Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

ONFJ B 27 (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 4/6 2011, 11:25 (4719 dage siden)

Her er et friskt billede af ONFJ B 27.

[image]

Vognkassen (der var blevet til sommerhus i Hundested) blev i 1987 foræret til Nordsjællands Veterantog, der placerede den på undervognen fra SVJ G 40. Læs mere om vognen <her>.

--
[image]

ONFJ B 27

af UTJ, 4/6 2011, 11:50 (4719 dage siden) @ Tommy Nilsson

Her er et friskt billede af ONFJ B 27.

[image]

Vognkassen (der var blevet til sommerhus i Hundested) blev i 1987 foræret til Nordsjællands Veterantog, der placerede den på undervognen fra SVJ G 40. Læs mere om vognen <her>.

Det bliver en dejlig vogn, men den bør nok få nogle nye fjedre, hvis ikke den skal "gå lidt hårdt i sporet". Det er lidt ærgeligt at man i sin tid valgte at fjerne den oprindelige bundramme. Man kunne fx have gjort som her eller her.

Vi må håbe at der kommer de rigtige perronlåger i, så det ikke bliver SNB-modellen, som nogle ellers synes er sjovere og som SFJ's egen tegning viser. Sådan blev de bare aldrig i virkeligheden, for Scandia forsynede dem alm. standard. Belysningen er et kapitel for sig, men den var oprindelig som på hovedtegningen. Andet er gasbelysning og det ville være sjovt, men mon man vil ofre det?

ONFJ B 27

af Peter Roland Hansen, 5/6 2011, 15:00 (4717 dage siden) @ UTJ

Den oprindelige undervogn stod ikke til at redde på grund af råd i træværket - desværre så SVJ G 40 undervognen var det bedste alternativ. En jernundervogn giver også mulighed for en godkendelse til 80 km i timen.

Lamperne. Tegningen fra Scandia viser lamper i tagrytteren, men der er intet spor af dem i tagrytteren. Til gengæld kan man se at de har siddet i den flade del af taget, og den type lamper kommer der i igen. Klubben råder over et sæt AGA lamper til det brug.
Det ville da være fint hvis nogen i dette forum kunne finde ud af hvilken type belysning SFJ anvendte på nyt materiel i 1906

ONFJ B 27

af UTJ, 5/6 2011, 17:04 (4717 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Den oprindelige undervogn stod ikke til at redde på grund af råd i træværket - desværre så SVJ G 40 undervognen var det bedste alternativ. En jernundervogn giver også mulighed for en godkendelse til 80 km i timen.

Lamperne. Tegningen fra Scandia viser lamper i tagrytteren, men der er intet spor af dem i tagrytteren. Til gengæld kan man se at de har siddet i den flade del af taget, og den type lamper kommer der i igen. Klubben råder over et sæt AGA lamper til det brug.
Det ville da være fint hvis nogen i dette forum kunne finde ud af hvilken type belysning SFJ anvendte på nyt materiel i 1906

I følge Viinholts udmærkede SFJ-bog blev gasbelysningen indført i 1906 - Viinholt plejer at være pinlig nøjagtig. Det er ganske tænkeligt at Scandia projekterede vognene (Scandias kopi af Millings tegning) med olielamper, men at de blev udført med gasbelysning allerede fra bygningen. jeg har set adskillige ændringstegninger til vogne i løbet af byggeriet og det behøver blot at være en lille tegning i dobbelt folio (lidt større end A3) som viser ændringen.

Gaslamperne skal ikke sidde med et langt rør ned gennem tagrytteren og med vognens øvrige konstruktion er det naturligt at sætte lampestedet ude til siden. Selv uden at have arkivalier til rådighed tror jeg at det er forklaringen.

Apropos undervogn. Jeg ved godt at det var praksis før - det er blot ærgeligt, for råddent træværk er skiftet før ved istandsættelse af undervogne og det bliver jo en dejlig vogn, som blot ville blive endnu bedre, hvis nu fjederophæng, undervognskonstruktion mv også var som originalens.

ONFJ B 27 (+ 1 billede + udsnit)

af UTJ, 14/6 2011, 21:49 (4708 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Den oprindelige undervogn stod ikke til at redde på grund af råd i træværket - desværre så SVJ G 40 undervognen var det bedste alternativ. En jernundervogn giver også mulighed for en godkendelse til 80 km i timen.

Lamperne. Tegningen fra Scandia viser lamper i tagrytteren, men der er intet spor af dem i tagrytteren. Til gengæld kan man se at de har siddet i den flade del af taget, og den type lamper kommer der i igen. Klubben råder over et sæt AGA lamper til det brug.
Det ville da være fint hvis nogen i dette forum kunne finde ud af hvilken type belysning SFJ anvendte på nyt materiel i 1906

Det I ser er lampestederne til gasbelysningen som her på billedet. Det er det eneste billede jeg kender af B 27 "live" fra SFJ-tiden. DSB fjernede gasbelysningen i 1949 og forsynede vognene med elbelysning (og trykluftledning). På originalen kan man også ane en gasflaske under vognen, samt at vognen havde bremse.

[image]

....og lige et nærbillede af taget:

[image]

ONFJ B 27 (+ 1 billede + udsnit)

af Peter Roland Hansen, 15/6 2011, 08:50 (4708 dage siden) @ UTJ

Særdeles spændende billede af B 27.
Placering af gaslamperne svarer til de spor vi har i vognen. Hvad der er meget interessant er at udluftningerne ikke er AGA accumulatorlys og det vil sige at vognen har haft et andet (og ældre) system. Man kan se den næste vogn har AGA gasaccumulator. Vi må studere dette system nærmere.
Dejligt at man også kan se påskrifterne og deres placering

ONFJ B 27 (+ 1 billede + udsnit)

af UTJ, 15/6 2011, 09:53 (4708 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Særdeles spændende billede af B 27.
Placering af gaslamperne svarer til de spor vi har i vognen. Hvad der er meget interessant er at udluftningerne ikke er AGA accumulatorlys og det vil sige at vognen har haft et andet (og ældre) system. Man kan se den næste vogn har AGA gasaccumulator. Vi må studere dette system nærmere.
Dejligt at man også kan se påskrifterne og deres placering

Mon ikke den oprindelige plan over belysningen kan findes.........

ONFJ B 27 (+ 1 billede + udsnit)

af Peter Roland Hansen, 24/6 2011, 17:45 (4698 dage siden) @ UTJ

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvornår det billede er taget ( før eller efter 1917) for ved nærmere eftersyn ser man at lamperne er placeret ud mod skillevæggene og ikke midt i kupeen.
Jeg har fået fat i en gammel bog fra 1916 der hedder AGA - ljuset i Järnvagarnes tjänst. Det er lidt af et salgskatalog men der står at Dalenlyset ( det med glødenettet) er bestilt til SFJ så det må så være blevet indført umiddelbart efter . Spørgsmålet er så om der har været olielamper eller den primitive gasbelysning med åbne brændere i perioden fra 1906 til 1916

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak