Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt fra Indien(LTE/4.9G for ETCS inden FRMCS) (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 2/2 2022, 09:36 (827 dage siden)

Hejsa

I Indien investerer man voldsomt i infrastruktur som et led i at udvikle landet. Et af projekterne er en ny "højhastighedsbane" fra Delhi til Meerut, der skal få rejsetiden fra ca 3 timer ned til en enkelt time (82 km). Banen bliver for det meste nybygget med tunneller eller på broer. De nye og de renoverede stationer får to (bevogtede) indgange, en specifikt for kvinder, og en for alle. Indgangen specifik til kvinder giver adgang til et særligt adskilt perronafsnit og en specifik vogn i toget, kun for kvinder.
De nye tog leveres af Bombardier (nu Alstom) som 30 x seks vognstog og 10 x tre vognstog. Der er optioner på 90 "vogne" til sammensætning af de togsætlængder man måtte have brug for.

Så man skulle mene, at de havde rigeligt at se til i dét projekt. Men nu har man netop indgået en aftale med Nokia om levering af et trådløst netværk, der skal indgå i ERTMS løsningen på strækningen. Det nye netværk bliver som det første i verden baseret på LTE/4.9G og er "forberedt for FRMCS" (Future Railway Mobile Communication System")

Jeg ved at ERA/UIC arbejder på FRMCS, men derudover har jeg holdt mig lidt ud af den diskussion, så er der nogle af ERTMS eksperterne her i gruppen, der vil kommentere på denne nyhed? Gerne på hvor langt man er med FRMCS, og hvilke fordele det giver ift ERTMS (udover forhåbentlig en lavere pris), og hvad "forberedt for FRMCS" reelt kan dække over.

Jeg synes selv det er lidt sjovt, at lande som Zambia (ERTMS Level 3) og Indien (FRMCS) ser ud til at få markant mere moderne signalløsninger, inden vi i Danmark er færdige med ERTMS level 2 (og vi er endda hurtige ift resten af Europa)

Lasse

https://www.nokia.com/about-us/news/releases/2022/01/25/nokia-and-alstom-to-deploy-priv...

Nyt fra Indien(LTE/4.9G for ETCS inden FRMCS)

af steenth, 2/2 2022, 17:02 (826 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg Petersen

Så man skulle mene, at de havde rigeligt at se til i dét projekt. Men nu har man netop indgået en aftale med Nokia om levering af et trådløst netværk, der skal indgå i ERTMS løsningen på strækningen. Det nye netværk bliver som det første i verden baseret på LTE/4.9G og er "forberedt for FRMCS" (Future Railway Mobile Communication System")

Jeg ved at ERA/UIC arbejder på FRMCS, men derudover har jeg holdt mig lidt ud af den diskussion, så er der nogle af ERTMS eksperterne her i gruppen, der vil kommentere på denne nyhed? Gerne på hvor langt man er med FRMCS, og hvilke fordele det giver ift ERTMS (udover forhåbentlig en lavere pris), og hvad "forberedt for FRMCS" reelt kan dække over.

FRMCS er efter min synvinkel "kun" en telekommunikationsplatform for jernbaner, som kan erstattet GSM-R. ETCS er gjort uafhængig af hvad for en kommunikationsprotokol som bruges imellem tog og landsystem. Og der har signalprogrammet gjort sit bidrag til at det bliver lettere.

Jeg synes selv det er lidt sjovt, at lande som Zambia (ERTMS Level 3) og Indien (FRMCS) ser ud til at få markant mere moderne signalløsninger, inden vi i Danmark er færdige med ERTMS level 2 (og vi er endda hurtige ift resten af Europa)

FRMCS kommer nok hurtig, når det er klar til udrulning. Spørgsmålet er dem, som bruger versioner før version 3.6.0 af ETCS, hvor man har mulighed for at bruge IP, håndteres. Indien har den fordel at de ikke har de samme bindinger til gamle versioner. Og det bør ikke været store problem at de starter med LTE og senere kommer over på FRMCS, når det er klar. Ellers hvad jeg kan se, som er det ERTMS Regional, som Zambia har købt... Det vel ikke fuld niveau 3...

Mvh
Steen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak