Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Rangerrist og lufthavnstog (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/10 2011, 19:54 (4593 dage siden)

Ca. 100 meter længere fremme deler sporet sig i tre og bliver til en flere hundrede meter lang og intakt rangerrist, der så igen samler sig til ét spor. De i alt fire sporskifter, der danner rangerristen, er i absolut god stand og må repræsentere en værdi på flere hundrede tusinde kroner.

Og så har der i øvrigt kørt lufthavnstog her!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Rangerrist og lufthavnstog

af L.H. Jensen, 2/10 2011, 20:21 (4593 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ca. 100 meter længere fremme deler sporet sig i tre og bliver til en flere hundrede meter lang og intakt rangerrist, der så igen samler sig til ét spor. De i alt fire sporskifter, der danner rangerristen, er i absolut god stand og må repræsentere en værdi på flere hundrede tusinde kroner.

Og så har der i øvrigt kørt lufthavnstog her!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vojens-Skrydstrup ...?

Godt nok ser der ret tilgroet ud - mere end jeg husker banen (eller rettere "sporet"), men det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst var på de kanter, og når jeg ser på den hast, vegetationen udvikler sig med på Mariagerbanen, så kan intet udelukkes af den årsag ;-)

vh
LHJ

Avatar

Rangerrist og lufthavnstog

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/10 2011, 21:22 (4593 dage siden) @ L.H. Jensen

Vojens-Skrydstrup ...?

Et godt bud, men nej, det er ikke Vojens-Skrydstrup.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Rangerrist og lufthavnstog

af OLL, Ballerup, 2/10 2011, 21:39 (4593 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kan det være flyvestation Værløse? Mener de havde noget rangering derude af, eller er jeg helt afsporet? :-P

Mvh. Oliver

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Rangerrist og lufthavnstog

af Fysikeren, 2/10 2011, 21:55 (4593 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Er det udenfor Danmark?

Har kigget på Google Earth på alle nuværende og tidligere danske flyvestationer i Google Earth, synes ingen af dem passer med den beskrivelse. Tilbage kunne der så være den gode gamle Amagerbanen, men der er vist ikke en velbevaret rangerrist med fire sporskifter tilbage ;)

Lars

Rangerrist og lufthavnstog

af Jakob @, København S, 2/10 2011, 22:05 (4593 dage siden) @ Fysikeren

Der er et rangerområde / godsområde med 4 - 5 spor på Amagerbanen langs Uplandsgade, men det på fotoet ligner ikke et sted på Amagerbanen, med mindre billedet er meget gammelt fra før metroen er bygget.

Rangerrist og lufthavnstog

af Fysikeren, 2/10 2011, 22:08 (4593 dage siden) @ Jakob

Der er et rangerområde / godsområde med 4 - 5 spor på Amagerbanen langs Uplandsgade, men det på fotoet ligner ikke et sted på Amagerbanen, med mindre billedet er meget gammelt fra før metroen er bygget.

Det er der, men området er her beskrevet som et med tre spor og fire sporskifter, passer ikke med Amagerbro. Derudover var den bane ikke i en velbevaret tilstand sidst jeg så på den. Dertil kommer at der på billedet er en tank-lignende konstruktion i baggrunden, passer ikke med Amagerbro.

Lars

Rangerrist og lufthavnstog

af Rask Ingemann Lambertsen, 3/10 2011, 00:46 (4593 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Thomas Boberg Nielsen skrev søndag d. 02. oktober, 2011, 19:54:

Ca. 100 meter længere fremme deler sporet sig i tre og bliver til en flere hundrede meter lang og intakt rangerrist, der så igen samler sig til ét spor. De i alt fire sporskifter, der danner rangerristen, er i absolut god stand og må repræsentere en værdi på flere hundrede tusinde kroner.

Og så har der i øvrigt kørt lufthavnstog her!

Den beskrivelse kunne jo passe på flere jyske stationer, hvorfra der udgår IC-tog mod Københavns Lufthavn Kastrup, hvis bare de har en nedlagt eller forladt P-rist. Jeg fandt dog ikke noget, der lignede billedet, omkring Esbjerg (havn) eller Nørresundby vha. Google Maps. Men du har heller ikke skrevet, at det skulle være danske lufthavnstog. Er det norske lufthavnstog, du refererer til?

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Avatar

Rangerrist og lufthavnstog

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/10 2011, 08:50 (4592 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Thomas Boberg Nielsen skrev søndag d. 02. oktober, 2011, 19:54:

Ca. 100 meter længere fremme deler sporet sig i tre og bliver til en flere hundrede meter lang og intakt rangerrist, der så igen samler sig til ét spor. De i alt fire sporskifter, der danner rangerristen, er i absolut god stand og må repræsentere en værdi på flere hundrede tusinde kroner.

Og så har der i øvrigt kørt lufthavnstog her!


Den beskrivelse kunne jo passe på flere jyske stationer, hvorfra der udgår IC-tog mod Københavns Lufthavn Kastrup, hvis bare de har en nedlagt eller forladt P-rist. Jeg fandt dog ikke noget, der lignede billedet, omkring Esbjerg (havn) eller Nørresundby vha. Google Maps. Men du har heller ikke skrevet, at det skulle være danske lufthavnstog. Er det norske lufthavnstog, du refererer til?

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Vi er på dansk jord og der var tale om danske tog til en dansk lufthavn. Det viste spor har ikke mere forbindelse med det danske skinnennet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Rangerrist og lufthavnstog

af Carsten Weye, Holstebro, 3/10 2011, 09:44 (4592 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er i Aalborg. Risten løber parallelt med Østre Alle.
Gastanken man kan se, er enden af én af fem liggende tanke.

Avatar

Rangerrist og lufthavnstog - løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/10 2011, 09:47 (4592 dage siden) @ Carsten Weye

Det er i Aalborg. Risten løber parallelt med Østre Alle.
Gastanken man kan se, er enden af én af fem liggende tanke.

Det er nemlig rigtigt.

Billedet er taget ved den røde pil nedenstående.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Rangerrist og lufthavnstog - løsningen

af Niels, Aarhus, 3/10 2011, 12:25 (4592 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Lufthavnstog på den strækning - ?
Hvad er forklaringen på det - det lyder i hvertfald eksotisk :-)

Venlig hilsen

Niels

--
Niels

Avatar

Rangerrist og lufthavnstog - løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/10 2011, 12:42 (4592 dage siden) @ Niels

Hej Thomas

Lufthavnstog på den strækning - ?
Hvad er forklaringen på det - det lyder i hvertfald eksotisk :-)

Venlig hilsen

Niels

Ja, det er faktisk en meget interessant historie, som nogen forhåbentlig en dag får tid til at skrive. Jeg vil selv forsøge at skrive en (lille) del af historien på www.havnebaner.dk på et tidspunkt, når jeg kommer så langt. En lufthavnsbane via en havnebane - det er ikke hverdagskost. Kastrup kunne have haft samme status, hvis der havde været sidespor ind på lufthavnen. Nå, men det er jo en helt anden snak.

Men kort fortalt om lufthavnen for enden af den østlige del af Aalborg havnbane/havnespor:

De første indenrigsfly i Danmark fløj mellem Aalborg og København fra 1936 og i Aalborg anvendtes lufthavnen i Rørdal. I 1938 flyttede lufthavnstrafikken til den nuværende lufthavn. I 1940-1945 var lufthavnen i Rørdal på tyske hænder. At der har været spor ind på lufthavnen i Rørdal fremgår bl.a. af denne bog, hvor der er nogle lidt dårlige kortkopier over sporanlægget. Til gengæld har jeg (endnu) ikke kunnet finde ud af, hvornår sporet ind på lufthavnen blev etableret og hvornår det blev nedlagt.

Emnet har sporadisk været berørt i dette indlæg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Rangerrist og lufthavnstog - løsningen

af MHsøhus, 9/10 2011, 10:20 (4586 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Her lige et billede af pågældende "rist" da lidt vogne stod i depot

[image]

Mvh. Martin

Rangerrist og lufthavnstog - løsningen

af John Marnov @, 27/2 2012, 10:48 (4445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.
Du efterlyser noget mere konkret om banen øst ud af Aalborg. Det kan jeg hjælpe dig med. I 1936 etablerede den daværende direktør ved Aalborg Portland, Gunnar Larsen, en flyveplads nord for fabriksanlægget. I 1938 blev nuværende Aalborg Lufthavn etableret. Det primære formål med tyskernes besættelse af Danmark i april 1940, var netop disse to flyvepladser(Flyveplads Vest og Øst). De skulle være base for transporterne til Norge. De to flyvepladser bliver besat og en omfattende udbygning af begge flyvepladser tager form. Øst bliver udviddet til næsten tre gange sin størrelse, dog stadig med græs bane.

Der bliver bygget et stort hangaranlæg ude på Øst(ligger der endnu). Der blev også udbygget med andre hangarer dog mindre. Endvidere blev der også bygget en jernbanestation (ligger der endnu) som lå lige op til flyverfeltet. Jernbanesporet gik på den sydlige side af stationen, i en ret linie hen nord om Rørdal skole. På den østlige side af skolen går der en rullebane ind (her lå i tidernes morgen en gammel tysk vagtbygning som senere blev til Rørdal Boldklub). Hvis man gå ind langs banen mod nord, vil man se at betonen er brudt. Her gik banen igennem. Lige nordvest for skolen ligger der en bunker som var hovedbunker for flyveledelsen (ligger der endnu). Banen gik syd om bunkeren som også havde læsserampe. Banen fortsatte i en let bue hen syd om Portlands kulplads og drejede mod syd langs med Rørdalsvej parallet med Portlands pakkeri mod vest . Dette sporanlæg eksisterer ikke mere. Helt op til nyere tid gik der stadig et enkeltspor inde fra Østre Allé og ud til Portlands pakkeri. Sporet stoppede ved pakkeriet, men som sagt fortsatte det under krigen ud til janbanestationen. Der var tale om et enkeltspor som blev til et dobbeltspor ved staditionen. Gammelt kortmateriale viser at sporet fortsatte parallet med flyvefeltets rullebane mod øst og videre ud til et støttepunkt (Bunker som ligger der endnu). Det har efter alt at dømme ikke eksisteret, men var planlagt. Tegninger kan ses ved Nørretranders Lokalhistoriske Forening.

Der blev i 1957 anlagt en havekoloni i midten af flyvefeltet gående fra syd mod nord, hvor jeg trådte mine barnesko. Det meste af flyvepladsen lå intakt, bare med 11 års forældelse, men et eldorado for en flok knægte. Bl.a. lå svellerne til banen i en stor bunke lige ved siden af jernbanestationen i mange år.

Jeg håber det kan hjælpe dig en smule.

Med venlig hilsen
John Marnov

Avatar

Flugplatz Aalborg - Ost

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/2 2012, 11:17 (4445 dage siden) @ John Marnov

Kære John

Jeg siger tak for informationerne. Jeg har modtaget en række informationer inkl. fotos og kort fra Aalborg Portland m.fl. og når jeg en gang får det hele stykket sammen, vil det blive bragt på en særskilt webside som en underside til Aalborg havnebane:

http://www.havnebaner.dk/home/aalborg/7-flugplatz-aalborg---ost

Jeg har d.d. uploaded et enkelt luftfoto på websiden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Flugplatz Aalborg - Ost (Rørdal)

af Carsten, 27/2 2012, 14:12 (4445 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Flot luftfoto fra Rørdal!

Hvis man kigger nærmere på billedet i høj opløsning, ser man tydeligt 3 spor løbe ind i gavlen på den store lagerbygning, det er en del af fabrikkens 500 mm spornet, som bl.a. anvendtes til transport af cement i sække fra pakkeriet til lageret.
I baggrunden kan man svagt ane 785 mm banen der forbandt kulpladsen på billedet med rotérovnen (uden for billedet).

Med venlig hilsen

Carsten

Billige jernbane T-shirts


Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak