Forsinkelser og aflysninger på Thybanen - Forumarkivet (ikke aktivt)

https://www.tvmidtvest.dk/thisted/forsinkelser-og-aflysninger-paa-thybanen-er-uacceptab...

Kristian Pihl Lorentzen har sendt nogle udvalgsspørgsmål afsted om hvorvidt ERTMS har nogen påvirkning på punktligheden.

Problemerne begyndte især da Desiro erstattede Lint-togene ved K20.

Det er ærgerligt at Struer-Thisted er gået fra 97-95% til de nuværende 85-89% efter ERTMS og Desiro.

Det kan tilføjes at Arriva også fik bod i September måned.

Det er ikke Ertms der er skyld i alle de aflysninger på Thybanen, problemet skyldes mangel på lokomotivfører og at Desiro togene åbenbart er i én ringere stand end man regnede med. Da Arriva overtog driften af vejlebanen valgt man kun at få 7 mand overdraget fra DSB. Selv om alle sagde det var for lidt, det har Arriva så endelig indset nu. Så der søges nu efter nye lokomotivfører, ud over man har fået ansat nogen fra DSB og Nordjyske jernbaner her i oktober måned.

Arriva Værkstedet i Struer har været meget udfordret med at holde Desiro togene kørende, da de åbenbart er meget nedslidte og det kniber med at skaffe reservedele til dem.

Men endnu et eksempel på at politikerne ikke aner én skid om hvad der foregår....

Underligt der ikke har været så meget fremme i medierne om det.

Det skulle lige have været kystbanen eller S-banen der havde de samme problemer. Så skulle ekstra bladet m.m. nok være oppe på mærkerne.....

Det er ikke Ertms der er skyld i alle de aflysninger på Thybanen, problemet skyldes mangel på lokomotivfører og at Desiro togene åbenbart er i én ringere stand end man regnede med. Da Arriva overtog driften af vejlebanen valgt man kun at få 7 mand overdraget fra DSB. Selv om alle sagde det var for lidt, det har Arriva så endelig indset nu. Så der søges nu efter nye lokomotivfører, ud over man har fået ansat nogen fra DSB og Nordjyske jernbaner her i oktober måned.

Arriva Værkstedet i Struer har været meget udfordret med at holde Desiro togene kørende, da de åbenbart er meget nedslidte og det kniber med at skaffe reservedele til dem.

Men endnu et eksempel på at politikerne ikke aner én skid om hvad der foregår....

Underligt der ikke har været så meget fremme i medierne om det.

Det skulle lige have været kystbanen eller S-banen der havde de samme problemer. Så skulle ekstra bladet m.m. nok være oppe på mærkerne.....

Det kører ikke supergodt på S-banen for tiden ;-)

Det kører ikke supergodt på S-banen for tiden

... men af helt andre årsager end på strkn. 34. :-P

Det kører ikke supergodt på S-banen for tiden

... men af helt andre årsager end på strkn. 34.

DET er helt rigtigt - men det er overraskende lidt i Ekstrabladet ;)

Hvad er problemet på S-banen?

Hvad er problemet på S-banen?

På strækning 880 ingen væsentlige problemer; på de øvrige strækninger bøvler de - lidt endnu - med ældre sikringsanlæg, det er snart et overstået problem.

Men tråden her handler om strkn. 34.

Hvad er problemet på S-banen?

På strækning 880 ingen væsentlige problemer; på de øvrige strækninger bøvler de - lidt endnu - med ældre sikringsanlæg, det er snart et overstået problem.

Det må være Ringbanen... Der er ikke en strækning 880 i min gamle køreplan.... men det kunne være strækning nummer 9...

Men tråden her handler om strkn. 34.

Det må være Langå-Bramning efter min tjenestekøreplan... men det er langt tiden der har kørt tog på den strækning.... jeg synes ikke har hørt at der var kommer skinner på den strækning...

Når man ikke arbejder med strækningsnumre, så skal jeg slå dem op for at være sikker at have fat den rigtige... Og det ændre sig over tid.... som fx strækning 34... som engang var nummer 40...

Hvad er problemet på S-banen?

På strækning 880 ingen væsentlige problemer; på de øvrige strækninger bøvler de - lidt endnu - med ældre sikringsanlæg, det er snart et overstået problem.

Det må være Ringbanen... Der er ikke en strækning 880 i min gamle køreplan.... men det kunne være strækning nummer 9...

Men tråden her handler om strkn. 34.

Det må være Langå-Bramning efter min tjenestekøreplan... men det er langt tiden der har kørt tog på den strækning.... jeg synes ikke har hørt at der var kommer skinner på den strækning...

Når man ikke arbejder med strækningsnumre, så skal jeg slå dem op for at være sikker at have fat den rigtige... Og det ændre sig over tid.... som fx strækning 34... som engang var nummer 40...

Numrene kommer fra Strækningsoversigten / TIB

8xx er alle S-banen, 880 er Ringbanen. Problemerne ligger for tiden omkring København H hvor sikringsanlægget også i den grad gør knuder. Der vil her ske udskiftning i midten af januar.

Øvrige strækningsnumre:
1: København H - Fredericia / Taulov
2: Ringsted - Rødby F
3: Udgået, men tidligere Nykøbing F - Gedser
4: Roskilde - Køge - Næstved
5: Roskilde - Kalundborg
6: København H - Vigerslev - Ringsted
7: Lersøen - Østerport (gl godsbane)
810: Høje Taastrup - København H (s-bane)
820: København H - Hillerød (s-bane)
830: Frederikssund - Valby
840: Svanemøllen - Farum
850: Køge - København H (s-bane)
860: Hellerup - Klampenborg (s-bane)
880: Ny Ellebjerg - Hellerup (s-bane)
9: Udgået, men tidligere Hillerød - Snekkersten (før salget til Lokaltog)
10: København H - Helsingør
11: København H / Hvidovre Fjern - Peberholm
21: Odense - Svendborg
22: Udgået, men tidligere Nyborg - Fredericia/Taulov (før Storebæltsforbindelsen)
23: Fredericia - Aarhus H
24: Aarhus H - Aalborg
25: Aalborg - Frederikshavn
26: Fredericia - Padborg
28: Sønderborg - Tinglev
29: Lunderskov - Esbjerg
30: Bramming - Tønder Grænse
31: Esbjerg - Skjern- Struer
32: Langå - Struer
33: Holstebro - Vejle
34: Struer - Thisted
35: Skanderborg - Herning - Skjern
36: Udgået, men tidligere Aarhus H - Grenaa
37: Udgået, men tidligere anvendt for Aarhus H - Odder hos Midtjyske Jernbaner
381: Vemb - Lemvig (hos Midtjyske Jernbaner)
382: Lemvig - Thyborøn Havn (hos Midtjyske Jernbaner)
39: Varde - Nørre Nebel (hos VNJ)
52: Lindholm - Aalborg Lufthavn

Hertil findes:

Lokaltog:
40: Helsingør - Gilleleje
50: Hillerød - Gilleleje
51: Kagerup - Tisvildeleje
60: Hillerød - Hundested
70: Jægersborg - Nærum
90: Hillerød - Snekkersten
100: Køge - Faxe Ladeplads
101: Hårlev - Rødvig
140: Holbæk - Nykøbing S
150: Slagelse - Høng
151: Høng Tølløse
180: Nykøbing F Vest - Nakskov

Nordjyske Jernbaner:
(muligvis 1): Hjørring - Hirtshals
(muligvis 2): Frederikshavn - Skagen)

Numrene kommer fra Strækningsoversigten / TIB

Jeg vil helst undvære vi bruger strækningsnumre. Jeg ved godt hvor de er, hvis jeg ville bruge dem..

Mvh
Steen

strækningsnumre er ikke nødvendigvis paratviden...

..... lige så lidt som stationsforkortelser. Men det har vi vist debatteret før. De skribenter, der herinde slynger om sig med dem, udsætter sig for at blive mistænkt for "blær".

M.v.h.
Niels

"svelleblær".....dukl og væk :-|

--
ئۇلغىك

strækningsnumre er ikke nødvendigvis paratviden...

..... lige så lidt som stationsforkortelser. Men det har vi vist debatteret før. De skribenter, der herinde slynger om sig med dem, udsætter sig for at blive mistænkt for "blær".

M.v.h.
Niels

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

strækningsnumre er ikke nødvendigvis paratviden...

..... lige så lidt som stationsforkortelser. Men det har vi vist debatteret før. De skribenter, der herinde slynger om sig med dem, udsætter sig for at blive mistænkt for "blær".

M.v.h.
Niels

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Det har jeg naturligvis ikke nogen chance for som hygge-tognørd. Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn :-)

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Det har jeg naturligvis ikke nogen chance for som hygge-tognørd. Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn

Du har ret i at større og ældre stationers forkortelser, og deres navnekyndige følgestationer, kan være logiske, men mange nyere stationers forkortelser kan nogle gange være svære at gætte. Hvor kommer f.eks. Q'et fra i Snekkerstens forkortelse "SQ"?

Hvis man er ny i systemet, hvor skal man så kunne se det logiske i J'et i Køges forkortelse "KJ" og Køge Nord "KJN" (kender godt til grunden vil jeg bare lige gøre opmærksom på, inden nogen giver mig grunden).

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Det har jeg naturligvis ikke nogen chance for som hygge-tognørd. Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn

Du har ret i at større og ældre stationers forkortelser, og deres navnekyndige følgestationer, kan være logiske, men mange nyere stationers forkortelser kan nogle gange være svære at gætte. Hvor kommer f.eks. Q'et fra i Snekkerstens forkortelse "SQ"?

Hvis man er ny i systemet, hvor skal man så kunne se det logiske i J'et i Køges forkortelse "KJ" og Køge Nord "KJN" (kender godt til grunden vil jeg bare lige gøre opmærksom på, inden nogen giver mig grunden).

Skal undlade at give dig grunden.
Men måske udtryk for "rettidig omhu" da flere danske byer i de senere år har valgt stavemåder for deres bynavn fra "gamle dage".
J'er i Køge blev vel først officielt fjernet i 1932?

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Du har ret i at større og ældre stationers forkortelser, og deres navnekyndige følgestationer, kan være logiske, men mange nyere stationers forkortelser kan nogle gange være svære at gætte. Hvor kommer f.eks. Q'et fra i Snekkerstens forkortelse "SQ"?

Hvis man er ny i systemet, hvor skal man så kunne se det logiske i J'et i Køges forkortelse "KJ" og Køge Nord "KJN" (kender godt til grunden vil jeg bare lige gøre opmærksom på, inden nogen giver mig grunden).

Skal undlade at give dig grunden.

Hvis du kender grunden til Q'et må du gerne komme med den, for har endnu ikke fået en grund endnu.

Men måske udtryk for "rettidig omhu" da flere danske byer i de senere år har valgt stavemåder for deres bynavn fra "gamle dage".
J'er i Køge blev vel først officielt fjernet i 1932?

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Du har ret i at større og ældre stationers forkortelser, og deres navnekyndige følgestationer, kan være logiske, men mange nyere stationers forkortelser kan nogle gange være svære at gætte. Hvor kommer f.eks. Q'et fra i Snekkerstens forkortelse "SQ"?

Hvis man er ny i systemet, hvor skal man så kunne se det logiske i J'et i Køges forkortelse "KJ" og Køge Nord "KJN" (kender godt til grunden vil jeg bare lige gøre opmærksom på, inden nogen giver mig grunden).

Skal undlade at give dig grunden.

Hvis du kender grunden til Q'et må du gerne komme med den, for har endnu ikke fået en grund endnu.

Men måske udtryk for "rettidig omhu" da flere danske byer i de senere år har valgt stavemåder for deres bynavn fra "gamle dage".
J'er i Køge blev vel først officielt fjernet i 1932?

Jeg antog at du mente Køge og Køge Nord og hvorfor der er et J.
Ingen kendskab til Q'et udover at antallet af stationer begyndende med S er stort og skulle man holde sig til 2 bogstaver er Q måske det næste i rækken?

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Hvis du kender grunden til Q'et må du gerne komme med den, for har endnu ikke fået en grund endnu.

Jeg er ude i rent gæt, men kunne det stamme fra "lyden" af de to kk.
Snequersten?

Byen er ikke så gammel så det kan være en oldnordisk stavemåde, men måske en "gut" der skulle lave forkortelsen dengang i 1864, synes det udtales som "Q",
Blot et gæt..

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Byen er ikke så gammel så det kan være en oldnordisk stavemåde, men måske en "gut" der skulle lave forkortelsen dengang i 1864, synes det udtales som "Q",
Blot et gæt..

... og bliv endelig ved med at gætte, for det ene gæt kan være lige så godt som det andet. Underholdende, men hvorfor man har valgt netop den forkortelse for Snekkersten, er der ingen der nogensinde finder ud af :-)
For øvrigt var forkortelserne i sin tid beregnet til modtagelse og afgivelse af telegrammer ....... (med mere ....)

--
Svend

Byen er ikke så gammel så det kan være en oldnordisk stavemåde, men måske en "gut" der skulle lave forkortelsen dengang i 1864, synes det udtales som "Q",
Blot et gæt..

... og bliv endelig ved med at gætte, for det ene gæt kan være lige så godt som det andet. Underholdende, men hvorfor man har valgt netop den forkortelse for Snekkersten, er der ingen der nogensinde finder ud af
For øvrigt var forkortelserne i sin tid beregnet til modtagelse og afgivelse af telegrammer ....... (med mere ....)

Snekkersten kunne ikke blive til sk, for den var allerede i brug da Snekkersten blev til station
morsekode for sk er 'prik_prik_prik streg_prik_streg'
morsekode for sq er 'prik_prik_prik streg_streg_prik_streg' -afvigende fra sk men alligevel lidt lige så dan

(Min yndlingsforkortelse er Åbenrå (åa) )

--
Eskild

Snekkersten kunne ikke blive til sk, for den var allerede i brug da Snekkersten blev til station
morsekode for sk er 'prik_prik_prik streg_prik_streg'
morsekode for sq er 'prik_prik_prik streg_streg_prik_streg' -afvigende fra sk men alligevel lidt lige så dan

Det er faktisk en ret god hypotese!

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Snekkersten kunne ikke blive til sk, for den var allerede i brug da Snekkersten blev til station
morsekode for sk er 'prik_prik_prik streg_prik_streg'
morsekode for sq er 'prik_prik_prik streg_streg_prik_streg' -afvigende fra sk men alligevel lidt lige så dan

Det er faktisk en ret god hypotese!

Især fordi der er andre tegn på at morsealfabetet havde indflydelse på stationsforkortelserne. I sin tid kunne man bruge bogstavet é i forkortelser, og der var forskelligt fra e -- hvis jeg husker korrekt, var Hee og Herlev henholdsvis He og Hé. Det må helt sikkert have været fordi é havde sin egen indkodning (..-..) i det danske morsealfabet.

(Den forskel overlevede ikke digitaliseringen; på et tidspunkt blev Herlev omforkortet til Her).

--
Henning Makholm

(Min yndlingsforkortelse er Åbenrå (åa) )

Jeg er større fan af forkortelsen for Ry :-D Ry

(Min yndlingsforkortelse er Åbenrå (åa) )

Jeg er større fan af forkortelsen for Ry Ry

Jeg synes forkortelsen for Holte er hot...

Jeg synes forkortelsen for Holte er hot...

Jeg ved sq ikke rigtig ..........

Bogstavet “q” er yderst sjældent anvendt i DSB-stednavneforkortelser. Mig bekendt findes der kun de fire nedennævnte tilfælde.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image] Kilde: Morten Flindt Larsen: De Danske Statsbaner - Stednavneforkortelser

q ( - - . - ) erstatter o ( - - - ) eller k ( - . - ) i 'naturlige' forkortelser, der er optaget

--
Eskild

Hehe - den var ganske fikst turneret.

mvh
-ivar

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Det har jeg naturligvis ikke nogen chance for som hygge-tognørd. Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn

Du har ret i at større og ældre stationers forkortelser, og deres navnekyndige følgestationer, kan være logiske, men mange nyere stationers forkortelser kan nogle gange være svære at gætte. Hvor kommer f.eks. Q'et fra i Snekkerstens forkortelse "SQ"?

1891 kan vel dårligt betragtes som nyere.
Nogle forkortelser er lavet fordi "mere logiske" var optaget - SK er fx Skive, SN er Svenstrup Jylland, SNE er Snedsted

Hvis man er ny i systemet, hvor skal man så kunne se det logiske i J'et i Køges forkortelse "KJ" og Køge Nord "KJN" (kender godt til grunden vil jeg bare lige gøre opmærksom på, inden nogen giver mig grunden).

Nogle forkortelser er lavet fordi "mere logiske" var optaget -

Det var en væsentlig årsag.

En anden er at togekspeditionsstederne siden har skiftet navn fra for eks. Gjentofte, Godthåbsvej, Kjøge, Lillerød, Lyngbyvej, Rigsarkivet og Vejlby.

Entydighed og uforanderlighed i stationsforkortelser, lige som "Primary keys" i databaser. :-)

Nogle forkortelser er lavet fordi "mere logiske" var optaget -

Det var een grund. En anden at togekspeditionsstederne siden har skiftet navn fra for eks. Gjentofte, Godthåbsvej, Kjøge, Lillerød, Lyngbyvej og Vejlby.

Entydighed og uforanderlighed, lige som "Primary keys" i databaser.

Dem som seriøs arbejder med data tager hensyn at data ikke er entydigt og unikke. Fx er H.C. Andersen en kriminalkommissær som også hedder Hans Christian Andersen.... Eller er det "også" en forfatter???? Eller skal man skrive Flensborg eller Flensburg? Eller H. Wenck, Heinrich Wenck eller Heinrich Emil Charles Wenck.... Relationsdatabaser låser en struktur... så jeg har i årevis arbejder med databaser, hvor reletionsdatabasen kun bliver brugt til at administrer data, mens selv data er i formater som json, XML, diverse markup sprog og andre formater.

Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn

Abl har til fælles med Kjn at de begge (uden at være nabostationer) ligger på "Ny bane". De officielle strækningsbetegnelser 6 og 52 har frem for alskens velmente hjemmelavede betegnelser som "Ny bane" fordelen entydighed.

Til for få måneder siden havde vi i Danmark tre forskellige (togekspeditionssteder) med samme forkortelse "Kjn". En let og hurtig måde at skelne mellem dem er strækningsbetegnelserne 4, 6 og 850, som er hurtigere og sikrere at bruge end at skulle analysere sammenhængen i teksten.

Mine egne "hjemmestationer" ligger på strkn. 21 og 880 af hvilken årsag jeg husker betegnelserne. De fleste øvrige borgere vil kunne leve et langt og lykkeligt liv uden at vide hvad og hvor de pgl. baner befinder sig og kan nøjes med at lære dem efter behov. ;-)

Bare mit synspunkt. :-P

Mine egne "hjemmestationer" ligger på strkn. 21 og 880 af hvilken årsag jeg husker betegnelserne. De fleste øvrige borgere vil kunne leve et langt og lykkeligt liv uden at vide hvad og hvor de pgl. baner befinder sig og kan nøjes med at lære dem efter behov.

Når du hjemme ved middagsbordet underholder med rettidighed o.l. på "dine" strkn. 21 og 880, skal man da mindst være gift med dig for at fatte, hvad du taler om.

Her på forum, hvor vi nu og da kommer til at læse dine indlæg, hvor du slynger om dig med strkn., er der vist ingen, der er gift med dig.

... skal man da mindst være gift med dig for at fatte, hvad du taler om.

Det er såmænd ikke nødvendigt. :-)

Enhver der følger lidt med i Banedanmarks netredegørelse, SRs bilag 1, 5, 6, 8, 9, 10, 11 og 12, Strækningsoversigt CBTC, Strækningsoversigt ETCS eller TIB-S, der alle er organiseret efter strækningsnumre, vil kende fordelen ved at have de mest gængse strækningsnumre som pt. 2, 4, 5 og 6 præsente.

Nu forudsætter du vist, at vi deler yndlingslitteratur.

Nu forudsætter du vist, at vi deler yndlingslitteratur.

Præcis det.

Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig deltagere på dette forum der ikke har de nævnte skrifter som yndlingslæsning. ;-)

Hvordan ville man kunne deltage meningsfyldt i en drøftelse af elektrificering uden at have SRs bilag 6 og 8 liggende i rygmarven? Eller debattere perronlængder og -højder uden at have netredegørelsens bilag 3.6A ved hånden?

Fra at have et par håndbøger ved hånden og til at kunne dem udenad er der vist et spring.

Mine indlæg i denne tråd tjener tjener det formål at understøtte udsagnet "strækningsnumre er ikke nødvendigvis paratviden", som jeg tillod mig at udvide til også at gælde for "stationsforkortelser".

Alt i det lønlige håb, at du og andre, der skriver i disse fora, "oversætter" strækningsnumre og stationsforkortelser - som jo er paratviden hos jer - til klart sprog, så alle, der læser og debatterer her, "er med" uden at skulle ty til div. opslagsværker.

Ellers opfattes det bare som "svelleblær".

Jeg vil anse det for pli at man første gang en forkortelse anvendes i en tråd også skriver betydningen i klart sprog så alle får muligheden for at være med.

Det samme for strækningsnumre hvis ikke betydningen er indlysende.

Men dermed lægger jeg ikke halsen på blokken for at det altid vil lykkes mig at efterleve princippet. :-D

Jeg vil anse det for pli at man første gang en forkortelse anvendes i en tråd også skriver betydningen i klart sprog så alle får muligheden for at være med.

Det samme for strækningsnumre

Begrebet "pli" havde jeg aldrig troet at måtte opleve i dette forum. Men ja, det er sådan, man som minimum gør.

Fra at have et par håndbøger ved hånden og til at kunne dem udenad er der vist et spring.

Mine indlæg i denne tråd tjener tjener det formål at understøtte udsagnet "strækningsnumre er ikke nødvendigvis paratviden", som jeg tillod mig at udvide til også at gælde for "stationsforkortelser".

Alt i det lønlige håb, at du og andre, der skriver i disse fora, "oversætter" strækningsnumre og stationsforkortelser - som jo er paratviden hos jer - til klart sprog, så alle, der læser og debatterer her, "er med" uden at skulle ty til div. opslagsværker.

Ellers opfattes det bare som "svelleblær".

Blær eller ej, så er det i hvert fald i min branche elendig kommunikation. Snævre fagtermer er noget man bruger til snævre faggrupper, hvis ellers man gerne vil have sit indlæg læst og forstået af nogen som helst.

Blær eller ej, så er det i hvert fald i min branche elendig kommunikation. Snævre fagtermer er noget man bruger til snævre faggrupper, hvis ellers man gerne vil have sit indlæg læst og forstået af nogen som helst.

Frygter at det ville blive ulideligt at skrive meningsfyldte indlæg her på forum hvis gængse autoriserede udtryk og begreber som for eks. CBTC eller HKT bandlystes til fordel for diverse populariserede erstatninger.

En tanke der muligvis deles af andre idet siden her faktisk er suppleret med et online Jernbaneleksikon der gør det muligt for alle og enhver, efter opslag af fagtermer der måtte være nye og ukendte, at være med.

Der er endda mulighed for at efterspørge udredning af hidtil udækkede termer.

Ps. I menuen øverst t.h. vælg:
Artikler -> Jernbaneleksikon

Jamen, så fortsæt du med at skrive indlæg, som kun en lille lukket klub forstår.

Men hvis man har en nogenlunde ide om, hvilken strækning stationen ligger på, kan man jo relativt nemt gætte sig til, at AB er Aalborg, og ABL er Aalborg lufthavn

Abl har til fælles med Kjn at de begge (uden at være nabostationer) ligger på "Ny bane". De officielle strækningsbetegnelser 6 og 52 har frem for alskens velmente hjemmelavede betegnelser som "Ny bane" fordelen entydighed.

Selvom den nye bane København-Ringsted mangler en fælles betegnelse. Men TIB angiver København H - Vigerslev - Ringsted.

Til for få måneder siden havde vi i Danmark tre forskellige (togekspeditionssteder) med samme forkortelse "Kjn". En let og hurtig måde at skelne mellem dem er strækningsbetegnelserne 4, 6 og 850, som er hurtigere og sikrere at bruge end at skulle analysere sammenhængen i teksten.

Strækningen 4 hedder i daglig tale Lille Syd og 850 er Køge Bugtbanen. Det er nemt at forstå uden opslag selv om Roskilde - Køge - Næstved og København H - Køge er det, som angives i TIB.

Mine egne "hjemmestationer" ligger på strkn. 21 og 880 af hvilken årsag jeg husker betegnelserne. De fleste øvrige borgere vil kunne leve et langt og lykkeligt liv uden at vide hvad og hvor de pgl. baner befinder sig og kan nøjes med at lære dem efter behov.

Jeg skulle lige slå strækning 21 op - det var Odense - Svendborg... Problemet at man ikke kan hurtig afkode hvad du mener, når du bare skriver strækningsnumre ud. For tit læser jeg dette forum undervejes i toget, hvor det ikke er lige til at slå ting og sager op.

I gamle dage var der officielle betegnelser angivet i ordre A...

Mvh
Steen

Kender de 3 første. Den sidste har jeg aldrig hørt om.

Kender de 3 første. Den sidste har jeg aldrig hørt om.

KHC er Christianshavn metrostation... De tre første kender jeg ikke. :-)

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Kender de 3 første. Den sidste har jeg aldrig hørt om.

Ditto for de tre første.

For Khc gættede jeg først på klargøringscenter Kh, men det hedder Kgc. Så gav jeg op og googlede. Google havde kun to resultater, hvoraf det ene var et 16 år gammelt indlæg i dk.fritid.jernbaner fra mig selv! :-D

--
Henning Makholm

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Kender de 3 første. Den sidste har jeg aldrig hørt om.

Jeg gættede på klargøringscenter Kh, men det hedder Kgc. Så gav jeg op og googlede. Google havde kun to resultater, hvoraf det ene var et 16 år gammelt indlæg i dk.fritid.jernbaner fra mig selv!

Google er ikke til meget hjælp, men Rejseplanen kan derimod alle stationsforkortelser, og i øvrigt også UIC-takstpunkter. Indtast blot "khc" eller 8603309 i "fra" eller "til"-felt, og Rejseplanen konverterer til stationens fulde navn.

Jeg gættede på klargøringscenter Kh, men det hedder Kgc. Så gav jeg op og googlede. Google havde kun to resultater, hvoraf det ene var et 16 år gammelt indlæg i dk.fritid.jernbaner fra mig selv!

Google er ikke til meget hjælp, men Rejseplanen kan derimod alle stationsforkortelser, og i øvrigt også UIC-takstpunkter. Indtast blot "khc" eller 8603309 i "fra" eller "til"-felt, og Rejseplanen konverterer til stationens fulde navn.

Ah, dét er godt nok lusket. Webudgaven afslører ikke at den genkender forkortelsen før man trykker retur.

Her har jeg endda gået og ærgret mig over at Rejseplanen modsat rejseplanlæggeren på dsb.dk ikke syntes at kunne stationsforkortelser. (Når man alligevel kender dem, er de hurtigere at taste end hele navnet).

--
Henning Makholm

Google er ikke til meget hjælp, men Rejseplanen kan derimod alle stationsforkortelser, og i øvrigt også UIC-takstpunkter. Indtast blot "khc" eller 8603309 i "fra" eller "til"-felt, og Rejseplanen konverterer til stationens fulde navn.

Ah, dét er godt nok lusket. Webudgaven afslører ikke at den genkender forkortelsen før man trykker retur.

Her har jeg endda gået og ærgret mig over at Rejseplanen modsat rejseplanlæggeren på dsb.dk ikke syntes at kunne stationsforkortelser. (Når man alligevel kender dem, er de hurtigere at taste end hele navnet).

Jeg kan fint få det til at virke på webudgaven mens app'en kan jeg ikke få til at reagere på stationskoderne.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Google er ikke til meget hjælp, men Rejseplanen kan derimod alle stationsforkortelser, og i øvrigt også UIC-takstpunkter. Indtast blot "khc" eller 8603309 i "fra" eller "til"-felt, og Rejseplanen konverterer til stationens fulde navn.

Ah, dét er godt nok lusket. Webudgaven afslører ikke at den genkender forkortelsen før man trykker retur.

Her har jeg endda gået og ærgret mig over at Rejseplanen modsat rejseplanlæggeren på dsb.dk ikke syntes at kunne stationsforkortelser. (Når man alligevel kender dem, er de hurtigere at taste end hele navnet).

Jeg kan fint få det til at virke på webudgaven mens app'en kan jeg ikke få til at reagere på stationskoderne.

Det virker fint hos mig. Indtast nummeret eller forkortelsen, og stationen vil blive vist som første forslag på listen nedenunder søgefeltet.

Det virker fint hos mig. Indtast nummeret eller forkortelsen, og stationen vil blive vist som første forslag på listen nedenunder søgefeltet.

Hmm, efter lidt flere eksperimenter ser det ud om den viser forslag uden enter-tryk hvis stationen er en man har søgt efter for nylig.

(Næh, den forklaring virkede også kun til jeg skrev den ned. Nu synes det at være ganske tilfældigt ...)

--
Henning Makholm

Til gengæld kan man nogenlunde regne ud, hvilken station der har hvilken forkortelse. Det har man ingen chance for med strækningsnumre…

Prøv du med OJ, GW, BAV, KHC - uden at snyde naturligvis ;)

Svære at gætte: Gæ, Gj, Pe, Lpt, Så, Æk, Vd, Um, Und, Av, Li, Bw, Hæ, Gz, Fz, Rq, Ig, Is, Ol, Og, Øn, Sc, Ri.
Forvekslingsmuligheder: Svan/Sam/Sm, Bb/Bd/Bw, Frh/Fh, Bav/Ban, Hø/Hx, Vig/Vg/Ig, Is/Ih, Avø/AVØ

(OK, AVØ er ikke en stationsforkortelse, da stedet, den betegner, ikke er et togekspeditionssted, men forkortelsen forekommer i jernbanesammenhæng.)

Man fornemmer måske et system i det, trods alt:
Rbn ligger lidt nord for Rb.
Kjn ligger lidt nord for Kj.
Esn ligger lidt nord for Es.
Næn ligger lidt nord for Næ.
Tin ligger lidt nord for ..., nej, ikke Ti. Det havde været for nemt.

Nørreport Station er et tvetydigt stationsnavn. Der er naturligvis to forskellige stationsforkortelser. Så kan man f.eks. få Rejseplanen til at vælge den rigtige med det samme.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.

Svære at gætte: Gæ, Gj, Pe, Lpt, Så, Æk, Vd, Um, Und, Av, Li, Bw, Hæ, Gz, Fz, Rq, Ig, Is, Ol, Og, Øn, Sc, Ri.

Lpt var godt nok svær at finde. Af ukendte årsager insisterer Rejseplanen på at udfolde dét til Lindholm (som ellers forkortes Lih).

Forvekslingsmuligheder: Svan/Sam/Sm, Bb/Bd/Bw, Frh/Fh, Bav/Ban, Hø/Hx, Vig/Vg/Ig, Is/Ih, Avø/AVØ

(OK, AVØ er ikke en stationsforkortelse, da stedet, den betegner, ikke er et togekspeditionssted, men forkortelsen forekommer i jernbanesammenhæng.)

Hvad er AVØ så?

Og Svan?

--
Henning Makholm

Svære at gætte: Gæ, Gj, Pe, Lpt, Så, Æk, Vd, Um, Und, Av, Li, Bw, Hæ, Gz, Fz, Rq, Ig, Is, Ol, Og, Øn, Sc, Ri.

Lpt var godt nok svær at finde. Af ukendte årsager insisterer Rejseplanen på at udfolde dét til Lindholm (som ellers forkortes Lih).

Forvekslingsmuligheder: Svan/Sam/Sm, Bb/Bd/Bw, Frh/Fh, Bav/Ban, Hø/Hx, Vig/Vg/Ig, Is/Ih, Avø/AVØ

(OK, AVØ er ikke en stationsforkortelse, da stedet, den betegner, ikke er et togekspeditionssted, men forkortelsen forekommer i jernbanesammenhæng.)

Hvad er AVØ så?

Og Svan?

AVØ er Avedøre og Svan (den hedder nu altså SAM) er Svanemøllen. Svan bliver ikke brugt.

Forvekslingsmuligheder: Svan/Sam/Sm, Bb/Bd/Bw, Frh/Fh, Bav/Ban, Hø/Hx, Vig/Vg/Ig, Is/Ih, Avø/AVØ

AVØ er Avedøre og Svan (den hedder nu altså SAM) er Svanemøllen. Svan bliver ikke brugt.

Rask synes at sige at "AVØ" (med bar store bogstaver) har en betydning der adskiller sig fra stationsforkortelsen Avø.

Idet han skriver "Svan/Sam/Sm", synes han også at mene at "Svan" har en betydning som adskiller sig for "en slåfejl for Sam".

Om han har ret i dette, ved jeg ikke -- det er derfor jeg spørger hvilke betydninger han tænkte på.

(Vi kan nok blive enige om at det ihvertfald ikke er en del af "stavemåden" for en stationsforkortelse om den skrives med bar store eller stort+små bogstaver. TIB-S skriver dem med stort+små, mens TK bruger bar store).

--
Henning Makholm

Svære at gætte: Gæ, Gj, Pe, Lpt, Så, Æk, Vd, Um, Und, Av, Li, Bw, Hæ, Gz, Fz, Rq, Ig, Is, Ol, Og, Øn, Sc, Ri.

Lpt var godt nok svær at finde. Af ukendte årsager insisterer Rejseplanen på at udfolde dét til Lindholm (som ellers forkortes Lih).

Jeg har Lpt fra et indlæg i dk.fritd.jernbaner for adskillige år siden, hvor SVJH du opremsede alle de stationsforkortelse, du kendte, efterlyste nogle flere, samt spurgte efter en forklaring på, hvordan forkortelsen Lpt var blevet til. Det kan også have været Lars Elmvang.

Jeg formoder, at man får på den gale side af 99 % støj ud af, at bruge en af de sædvanlige søgemaskiner til at finde navnet på togeksspeditionsstedet bag forkortelsen Lpt.

Der er ingen bogstaver til fælles mellem Lpt og navnet på det tilhørende togekspeditionssted.

(OK, AVØ er ikke en stationsforkortelse, da stedet, den betegner, ikke er et togekspeditionssted, men forkortelsen forekommer i jernbanesammenhæng.)

Hvad er AVØ så?

Omformerstationer - i det mindste S-banens - betegnes med et stort Ø efter forkortelsen for en station eller et trinbræt i nærheden. Så AVØ er omformerstationen i nærheden af Av (som blev nedlagt for få år siden) og den ligger ikke i nærheden af Avø.

Og Svan?

(Skinne?)Svejseanlægget i Fredericia, men de fleste vil nok, som det første, tænke på Sam i stedet.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.

Jeg har Lpt fra et indlæg i dk.fritd.jernbaner for adskillige år siden, hvor SVJH du opremsede alle de stationsforkortelse, du kendte, efterlyste nogle flere, samt spurgte efter en forklaring på, hvordan forkortelsen Lpt var blevet til. Det kan også have været Lars Elmvang.

Øhm, aha. Jeg tror nu jeg vil skyde skylden på Elmvang. ;-)

Der er ingen bogstaver til fælles mellem Lpt og navnet på det tilhørende togekspeditionssted.

Jeg fandt den også til sidst -- Hovmarken station på Århus Letbane, som vist tidligere har heddet Lystrup Øst.

Hvad er AVØ så?

Omformerstationer - i det mindste S-banens - betegnes med et stort Ø efter forkortelsen for en station eller et trinbræt i nærheden. Så AVØ er omformerstationen i nærheden af Av (som blev nedlagt for få år siden) og den ligger ikke i nærheden af Avø.

Interessant. På kortet bag i John Poulsens bog om S-banen fra 1984 fremgår den som AVOM. Ved du noget om hvornår og hvorfor man gik over til Ø i stedet for OM?

--
Henning Makholm

Jeg har Lpt fra et indlæg i dk.fritd.jernbaner for adskillige år siden, hvor SVJH du opremsede alle de stationsforkortelse, du kendte, efterlyste nogle flere, samt spurgte efter en forklaring på, hvordan forkortelsen Lpt var blevet til. Det kan også have været Lars Elmvang.

Øhm, aha. Jeg tror nu jeg vil skyde skylden på Elmvang.

Der er ingen bogstaver til fælles mellem Lpt og navnet på det tilhørende togekspeditionssted.

Jeg fandt den også til sidst -- Hovmarken station på Århus Letbane, som vist tidligere har heddet Lystrup Øst.

Hvad er AVØ så?

Omformerstationer - i det mindste S-banens - betegnes med et stort Ø efter forkortelsen for en station eller et trinbræt i nærheden. Så AVØ er omformerstationen i nærheden af Av (som blev nedlagt for få år siden) og den ligger ikke i nærheden af Avø.

Interessant. På kortet bag i John Poulsens bog om S-banen fra 1984 fremgår den som AVOM. Ved du noget om hvornår og hvorfor man gik over til Ø i stedet for OM?

Hold da op: Der bliver rodet godt og grundigt rundt i formuleringer, forklaringer, forståelse, gætterier .... (mm) for, om og af stationsforkortelser (stedforkortelser).

For øvrigt: AVOM er Enghave Omformerstation som var beliggende på Otto Bussesvej. Bygningen eksisterer endnu og indeholder fjernstyringen/overvågningen af Banedanmarks kørestrømsanlæg.

--
Svend

Hold da op: Der bliver rodet godt og grundigt rundt i formuleringer, forklaringer, forståelse, gætterier .... (mm) for, om og af stationsforkortelser (stedforkortelser).

Hvis du har konkrete korrektioner, er jeg sikker på at mange ville sætte pris på at læse dem.

--
Henning Makholm

Hold da op: Der bliver rodet godt og grundigt rundt i formuleringer, forklaringer, forståelse, gætterier .... (mm) for, om og af stationsforkortelser (stedforkortelser).

Hvis du har konkrete korrektioner, er jeg sikker på at mange ville sætte pris på at læse dem.

Jeg har en oversigt over alle forkortelser. Spørg endelig løs!

(Avø er selvfølgelige Avedøre T ..... men der er måske en venlig sjæl, som allerede har oplyst dette i denne alenlange tråd)

--
Svend

Jeg har Lpt fra et indlæg i dk.fritd.jernbaner for adskillige år siden, hvor SVJH du opremsede alle de stationsforkortelse, du kendte, efterlyste nogle flere, samt spurgte efter en forklaring på, hvordan forkortelsen Lpt var blevet til. Det kan også have været Lars Elmvang.

Øhm, aha. Jeg tror nu jeg vil skyde skylden på Elmvang.

Hehe - jeg vil sige jeg kan ikke ERINDRE at have deltaget i diskussioner om Hovmarken, men det skal da ikke nødvendigvis betyde at det ikke er sket ;-) ;-)

Der er ingen bogstaver til fælles mellem Lpt og navnet på det tilhørende togekspeditionssted.

Jeg fandt den også til sidst -- Hovmarken station på Århus Letbane, som vist tidligere har heddet Lystrup Øst.

Hvad er AVØ så?

Omformerstationer - i det mindste S-banens - betegnes med et stort Ø efter forkortelsen for en station eller et trinbræt i nærheden. Så AVØ er omformerstationen i nærheden af Av (som blev nedlagt for få år siden) og den ligger ikke i nærheden af Avø.

Interessant. På kortet bag i John Poulsens bog om S-banen fra 1984 fremgår den som AVOM. Ved du noget om hvornår og hvorfor man gik over til Ø i stedet for OM?

Sådan efter hukommelsen:

Lpt er en forkortelse for Hovmarken på Grenaabanen. Skulle eventuelt have heddet Lystrup Øst (forkortelsen for Lystrup er Lp) og derfor var Lpt et "naturligt" valg. Men det endte altså med Hovmarken - uden at man ændrede forkortelsen.

Andre kan sikkert uddybe/korrigere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Svære at gætte: Gæ, Gj, Pe, Lpt, Så, Æk, Vd, Um, Und, Av, Li, Bw, Hæ, Gz, Fz, Rq, Ig, Is, Ol, Og, Øn, Sc, Ri.

Lpt var godt nok svær at finde. Af ukendte årsager insisterer Rejseplanen på at udfolde dét til Lindholm (som ellers forkortes Lih).

Jeg har Lpt fra et indlæg i dk.fritd.jernbaner for adskillige år siden, hvor SVJH du opremsede alle de stationsforkortelse, du kendte, efterlyste nogle flere, samt spurgte efter en forklaring på, hvordan forkortelsen Lpt var blevet til. Det kan også have været Lars Elmvang.

Jeg formoder, at man får på den gale side af 99 % støj ud af, at bruge en af de sædvanlige søgemaskiner til at finde navnet på togeksspeditionsstedet bag forkortelsen Lpt.

Der er ingen bogstaver til fælles mellem Lpt og navnet på det tilhørende togekspeditionssted.

(OK, AVØ er ikke en stationsforkortelse, da stedet, den betegner, ikke er et togekspeditionssted, men forkortelsen forekommer i jernbanesammenhæng.)

Hvad er AVØ så?

Omformerstationer - i det mindste S-banens - betegnes med et stort Ø efter forkortelsen for en station eller et trinbræt i nærheden. Så AVØ er omformerstationen i nærheden af Av (som blev nedlagt for få år siden) og den ligger ikke i nærheden af Avø.

S-banens omformerstationer hedder OM efter den nærliggende forkortelse - fx AVOM eller VPTOM

Og Svan?

(Skinne?)Svejseanlægget i Fredericia, men de fleste vil nok, som det første, tænke på Sam i stedet.

Struer-Thisted har faktisk haft mange aflysninger grundet “signalproblemer” men ikke så meget mere.

Arriva ligger som de har redt. Da de i sin tid startede, var det også med alt for få Lokomotivfører, så "successen" gentager sig vel bare.
Tidligere hvor de havde tabt en busrute, overdragede de også busserne til den vindende i en yderst dårlig stand, så de får vel bare deres egen medicin :-)

Mvh Morten

Staten får jo bare den samme lave kvalitet som ønsket i udbuddet. Til laveste pris selvfølgelig. Det er jo åbenlyst at Arriva ikke kan klare deres billigere udbud denne gang.

Staten får jo bare den samme lave kvalitet som ønsket i udbuddet. Til laveste pris selvfølgelig. Det er jo åbenlyst at Arriva ikke kan klare deres billigere udbud denne gang.

Når Arriva afgiver deres bud, så er det på den trafik og til den kvalitet, som er angivet i udbuddet. Hvis Arriva har lagt et for billigt bud ind og ikke kan levere det forudsatte, så er det sådan set deres problem - og de må betale den bod som følger deraf.

Men det bliver det selvfølgelig ikke mere udholdeligt for passagererne af. Så det tyder måske snarere på, at der er for små bøder eller risiko for opsigelse lagt ind i udbuddet. Det ville formentlig give lidt højere priser, men hvis det blot betyder sikring mod urealistisk lave bud, så ville det være en klar fordel.

Når Arriva afgiver deres bud, så er det på den trafik og til den kvalitet, som er angivet i udbuddet. Hvis Arriva har lagt et for billigt bud ind og ikke kan levere det forudsatte, så er det sådan set deres problem - og de må betale den bod som følger deraf.

Men det bliver det selvfølgelig ikke mere udholdeligt for passagererne af. Så det tyder måske snarere på, at der er for små bøder eller risiko for opsigelse lagt ind i udbuddet. Det ville formentlig give lidt højere priser, men hvis det blot betyder sikring mod urealistisk lave bud, så ville det være en klar fordel.

Problemet er vel at det er billigere for Arriva at betale boden end at få styr på virksomheden, hvilket firmaet åbenbart ikke er istand til.

DSB får tit dårlige kommentarer - er mange er klart berettiget - men Arriva lever klart et liv under radaren, nok begunstiget af de køre på banestrækninger, hvor befolkningen ikke er forvent med offentlig service - busdrift forsvandt de fleste steder for flere år siden. Man har dog en fornemmelse af, at DSB trods alt forsøger at ændre på tingene, mens Arriva i princippet er totalt ligeglade med både kontrakt og kunder, så længe koncernledelsen i Tyskland ikke løfte øjenbrynet.

Jyllandsposten har i dag denne artikel omkring Arriva og Thybanen. Arriva ønskes det sted hen for peberet gror af dem der er afhængig af Thybanen. Arriva forsvarer sig med dårligt materiel, for få lokomotivførere, for lidt værkstedskapacitet og corona udfordringer. Men den sang har vi vist snart hørt mange gange, uden der tilsyneladende at tage aktion på problemet - for boden er åbenbart ikke voldsom nok endnu.

Transportminister Benny Engelbrecht er blevet spurgt om en kommentar, men ønsker selvfølgelig ikke at udtale sig - det er jo sjovere at køre dobbeltdækker tog i Næstved end at tage hånd om problemerne i det nordvestjyske.

Link til artiklen (den er desværre låst...) : https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13375109/i-thy-er-toget-saa-ustabilt-at-en-forske...

Arriva har fuldt ud selv skylden for manglen på lokofører og værksted, selv deres Lint tog er dårligt vedligeholdt og dem har de selv fuldt ud stået for

de kunne jo bare ha overtaget værkstedet i Fredericia til MQ togene, men det koster jo penge

men nok den eneste der har givet tilbud

midt trafik havde et udbud for nogle år siden

den billigste var så vidt jeg husker ca. 8 mill. billigere end nr. 2 om året
nr. 2 - 5 var der ca. 1.5 mill. i forskel
det gik heller ikke længe inden vinderen lukkede butikken
så måtte men betale nogle for og kører turene

Men endnu et eksempel på at politikerne ikke aner én skid om hvad der foregår....

Nja, der er nu flere elementer i sagen.
Bl.a. hvor villig var DSB til at levere oplysninger om togenes tilstand og hvor villig var DSB til at Arriva (og andre) måtte foretage egne inspektioner for at få en idé om tilstanden dengang udbudsrunden kørte.
Hvis det kniber med at få oplysninger om tilstanden, så bør alarmklokkerne ringe......

Normalt ville der komme en art risikotillæg for tilstanden hvis denne ikke kendes eller tilstanden findes for dårlig, men!
Arriva var til salg da DB fattedes penge, så Arriva skulle være salgslækker gennem volumen.
Det komplicere forholdet om hvorfor Arriva smed et lav bud.
I øvrigt tog det også lang tid fra buddet blev afleveret til offentliggørelsen af vinder; personligt tror jeg at en stribe embedsmænd lige skulle vurdere om tilbuddet var dumping eller ej.

Uanset vejen til det lave bud, så er det min opfattelse at Arriva ligger som de har redt.
Det er ligeledes min opfattelse at den nuværende regeringen ingen problemer vil have med at Arriva gik konkurs og måtte opgive kørslen.

Og lige for sammenligningens skyld, så er det ganske almindeligt ved køb og salg af skibe at de inspiceres inden køb. Det ER sket at anbefaler fra teknisk side, som fraråder et køb, er blevet tilsidesat. Underligt nok følger alskens høje udgifter ofte med sådant en køb.
Andre gange inspiceres skibene ikke inden et køb.....det koster ofte også dyrt.
Dét Arriva har foretaget adskiller sig på ingen måde det jeg har set omkring køb/salg af skibe gennem årene.

Men endnu et eksempel på at politikerne ikke aner én skid om hvad der foregår....

Nja, der er nu flere elementer i sagen.
Bl.a. hvor villig var DSB til at levere oplysninger om togenes tilstand og hvor villig var DSB til at Arriva (og andre) måtte foretage egne inspektioner for at få en idé om tilstanden dengang udbudsrunden kørte.
Hvis det kniber med at få oplysninger om tilstanden, så bør alarmklokkerne ringe......

Normalt ville der komme en art risikotillæg for tilstanden hvis denne ikke kendes eller tilstanden findes for dårlig, men!
Arriva var til salg da DB fattedes penge, så Arriva skulle være salgslækker gennem volumen.
Det komplicere forholdet om hvorfor Arriva smed et lav bud.
I øvrigt tog det også lang tid fra buddet blev afleveret til offentliggørelsen af vinder; personligt tror jeg at en stribe embedsmænd lige skulle vurdere om tilbuddet var dumping eller ej.

Uanset vejen til det lave bud, så er det min opfattelse at Arriva ligger som de har redt.
Det er ligeledes min opfattelse at den nuværende regeringen ingen problemer vil have med at Arriva gik konkurs og måtte opgive kørslen.

Og lige for sammenligningens skyld, så er det ganske almindeligt ved køb og salg af skibe at de inspiceres inden køb. Det ER sket at anbefaler fra teknisk side, som fraråder et køb, er blevet tilsidesat. Underligt nok følger alskens høje udgifter ofte med sådant en køb.
Andre gange inspiceres skibene ikke inden et køb.....det koster ofte også dyrt.
Dét Arriva har foretaget adskiller sig på ingen måde det jeg har set omkring køb/salg af skibe gennem årene.

Kører Midtjyske ikke rundt med 4 desiro?

Så skulle de vel også have problemer?

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Men endnu et eksempel på at politikerne ikke aner én skid om hvad der foregår....

Nja, der er nu flere elementer i sagen.
Bl.a. hvor villig var DSB til at levere oplysninger om togenes tilstand og hvor villig var DSB til at Arriva (og andre) måtte foretage egne inspektioner for at få en idé om tilstanden dengang udbudsrunden kørte.
Hvis det kniber med at få oplysninger om tilstanden, så bør alarmklokkerne ringe......

Normalt ville der komme en art risikotillæg for tilstanden hvis denne ikke kendes eller tilstanden findes for dårlig, men!
Arriva var til salg da DB fattedes penge, så Arriva skulle være salgslækker gennem volumen.
Det komplicere forholdet om hvorfor Arriva smed et lav bud.
I øvrigt tog det også lang tid fra buddet blev afleveret til offentliggørelsen af vinder; personligt tror jeg at en stribe embedsmænd lige skulle vurdere om tilbuddet var dumping eller ej.

Uanset vejen til det lave bud, så er det min opfattelse at Arriva ligger som de har redt.
Det er ligeledes min opfattelse at den nuværende regeringen ingen problemer vil have med at Arriva gik konkurs og måtte opgive kørslen.

Og lige for sammenligningens skyld, så er det ganske almindeligt ved køb og salg af skibe at de inspiceres inden køb. Det ER sket at anbefaler fra teknisk side, som fraråder et køb, er blevet tilsidesat. Underligt nok følger alskens høje udgifter ofte med sådant en køb.
Andre gange inspiceres skibene ikke inden et køb.....det koster ofte også dyrt.
Dét Arriva har foretaget adskiller sig på ingen måde det jeg har set omkring køb/salg af skibe gennem årene.

Kører Midtjyske ikke rundt med 4 desiro?

Så skulle de vel også have problemer?

Deres problemer har dog officielt været relateret til personalemangel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/200-aflysninger-af-togafgange-nu-går-forb...

Men Arrivas værkstedkapacitet er jo heller ikke voldsomt stor i forhold til antal togsæt. I Lemvig kan halvdelen af MJBA's flåde jo stå indendørs.
At Thybanen er blevet hårdt ramt tænker jeg skyldes at man i K21 har bundet den op på Struer-Vejle-(Odense) materielmæssigt. Så når der mangler en Desiro i driften om morgenen i Struer, så sender man nok hellere de køreklare togsæt mod syd end mod nord. Især fordi et af Struer-Vejle togene om formiddagen også enten er eller medbringer udskiftningstog til Svendborgbanen.

Arrivas drift er også noget kompliceret, for de to generationer af Desiro togsæt kan ikke kobles med hinanden - men på Svendborgbanen kører man med to togsæt i myldretiden.

Hvis der så også er udfordringer med at skaffe reservedele så bliver det jo endnu værre. Der kører allerede en håndfuld Lint rundt pakket ind i gaffatape efter diverse sammenstød hvor kofangeren er blevet beskadiget, men hvor man ikke har kunnet skaffe nye.

--
Mvh Anders

Transportministeriets hjemmeside har bilag omkring vedligeholdsmæssig tilstand osv. https://www.trm.dk/media/4987/bilag-10-del-2-til-bilag-1-til-tillaegsaftale-1-notat-om-...
Og flere bilag omkring syn af MQ hvis man ruller ned: https://www.trm.dk/publikationer/2019/togkontrakt-i-midt-og-vestjylland-samt-paa-svendb...

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak