Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Århus set fra luften 1954

af Jes Tjagvad @, 16/10 2011, 23:58 (4579 dage siden) @ Krüger

Tak for det. Giver god oversigt over diverse bane forløb. 1954 når jo også lige at have Hammelbanen med.

Århus set fra luften 1954

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 17/10 2011, 00:18 (4578 dage siden) @ Jes Tjagvad

Tak for det. Giver god oversigt over diverse bane forløb. 1954 når jo også lige at have Hammelbanen med.

Ja, jeg tror faktisk det er første gang jeg ser billeder, om ikke så fra oven af, at broen over banen til Langå.
Det var noget af et besynderligt system, at Hammelbanen skulle ligge sådan for sig selv.
Det kan undre mig, at der ikke var en eller anden klog sjæl, der fandt på at sende nogle afgange til hovedbanegården?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Århus set fra luften 1954

af Jes Tjagvad @, 17/10 2011, 09:06 (4578 dage siden) @ BlackThorneDK

Jeg læste for kort tid siden Asger Christiansen's glimrende bog om Hammelbanen (Kan lånes på Biblioteket). Hammelbanegården blev placeret i Carl Bloch's gade eller Mølleengen som det var dengang, fordi det var de forretningsdrivende i Vestergade som ville havde handlen, når folk kom ind med toget. De var bange for, at Ryesgade skulle rende med det hele. Formanden for Hammelbanen Christian Jensen fik sin vilje gennemført og Hammelbanegården blev bygget. I forbindelse med bygningen af den nuværende Århus H fik Hammelbanen tilbudt at "flytte" banegård. Det sagde bestyrelsen nej tak til, da de igen frygtede for handlen i Vestergade. Ændrede så efterfølgende mening, men da var det for sent. En ændring i projektet ville koste 500.000 kr som Hammelbanen skulle betale. Så de blev, hvor de var.

Afstanden på 1,3 km gjorde trafikken til og fra Århus H besværlig med bagage. Der var ingen busser som kørte dertil. Bestyrelsen forsøgte at få omlagt en rute, men det tætteste de kunne komme på var krydset ved Thorvaldsens Gade. Senere blev der oprettet et afgangssted ved Krydset. Toget stoppede så igen ved Hammelbanen.

I flere omgange gennem årene forespurgte Bestyrelsen om muligheden for at komme på Århus H. Uden held. Banens sidste Bestyrelsesformand Christian Nielsen som også var Turistchef i Hammel blev senere citeret for at sige: At alle dem som var med til at træffe den beslutning i 1929 skulle have været skudt!.

Om det kunne have reddet banens økonomi kan vel altid diskuteres, men den havde nok haft det bedre, hvis togene havde kørt fra Århus H.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak