonome lastvogne, men nok ikke bedre end tog over lange afstande.

Nur er der ingen lovgivning der er klar til selvkørende biler, da slet ikke i Europa.
I forhold til USA er der mig bekendt ingen lovgivning der på landsplan under støtter selvkørende køretøjer.
Hvis i er i tvivl om hvad der sker hvis de får ret, så tag et container tog, tæl hvor mange containere der er og du har hvor mange lastbiler det bliver. Og med den elendige infrastruktur man har i USA skal det nok blive en susses. Det lugter mere af at en fond har købt ´´katten i sækken´´ og gerne vil tale den op for at sælge den med fortjeneste.
vh.Bent

Nur er der ingen lovgivning der er klar til selvkørende biler, da slet ikke i Europa.
I forhold til USA er der mig bekendt ingen lovgivning der på landsplan under støtter selvkørende køretøjer.
Hvis i er i tvivl om hvad der sker hvis de får ret, så tag et container tog, tæl hvor mange containere der er og du har hvor mange lastbiler det bliver. Og med den elendige infrastruktur man har i USA skal det nok blive en susses. Det lugter mere af at en fond har købt ´´katten i sækken´´ og gerne vil tale den op for at sælge den med fortjeneste.

Der er ingen lovgivning i Europa, fordi de store Europæiske fabrikker er håbl[øst bagud, os der har den type software i vores bil må bare vente til langsomme tyskere får r**en med sig...

Hvad angår tog, er lastbiler ikke det eneste som kan køre autonomt [Rio Tinto]

Njah, nu er det jo ikke kun på grund af manglende lovgivning. Alle dem der er i gang med at udvikle selvkørende biler har jo indrømmet at de oprindelige prognoser var alt for optimistiske, og at det nok nærmere bliver 10-20 år før teknologien er klar. Den oprindelige forudsigelse lød jo på 4-5 år - og det var for 5 år siden.

Det skal nok komme på et eller andet tidspunkt, men det kan nok godt betale sig at være tålmodig.

Der er en masse juridiske spørgsmål omkring hvem der har ansvaret hvis sådan et autonomt køretøj laver ulykker. De løses ikke med teknologi. I min optik er det våde drømme på niveau med flyvende biler.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Der er en masse juridiske spørgsmål omkring hvem der har ansvaret hvis sådan et autonomt køretøj laver ulykker. De løses ikke med teknologi. I min optik er det våde drømme på niveau med flyvende biler.

Givet. Men der skal nok komme en løsning. Dertil er interessen og penge bag alt for stærke.

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

Metroen er jo rimeli afskærmet i forhold til at det er svært for udefrakommende at bevæge sig på skinnerne.

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Nogen som ved det?

--
[image]

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Nogen som ved det?

Mon ikke den danske lovgivning er en del af projektet hos DSB, så der kommer nok noget derfra. Jeg har forstået at man på de franske førerløse forsøg (regionaltog med ertms og godstog med digitale kort og signalfenkendelse) har forudsat at sikkerhedsniveauet er det samme - dvs: Hvis et tog ikke kan nå at bremse med en fører på toget, så skal et førerløst tog heller ikke. Jernbanen har ikke helt så mange dilemmaer som førerløse biler, for tog kan groft sagt kun bremse eller lade være…
Lasse

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Nogen som ved det?

Mon ikke den danske lovgivning er en del af projektet hos DSB, så der kommer nok noget derfra. Jeg har forstået at man på de franske førerløse forsøg (regionaltog med ertms og godstog med digitale kort og signalfenkendelse) har forudsat at sikkerhedsniveauet er det samme - dvs: Hvis et tog ikke kan nå at bremse med en fører på toget, så skal et førerløst tog heller ikke. Jernbanen har ikke helt så mange dilemmaer som førerløse biler, for tog kan groft sagt kun bremse eller lade være…
Lasse

Lasse.
Det er nok lidt forsimplet kun at se om tog kan bremse eller lade være.

Der er masser af situationer
hvor et førerløst tog kan havne i problemer.
Større dyr på sporet.
Væltede træer.
Nedfalden køreledning.
Brand i motor.
Bortskylning af banen ved skybrud.
Personpåkørsel.
Udhængende ting fra modkørende tog (f.eks. som ved Storebælt ulykken).
Listen kan givet gøres længere.

Man kan måske med en ret hævde at sålænge kun et foretagende benytter en given strækning er det juridisk enkelt at rette krav mod dette foretagende.

Men når der kommer flere spillere på banen (= flere togoperatører) bliver det afgørende at reglerne og erstatningsansvar er entydigt beskrevet.

Så der er klart brug for lovgivning også på skinnenettet.

--
[image]

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

Metroen er jo rimeli afskærmet i forhold til at det er svært for udefrakommende at bevæge sig på skinnerne.

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Hvad tænker du på, når du skriver at man på S-tog “i langt højere grad skal krydse andre spor” ?

Er det passagerer, banearbejdere, andre togveje ?

Mig bekendt er der *ingen* steder, hvor ikke-baneansatte skal krydse spor.

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

Metroen er jo rimeli afskærmet i forhold til at det er svært for udefrakommende at bevæge sig på skinnerne.

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Hvad tænker du på, når du skriver at man på S-tog “i langt højere grad skal krydse andre spor” ?

Primært at S-bane ikke på samme måde er indhegnet som Mettoen er.
Der sker et pænt mange personpåkørsler på S-banen. Er det sket på Metroen?
Derudover har der kørt diverse godstog primært til Frederikssund -stålormen. Skal det fortsætte?

Er det passagerer, banearbejdere, andre togveje ?

Mig bekendt er der *ingen* steder, hvor ikke-baneansatte skal krydse spor.

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

--
[image]

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Mon ikke de sidste overkørsler forsvandt da dobbeltsporet blev anlagt?
Det er efterhånden mange år siden dét at det sporarbejde blev færdigt.

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Mon ikke de sidste overkørsler forsvandt da dobbeltsporet blev anlagt?
Det er efterhånden mange år siden dét at det sporarbejde blev færdigt.

Nok muligt. Det er nogle år siden jeg kørte på de kanter.

--
[image]

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Mon ikke de sidste overkørsler forsvandt da dobbeltsporet blev anlagt?
Det er efterhånden mange år siden dét at det sporarbejde blev færdigt.

Nok muligt. Det er nogle år siden jeg kørte på de kanter.

Det er ikke alene "nok muligt" - det er facts. Ligesom det er et faktum, at Stålvalseværket ikke er flyttet til Frederikssund.

Nå ja Frederikssund Frederiksværk.
Ændre ikke ved at stålormen, har / kører på dele af S banen.

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Nå ja Frederikssund Frederiksværk.
Ændre ikke ved at stålormen, har / kører på dele af S banen.

Hvor har du det fra?

Peter L

Det findes der masser på, her under YouTube video.

Jeg skrev jo ikke h ornår det er sket

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Nå ja Frederikssund Frederiksværk.

Begynder du nu også?

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.

Allan

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokatogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Ellers er krydsning af S-togssporet i Hillerød bare en almindelig togvej, da hele stationen kører på samme sikringsanlæg, hvor nogle spor har CBTC og andre køres efter SR regler. Ombygning af Hillerød er mest for at lokaltog fra Gribskovbanen og Lille Nord kan kører til Favrholm.

Ellers er krydsning af S-togssporet i Hillerød bare en almindelig togvej, da hele stationen kører på samme sikringsanlæg, hvor nogle spor har CBTC og andre køres efter SR regler. Ombygning af Hillerød er mest for at lokaltog fra Gribskovbanen og Lille Nord kan kører til Favrholm.

... og det medfører at Stålormen kan køre direkte fra HFHJ (som Favrholm kommer til at ligge på) igennem Hillerød station og videre ad Lille Nord til Snekkersten og Helsingør og ind ad Kystbanen.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

/Bjørn

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Tilføjelse fra dette indlæg - billedet er fra 6. juli 2017:
[image]

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Hej!

Som jeg husker det, og jeg kan naturligvis huske forkert, så kørte "ståltoget" via S-Banen, Ringbanen, Godsforbindelsen til Godsbanegården den gang HFHJ stod for trafikken. Så var der et ophold i nogle år, og ståltoget genopstod med Dansk Jernbane Aps som operatør, og nu kørtes der så via Snekkersten. På et tidspunkt overtager CFL trafikken, ligeledes via snekkersten, og nu er det så DB der kører, ligeledes via Snekkersten. I sommerene 2017-2018 var der totalspærringer på Kystbanen hvorfor enkelte ståltog kørtes via S-banen til Godsbanen/HøjeTaastrup. Nu var der imidlertid kommet CBCT på Nordbanen, hvorfor man måtte indleje Lok og personale for at gennemfører disse kørsler.

Som jeg husker det var det planen at den efterfølgende sommer skulle foregå på samme måde, men det endte med at Ståltoget stod stille i den perioden kystbanen var lukket.

/Bjørn

Så var der et ophold i nogle år

Hej Bjørn,

Som jeg erindrer det, var det vist kun i 2007, der var "ophold".

M.v.h.
Niels

Så var der et ophold i nogle år

Hej Bjørn,

Som jeg erindrer det, var det vist kun i 2007, der var "ophold".

M.v.h.
Niels

Hej Niels!

Du har helt sikkert ret :-) TAK

/Bjørn

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Tilføjelse fra dette indlæg - billedet er fra 6. juli 2017:

Tak for info.
Rart med fakta - især når nogle ret hurtige er ude med meget skråsikre kommentarer og løftede pegefingre.

Meningen med sitet er vel at man har interesse for jernbane og ikke skal levere gennemarbejde materiale som selv rigsrevisionen ikke kan påpege fejl og mangler i.

Men det er for nogle åbenbart målsætningen. Måske derfor mange afholder sig fra at ytre sig?

--
[image]

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Tilføjelse fra dette indlæg - billedet er fra 6. juli 2017:

Tak for info.
Rart med fakta - især når nogle ret hurtige er ude med meget skråsikre kommentarer og løftede pegefingre.

Meningen med sitet er vel at man har interesse for jernbane og ikke skal levere gennemarbejde materiale som selv rigsrevisionen ikke kan påpege fejl og mangler i.

Men det er for nogle åbenbart målsætningen. Måske derfor mange afholder sig fra at ytre sig?

Før du nu glæder dig lidt vel tidligt, skete disse kørsler kun i korte perioder mens der var sporspærringer på Kystbanen, og primært i den periode hvor godstoget i forvejen kører ret sjældent pga ferie

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Tilføjelse fra dette indlæg - billedet er fra 6. juli 2017:

Tak for info.
Rart med fakta - især når nogle ret hurtige er ude med meget skråsikre kommentarer og løftede pegefingre.

Meningen med sitet er vel at man har interesse for jernbane og ikke skal levere gennemarbejde materiale som selv rigsrevisionen ikke kan påpege fejl og mangler i.

Men det er for nogle åbenbart målsætningen. Måske derfor mange afholder sig fra at ytre sig?

Før du nu glæder dig lidt vel tidligt, skete disse kørsler kun i korte perioder mens der var sporspærringer på Kystbanen, og primært i den periode hvor godstoget i forvejen kører ret sjældent pga ferie

Fire gange til og fra Frederiksværk i juli 2017.

Stålormen kører (og har gjort det i flere år) via Kystbanen og Lille Nord. Krydser over S-banen i Hillerød. Den planlagte ombygning af Hillerød station vil muliggøre, at krydsningen ophører.o

Nogle få gange har Stålormen kørt via banen imellem Hillerød og København G via Ringbanen med lokaltogs lokomotiv i front, når der har været sporspærring på kystbanen.

Det du beskriver der er nok mindst 15-18 år siden.

Sidst der kørte ståltog på S-banen kørte man via KH og så overleverede til fjern i høje Taastrup.

Den har kørt via Høje Taastrup indtil 2014. De kørsler med godstog på S-tog skete i 2017 og 2018 og er omtalt i bladet Jernbanen. Og hvis er bedre til at søge end jeg har kunne, så har nogle også sikret omtalt det her i dette forum, som kan findes frem. Og jeg kan huske at de kørsler blev omtalt, da jeg besøgte Hillerød Kommandoposter efter den var nedlagt. Og det er ikke 15-18 år siden.

Tilføjelse fra dette indlæg - billedet er fra 6. juli 2017:

Tak for info.
Rart med fakta - især når nogle ret hurtige er ude med meget skråsikre kommentarer og løftede pegefingre.

Meningen med sitet er vel at man har interesse for jernbane og ikke skal levere gennemarbejde materiale som selv rigsrevisionen ikke kan påpege fejl og mangler i.

Men det er for nogle åbenbart målsætningen. Måske derfor mange afholder sig fra at ytre sig?

Før du nu glæder dig lidt vel tidligt, skete disse kørsler kun i korte perioder mens der var sporspærringer på Kystbanen, og primært i den periode hvor godstoget i forvejen kører ret sjældent pga ferie

Fire gange til og fra Frederiksværk i juli 2017.

Det er så også 44% af normalen ;)

Nå ja Frederikssund Frederiksværk.
Ændre ikke ved at stålormen, har / kører på dele af S banen.

Det ændrer heller ikke ved at der har kørt damplokomotiver for en masse år siden - men det betyder ikke at det er særligt nutidigt, ej heller at det er relevant.....

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Mon ikke de sidste overkørsler forsvandt da dobbeltsporet blev anlagt?
Det er efterhånden mange år siden dét at det sporarbejde blev færdigt.

Nok muligt. Det er nogle år siden jeg kørte på de kanter.

Det er ikke alene "nok muligt" - det er facts. Ligesom det er et faktum, at Stålvalseværket ikke er flyttet til Frederikssund.

Ro på!
Læs hvad jeg skrev!
Ingen grund til at blive ophidset.

--
[image]

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Mon ikke de sidste overkørsler forsvandt da dobbeltsporet blev anlagt?
Det er efterhånden mange år siden dét at det sporarbejde blev færdigt.

Nok muligt. Det er nogle år siden jeg kørte på de kanter.

Det er ikke alene "nok muligt" - det er facts. Ligesom det er et faktum, at Stålvalseværket ikke er flyttet til Frederikssund.

Ro på!
Læs hvad jeg skrev!
Ingen grund til at blive ophidset.

Vi læste det skam - og så rettede nogle de forkerte udsagn - så ro på selv :)

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

Metroen er jo rimeli afskærmet i forhold til at det er svært for udefrakommende at bevæge sig på skinnerne.

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Hvad tænker du på, når du skriver at man på S-tog “i langt højere grad skal krydse andre spor” ?

Primært at S-bane ikke på samme måde er indhegnet som Mettoen er.
Der sker et pænt mange personpåkørsler på S-banen. Er det sket på Metroen?
Derudover har der kørt diverse godstog primært til Frederikssund -stålormen. Skal det fortsætte?

Stålormen har kørt via Snekkersten i efterhånden en del år - og havner sjældent i Frederikssund, da der stadig er et stykke derfra til værket i FrederiksVÆRK

Er det passagerer, banearbejdere, andre togveje ?

Mig bekendt er der *ingen* steder, hvor ikke-baneansatte skal krydse spor.

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Det er 19 år siden de forsvandt........

Stålormen har kørt via Snekkersten i efterhånden en del år - og havner sjældent i Frederikssund, da der stadig er et stykke derfra til værket i FrederiksVÆRK

Præcis, Lars. Og man begyndte at køre via Snekkersten i 2008.

M.v.h.
Niels

[image]

Om Stålvalseværket er i Frederiksværk eller Frederikssund er i forhold til om f.eks. Stålormen har kørt på S- bane uinteressant.

Men som det ses har Stålormen kørt på S-bane.
Det sker så åbenbart ikke længere.

--
[image]

Om Stålvalseværket er i Frederiksværk eller Frederikssund er i forhold til om f.eks. Stålormen har kørt på S- bane uinteressant.

Men som det ses har Stålormen kørt på S-bane.
Det sker så åbenbart ikke længere.

I det her tilfælde er det så vigtigt at kunne kende sin geografi, da de 2 byer ingen jernbanemæssig tilknytning har med hinanden.

Hvis du havde læst indlægget over dit, ville du kunne se at man stoppede med at køre via S-banen i 08.

Om Stålvalseværket er i Frederiksværk eller Frederikssund er i forhold til om f.eks. Stålormen har kørt på S- bane uinteressant.

Men som det ses har Stålormen kørt på S-bane.
Det sker så åbenbart ikke længere.

I det her tilfælde er det så vigtigt at kunne kende sin geografi, da de 2 byer ingen jernbanemæssig tilknytning har med hinanden.

Hvis du havde læst indlægget over dit, ville du kunne se at man stoppede med at køre via S-banen i 08.

Tak for dine belærende kommentarer.

Nu er det ligesom det med Frederiksværk contra Frederikssund uvæsentligt i forhold til lovgivning / regler omkring førerløse tog.

--
[image]

Om Stålvalseværket er i Frederiksværk eller Frederikssund er i forhold til om f.eks. Stålormen har kørt på S- bane uinteressant.

Men som det ses har Stålormen kørt på S-bane.
Det sker så åbenbart ikke længere.

I det her tilfælde er det så vigtigt at kunne kende sin geografi, da de 2 byer ingen jernbanemæssig tilknytning har med hinanden.

Hvis du havde læst indlægget over dit, ville du kunne se at man stoppede med at køre via S-banen i 08.

Tak for dine belærende kommentarer.

Nu er det ligesom det med Frederiksværk contra Frederikssund uvæsentligt i forhold til lovgivning / regler omkring førerløse tog.

Så kan vi da ligeså godt skrive Fredericia også......eller Frederikshavn

Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Hvad tænker du på, når du skriver at man på S-tog “i langt højere grad skal krydse andre spor” ?

Primært at S-bane ikke på samme måde er indhegnet som Mettoen er.
Der sker et pænt mange personpåkørsler på S-banen. Er det sket på Metroen?
Derudover har der kørt diverse godstog primært til Frederikssund -stålormen. Skal det fortsætte?

Synes ikke du svarer. Hvad tænker du på når du skriver “.. højere grad *SKAL* krydse andre spor ..” i forhold til S-tog (min fremhævning) ?

Der er mig bekendt *ingen* steder, hvor man *skal* krydse andre spor, i forhold til S-banen; medmindre man er ansat ved banen, og har en opgave på/ved spor.

Mig bekendt er der *ingen* steder, hvor ikke-baneansatte skal krydse spor.

Er der ike længere bomme på det sidste stykke af Frederikssundslinien?
Det var da tilfældet for nogle år siden.

Det er mindst 15 år gammel viden, nok nærmere 20 år.

Der er en masse juridiske spørgsmål omkring hvem der har ansvaret hvis sådan et autonomt køretøj laver ulykker. De løses ikke med teknologi. I min optik er det våde drømme på niveau med flyvende biler.

Givet. Men der skal nok komme en løsning. Dertil er interessen og penge bag alt for stærke.

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

S-tog og alle andre skinnebaseret trafik har stærkt begrænsede frihedsgrader mht hvor de kører og du har ret god kontrol med hvad der færdes på skinnerne af andre køretøjer. Dyr og mennesker er et problem, og derfor vil man opdage at hele S-banen skal skærmes af for at holde disse væk fra skinnerne.

På landevejene er der mange flere frihedsgrader som det autonome skal kunne håndtere. Der er vejarbejder, andre trafikanter, der ikke er autonome osv osv Det er udfordringer i en helt anden liga.
Og så er det stadig uklart hvem der er ansvarlig hvis det autonome svigter. Er det producenten? (da der indgår software vil der helt sikkert være en ansvarsfraskrivelse), vognmanden, der har valgt at sende lastvognen ud? Eller kunden? Hvis det var så enkelt var det nok forlængst afgjort.
Det er en våd drøm.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Der er en masse juridiske spørgsmål omkring hvem der har ansvaret hvis sådan et autonomt køretøj laver ulykker. De løses ikke med teknologi. I min optik er det våde drømme på niveau med flyvende biler.

Givet. Men der skal nok komme en løsning. Dertil er interessen og penge bag alt for stærke.

Men er de tilsvarende problemer løst for de førerløse S-tog?

S-tog og alle andre skinnebaseret trafik har stærkt begrænsede frihedsgrader mht hvor de kører og du har ret god kontrol med hvad der færdes på skinnerne af andre køretøjer. Dyr og mennesker er et problem, og derfor vil man opdage at hele S-banen skal skærmes af for at holde disse væk fra skinnerne.

På landevejene er der mange flere frihedsgrader som det autonome skal kunne håndtere. Der er vejarbejder, andre trafikanter, der ikke er autonome osv osv Det er udfordringer i en helt anden liga.
Og så er det stadig uklart hvem der er ansvarlig hvis det autonome svigter. Er det producenten? (da der indgår software vil der helt sikkert være en ansvarsfraskrivelse), vognmanden, der har valgt at sende lastvognen ud? Eller kunden? Hvis det var så enkelt var det nok forlængst afgjort.
Det er en våd drøm.

Der er på ingen måde tale om en våd drøm.
Selvkørende biler, busser og lastbiler er en realitet.

Men enig i at der mangler meget i at det bliver udbredt.
Herunder ansvarsfordeling.

Men det er ikke anderledes end på skinnenettet på havet og i luften.

Producenterne har indtil nu haft muligheden for at give lokofører /pilot / styrmand / chaufføren ansvaret. Det bliver svært hvis de pågældende ikke anvendes længere. Derfor haster det med lovgivning og ansvarsfordeling.

Nu tales der om færger uden besætning i Danmark.
Fragtskibe uden besætning.
Godstoge uden lokofører.
Passagerfly uden piloter.

De fleste nye fly kan faktisk idag klare flyveturen uden indgreb fra cockpittet.

Men enig i at især samspillet mellem køretøjer på landjorden som er autonome og dem som fortsat har en chauffør givet volder flest udfordringer. Især fordi chaufføren er den upålidelige.

Og jeg vil ikke blive overrasket såfremt vi om 20-25 år får begrænsninger på hvor chaufførdrevne køretøjer må færdes.

--
[image]

Njah, nu er det jo ikke kun på grund af manglende lovgivning. Alle dem der er i gang med at udvikle selvkørende biler har jo indrømmet at de oprindelige prognoser var alt for optimistiske, og at det nok nærmere bliver 10-20 år før teknologien er klar. Den oprindelige forudsigelse lød jo på 4-5 år - og det var for 5 år siden.

Det skal nok komme på et eller andet tidspunkt, men det kan nok godt betale sig at være tålmodig.

Nææ, det er faktuelt forkert. Tesla forventer pt. "autonome" biler i 2022, dvs. FSD, som, når det kan dokumenteres at det er tilstrækkeligt mere sikkert end mennesker, vil blive ansøgt godkendt af myndighederne. Allerede nu er det 3 x mere sikkert at køre med "autopilot" aktiveret frem for at køre selv.
Men man bør naturligvis erindre noget i retningen af at de i 2018 forventede det i 2020.
De har indrømmet at de var for optimistiske, da det er mere kompliceret end forventet. Hvis man har set "Tesla AI day", vil man vide de planlægger at sætte verdens kraftigste, og egenudviklede supercomputer i drift næste år, for at kunne beregne de nødvendige parametre til deres neurale netværk i bilerne.

Waymo udvider nu deres autonome taxaservice fra Phoenix til San Francisco. Dog kun for særligt udvalgte kunder.

De fleste andre er vist ved at opgive, og ender nok med at købe licens af Tesla, hvilket Tesla allerede har sagt de kan.

Ifølge denne, i USA meget kendte fondmanager koster landevejs godstransport i dag 12 cent pr ton-mile. Tog koster 4 cent pr ton-mile.
Autonome lastbiler vil bringe det ned til 3 cent pr ton-mile.
Med andre ord, autonome lastbiler kan komme til at udkonkurrere store dele af godstransporten med tog.
(Der skal så nok lige bygges lidt flere veje).

Se interview fra minut 7.13 og frem

Set ud fra et miljøsynspunkt afspejler prisen på landevejstransport på ingen måde miljøomkostningerne.
Selvom lastbilerne bliver elektriske, så er energiforbruget pr. tonkilometer stadig meget højere end ved jernbanetransport.
Også de elektriske lastbiler laver dybe hjulspor i asfalten - og de får måske endda asfalten til at "krølle" endnu mere end de fossildrevne, bl.a. ved lyskryds, på grund af opbremsning og acceleration.
Dækslitagen er i det hele taget et totalt overset miljøproblem, for i takt med udrulningen af separatkloakeringen, så skylles overfladevand fra veje og pladser nu direkte ud i havet - inklusive mikropartikler fra slitage på dæk, bremser og vejbelægningen - hvor alene dækkene er en af de største kilder til mikroplast i miljøet.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak