Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SNNB Nysted Station (7 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 6/6 2011, 12:02 (4714 dage siden)

Kære alle,

Som det var fremme i denne tråd, har den sydlige del af SNNB ikke rund fødselsdag i år - og dermed ej heller Nysted Station. Til gengæld er det 50 år siden, at persontrafikken på denne delstrækning blev indstillet, og 45 år siden, at hele paivatbanen blev lukket.

Mine besøg på SNNB koncentrerede sig fortrinsvis om Stubbekøbing, som lå mere bekvemt for Vordingborg, der dengang var "basen" for ekspeditionerne til Lolland-Falster.

Dog var min allerførste berøring med SNNB faktisk Nysted Station - i øvrigt i f.m. en familietur. Og den pompøse, nationalromantiske stationsbygning må have fælgslet mig, siden jeg ofrede et foto på den:

[image]
SNNB Nysted Station, gadeside, august 1959 (nm).

Et foto fra den anden side blev det også til, men det var nok nærmere sneploven og den specielle sporstopper, der vakte interesse:

[image]
SNNB Sneplov 1 i Nysted, august 1959 (nm).

"Den allesteds nærværende skinnebus" blev selvfølgelig :-( ignoreret ...... Jf. mine notater var damplok nr. 5 samt Triangel M 1 lukket inde i remisen.

Senere, i f.m. et besøg hos JB-P, besøgte vi sammen Nysted, hvor Bruun-Petersen senior forevigede de 2 "togtosser" ved remisen:

[image]
SNNB remisen i Nysted, sommer 1964 (foto: PB-P, arkiv nm).

Jeg har ingen noter om, hvad der evt. stod i remisen, så formentlig intet (?)

Siden var anledningerne til at besøge Nysted få - og de fotograferede billeder endnu færre - indtil i går:

[image]
SNNB Nysted Station, gadeside, 05.06.2011 (nm).

Foran arkitekt H. Glahn's velholdte bygning er arrangeret en lille terminal, hvor rutebilen vender.

[image]
SNNB Nysted Station, retirade-/udhusbygning, 05.06.2011 (nm).

[image]
SNNB Nysted Station, "perronside", 05.06.2011 (nm).

Til venstre for stationsbygningen findes postkontoret, fortsat i Post Danmarks tjeneste, men gemt bag hegn/plankeværk.

Fra havnen i Nysted er der et smukt kig til Aalholm Slot:

[image]
Nysted, Aalholm Slot, 05.06.2011 (nm).

..... men hvad der har foregået af jernbanemæssigt dér, kan ses *her*.

Mere om Nysted Station og SNNB kan bl.a. findes i disse links:

http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=114&n=stubbek?bing_-_nyk?bing_-_nysted_banen_s...

http://evp.dk/index.php?page=3---stationer-nykobing-f--nysted

http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/temaer/lokalbaner/banebeskrivelse_kort.asp?baneId=SN... - Nykøbing - Nysted .

Evt. kan vi senere vende tilbage til besøgene i Stubbekøbing?

Bedste hilsener
Niels

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Svend, 6/6 2011, 12:26 (4714 dage siden) @ Niels Munch

Dog var min allerførste berøring med SNNB faktisk Nysted Station - i øvrigt i f.m. en familietur. >

... så der var vel ikke tid til også at at gå en tur ad havnebanen til Nysted havn? I 1964 var den vist fjernet for længst.

--
Svend

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Anders Madsen, 6/6 2011, 12:44 (4714 dage siden) @ Svend

Der findes to billeder af havnesporet i DJK´s bog om SNNB. Disse billeder er fra 1962.

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Svend, 6/6 2011, 13:28 (4714 dage siden) @ Anders Madsen

Der findes to billeder af havnesporet i DJK´s bog om SNNB. Disse billeder er fra 1962.


Og (mindst) et tredje fra et lokalhistorisk skrift. Jeg har selv gået ad havnebanen, desværre uden at tage billeder (havde vel ikke engang et kamera på det tidspunkt).

--
Svend

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Niels Munch, 6/6 2011, 15:09 (4714 dage siden) @ Svend

... så der var vel ikke tid til også at at gå en tur ad havnebanen til Nysted havn? I 1964 var den vist fjernet for længst.

Næeh, og brugen af havnebanen i sin fulde længde var vist ophørt allerede i 1951.

M.v.h.
Niels

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Svend, 6/6 2011, 15:35 (4714 dage siden) @ Niels Munch


Næeh, og brugen af havnebanen i sin fulde længde var vist ophørt allerede i 1951.

Spørgmålet er så (gad vide om nogen kan besvare det?), om havnebanen/havnesporet i det hele taget har været anvendt ret meget gennem de 40 år den/det var i drift. Det må være ret begrænset, hvor mange småskibe med kul og brædder til Kettinge og Frejlev der har anløbet Nysted havn hhv hvor mange (lokale) vognladninger med æbler og roer der har været behov for at udskibe.

--
Svend

Avatar

SNNB Nysted havnebane

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/6 2011, 16:09 (4714 dage siden) @ Svend

Prøv at kigge her.

Under "Vælg kort" vælges "Historiske kort" og "Målebordsblade 1928-1940"

Under "Vælg søgefunktion" vælges "Koordinater"

Under "N:" indtastes 6060700 og under "E:" indtastes 67630 og klik på "Søg"

Det er noget af et herresving! Og så ender den ude i vandet? Jeg har ikke nævnte bog om SNNB og kender ikke forklaringen.

Sammenlign eventuelt med her. Man kan faktisk skimte, hvor den har gået fra "klokken 18 til kl 21".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

SNNB Nysted havnebane

af TeamBaumann, Hjordkær, 6/6 2011, 16:20 (4714 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

jeg tror at du har glemt en enkelt nul bagved E, at den skal hedde 676300
sådan at de andre ikke vil blive forvirret.;-)

Avatar

SNNB Nysted havnebane - rettelse til koordinat

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/6 2011, 16:35 (4714 dage siden) @ TeamBaumann

Hej Thomas

jeg tror at du har glemt en enkelt nul bagved E, at den skal hedde 676300
sådan at de andre ikke vil blive forvirret.;-)

Ja, det var en tastefejl. Mange tak;-).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Niels Munch, 6/6 2011, 17:10 (4714 dage siden) @ Svend

Spørgmålet er så (gad vide om nogen kan besvare det?), om havnebanen/havnesporet i det hele taget har været anvendt ret meget gennem de 40 år den/det var i drift. Det må være ret begrænset, hvor mange småskibe med kul og brædder til Kettinge og Frejlev der har anløbet Nysted havn hhv hvor mange (lokale) vognladninger med æbler og roer der har været behov for at udskibe.

Om Nysted Havnebane siger Wilcke, Skebye Rasmussen og Thomassen:

"Fra stationens sydende førte det i 1964 optagne havnespor (1,8 km) i en halvcirkel med en radius på 220 m udenom byen over vejen til pavillonen, hvor der i 1961 var anlagt en jordperron, der har været anvendt ved en del udflugtstog, bl.a. "Politikens Blå Tog". Herfra gik det videre til havnekajen. Sporet, der havde et kaj- og et læssespor, har aldrig haft større betydning på grund af den ringe vanddybde i havnen og havde ikke været anvendt siden 1951. Fra 1922 indgikkes overenskomst med Nysted Kalk- og Kridtværk om anlæg og benyttelse af et privat sidespor til havnebanen. Det fjernedes inden krigen."

Kilde: "Stubbekøbing Nykøbing Nysted Banen" DJK udgivelse nr. 15 (1966).

EVP har på sin hjemmeside om SNNB fine anlægsplaner og skitser m.v. over Nysted Havnebane (link dertil i mit startindlæg).

Bedste hilsener
Niels

Avatar

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/6 2011, 13:08 (4714 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Flotte billeder og en flot stationsbygning - både dengang og nu.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Lars, 6/6 2011, 18:52 (4714 dage siden) @ Niels Munch

[image]
SNNB remisen i Nysted, sommer 1964 (foto: PB-P, arkiv nm).

En togtosse med slips???

der er sket noget i tidens løb :-D

--
mvh
Lars
Esbjerg

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Niels Munch, 6/6 2011, 23:20 (4714 dage siden) @ Lars

En togtosse med slips???

der er sket noget i tidens løb :-D

Hæhæ, Lars - det blev s'gu' hængende - og jeg var ikke den eneste :-D, se bare *her* .

Bedste hilsener
Niels

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Claus Frost, 7/6 2011, 08:55 (4713 dage siden) @ Niels Munch

OJK er set smile ved flere senere lejligheder :-D

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Michael Pedersen, 7/6 2011, 13:19 (4713 dage siden) @ Claus Frost

Kan det dokumenteres, eller er det bare et løst rygte :-)

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Claus Frost, 7/6 2011, 15:18 (4713 dage siden) @ Niels Munch

Naaarj - det er lidt kulstøv i øjet :-D

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 7/6 2011, 22:05 (4713 dage siden) @ Niels Munch

Forlaget Jernbanebøger arbejder i øvrigt på at genudgive en bog om SNNB, der bliver i en bedre kvalitet end den oprindelige bog.

Mvh
Claus

SNNB Nysted Station - bog om SNNB

af Svend, 7/6 2011, 22:16 (4713 dage siden) @ Claus E. Hansen

Forlaget Jernbanebøger arbejder i øvrigt på at genudgive en bog om SNNB, der bliver i en bedre kvalitet end den oprindelige bog.

Så vi håbe på at de søger oplysninger efter fotografier de rigtige steder .......

--
Svend

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af Niels Munch, 4/7 2011, 10:04 (4686 dage siden) @ Niels Munch

Sådan er det ofte, når man graver i arkiverne efter noget andet. I går dukkede det her op:

Hvad BT skrev om den forestående nedlæggelse af SNNB

[image]
BT 7. december 1965, side 12 (arkiv nm).

Klik på artiklen for større version.


Heldigvis nåede DJK at berejse hele banen, inden det var for sent:

[image]
SNNB 3 med G 66, Mp 1 og Mp 2 ved Flintinge, 28.05.1961 (foto: JB-P, arkiv nm).

M.v.h.
Niels

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af gamle ole, 4/7 2011, 16:10 (4686 dage siden) @ Niels Munch

ja og jeg har på en tidligere efterlyst info om evt. jubilæumsaktiver om SSNB (Stubbekøbingstrækningen)
Stadig fotoudstilling på Stybbekøbing bibliotek.

Hilsen Ole

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af re20000, 5/7 2011, 02:07 (4685 dage siden) @ gamle ole

ja og jeg har på en tidligere efterlyst info om evt. jubilæumsaktiver om SSNB (Stubbekøbingstrækningen)
Stadig fotoudstilling på Stubbekøbing bibliotek.

Hilsen Ole

En (åndssvag ?) gåde:
Hvad er der så særligt ved udsigten fra Stubbekøbing Bibliotek?

Nold

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af SvendD, 5/7 2011, 06:43 (4685 dage siden) @ re20000

Du ser ingen træ (eftersom adressen er Dosseringen 3)

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af gamle ole, 5/7 2011, 09:41 (4685 dage siden) @ re20000

og dog er der stadig en fotoplanche om SNNB ved indgangen ved træet til højre:-)

Hilsen Ole:-)

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af re20000, 8/7 2011, 19:31 (4682 dage siden) @ re20000

En (åndssvag ?) gåde:
Hvad er der så særligt ved udsigten fra Stubbekøbing Bibliotek?


Man kan se over til Bogø !
(Bog-ø...Bibliotek...ja ja..)

Nold

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af gamle ole, 8/7 2011, 22:17 (4682 dage siden) @ re20000

he he. den var squ meget god. den havde jeg ikke gennemskuet selvom jeg bor i Stubbekøbing.

Ole

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af re20000, 8/7 2011, 22:58 (4682 dage siden) @ gamle ole

Hej Ole

Ved du hvor længe udstillingen bliver stående ved træet?
(Svoger har sommerhus på de kanter, så det kunne jo være en god undskyldning for at falde forbi og tjekke hans køleskab..)

Nold

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af Niels Munch, 8/7 2011, 23:25 (4682 dage siden) @ re20000

Ved du hvor længe udstillingen bliver stående ved træet?

..... for der er ikke megen hjælp at hente på Lokalarkivets hjemmeside:

http://www.stubarkiv.dk/index.html .

V.h.
Niels

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af gamle ole, 10/7 2011, 11:48 (4680 dage siden) @ Niels Munch

Nej, men det er jo nok heller ikke ligefrem en "lokal verdensbegivenhed".
Jeg mener også der var noget i den lokale avis. Prøv evt. www.folketidende.dk og efterfælgende søgning:-)


Hilsen Ole

SNNB nedlagt for 45 år siden (1 scan + 1 foto)

af gamle ole, 10/7 2011, 11:45 (4680 dage siden) @ re20000

Den med træet var vist fordi jeg ikke lige forstod gåden i første omganh, he he. Udstillingen består blot af en stor planche med billeder, og andre materialer ved indgangen til højre.
Den har været der et stykke tid, og blir der nok et stykke tid endnu. Der er Lokalihistorisk Forening der står bag, så dem kan man også kontakte.:-)


Hilsen Ole

SNNB Nysted Station (+ 1 postkort)

af Niels Munch, 2/2 2012, 11:46 (4473 dage siden) @ Niels Munch

I forbindelse med min gennembladring af postkortsamlingen dukkede dette op, som jeg tillader mig at kaste på denne gamle tråd:

[image]
"Nysted. Banegaard og Posthus" (postgået 18.07.1913 - E. Ross Svenningsen, Bog- og Papirh., Nysted, arkiv nm).

M.v.h.
Niels

SNNB Nysted Station (7 fotos)

af toylsbjerg, Rønnede, 8/11 2012, 12:30 (4193 dage siden) @ Niels Munch

Hej!
Sidder og kæmper med de gamle 6x6 negativer!
Har lavet en del SNNB billeder, og har været EVPs fantastiske side om
banen, igennem for at se, om jeg havde noget, der ikke havde været offentliggjort!
og jo det var der fra Nysted! det viste sig at jeg havde et billede af
vendesporet øst for stationsbygningen, og forbindelsen til drejeskiven!
jeg har egentligt svært ved at se en Triangelvogn på der spor! men
hvorfor er det ellers bygget?
[image]
det ses også på billedet af remissen
[image]
Leder stadig efter billeder fra havnebanen, jeg husker vi gik den igennem, og
at der lå en rampe tilhørende Nysted Kalkværk!Billederne er fra 1959
mere følger måske?:-P
Mvh
Thyge

SNNB Nysted Station (+ 2 fotos)

af Niels Munch, 11/6 2016, 21:05 (2882 dage siden) @ Niels Munch

Et par Nysted-billeder mere, hvor posthuset også er med:

[image]Nysted posthus samt tidl. jernbanestation 05.06.2016 (nm).

[image]SNNB Nysted posthus og station 11.07.1964 (foto: JB-P).


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak