-jeg er tilbøjlig til at give dig ret i at "gumminæserne" burde videreudvikles og ideen er interessant. Måske - istedet for en masse varianter af vognene, kunne man gøre interiøret mere flexibelt og dermed opnå varianter der kan tilpasses sæson, formål og behov?

Naturligvis kan man have både flere fyldige sæder til fjerntrafik og lidt mere kompakte til regionaltog.

Idéen er nu også, at man ikke fra starten behøver have alle typer, man kan med tiden køber andre varianter hvis behovet opstår.

I princippet kunne man nøjes med en lavgulvsvogn uden førerum og motorvogn med førerrum til en start, og siden finde på flere ting med tiden.

Jeg sidder bare og tænker over, om tiderne er til specialbygget (skræddersyet) materiel eller om man i stedet skal satse på materiel som allerede findes på markedet og er afprøvet (konfektionssyet).....

Korrekt nok, men spørgsmålet er om IC3/Øresundstog ikke betragtes som afprøvet teknologi? Især til en start ikke ret meget udviklning der er behov for, er jo reelt et Øresundstog, hvor alle overgange er lavet som gumminæser.

Lars

Problemet ved at gå efter standardløsninger er, at dieseltogsæt til fjerntrafik stort set ikke produceres på det europæiske kontinent. I noget nær alle andre lande end Danmark har mantraet de sidste par årtier heddet elektriske højhastighedstog, men herhjemme kniber det som bekendt med både elektrificeringen og højhastigheden.

Lokomotivtrukne tog er heller ikke en gangbar vej på grund af geografien. Ja der kører store tog mellem København og Lillebælt, men herefter fordeles de ud på en række forskellige strækninger med langt mindre behov. Noget IC3 og IR4 er ideelt til at håndtere, men som lokomotivtrukne tog ikke kan uden tidskrævende rangering og udbredt brug af for store lokomotiver til små tog. Man kan selvfølgelig kappe en del af de direkte forbindelser, men det er der nok en del jyske borgmestre, der vil blive temmelig knotne over.

Videreudvikling af IC3 må nok anses for at være for sent. De har allerede kørt i 21 år, og med den tid der går med konstruktion og bygning lagt oveni, ender man med tog, der er noget nær forældede allerede som nye. Det så man med MO-motorvognene og 1. generations-S-togene, der blev bygget over en alt for lang årrække, og hvor de yngste endte med at blive udrangeret flere år før det var nødvendigt. Af den simple grund af konstruktion og design til sidst var fuldstændig forældet.

Resultatet bliver at det bliver meget svært at komme udenom nykonstruktioner. Med mindre altså man får se at få sat gang i elektrificeringen, hvilket vil udvide anskaffelsesmulighederne betragteligt.

Med venlige elektriske hilsner
Leif Jørgensen

Hej
Man kunne jo starte med at levetids forlænge de IC3 sæt som vi har og så kunne man spørge israelerne omhvad de skal have for de sæt de har i overskud.
Bombardier I Randers har planerne klar, både til at forbedre og en ny lavgulvs vogn til at indsætte i de eksisterende sæt. IC3 er kun 20 år og kan som de siger i Randers sagtens klare 20 år til.
link: http://ing.dk/artikel/122671-saadan-kan-ic3s-levetid-forlaenges-med-20-aar
Mvh
Bent

Jeg mener ikke at DSB er uden skyld i at vores jernbanenet er blevet så specialdesignet at det er umuligt at få færdigkøbt materiel der kan bruges her.

Nu er Danmark jo langt fra det eneste land der anvender 25kV/50Hz, så mon ikke der findes en del "konfektionssyet" materiel på markedet?
Her er bare et eksempel http://en.wikipedia.org/wiki/Siemens_Velaro

Det er jo uomtvisteligt rigtigt, men spørgsmålet er jo, om man i det daglige har brug for enkeltenheder der er mindre end svarende til 2 eller 3 personvogne?

Næppe. Formålet er nu også mere at skabe en standard for fronten og sammenkobling, så man med tiden kan få de enheder man har brug for i takt med kravet til jernbanen udvikler sig. F.eks. er der jo kommet krav lavgulvsvogne, mens servering passer dårligt ind i et så kort tog som IC3.

Det jeg tænker på svarer måske snarere til at have forskellige typer IC3-indretning i tovognstog, samtidigt med at man kan "omkonfigurer" nemmere uden direkte at ombygge togene med tiden. Med andre ord tænke sig om fra starten, tage det vi ved virker, men samtidigt sikre at det kan tilpasses fremtidige behov. Videre kan man ligesom med gode gamle vogne løbende skifte ud. En vogn fra 1860 og 1960 kan jo nemt kobles sammen rent fysisk. Videre vil jeg bare sikre at man har en elektrisk sammenkobling og gumminæserne til at gøre det nemmere med overgangen.

Lars

Ha ha ha, og hvad så med alle rimelige og urimelige krav fra div. faglige organisationer; det vil nok virke som en kraftig bremse på mange fornuftige forslag!!
Længe leve tyranniet!

Venligst

Jens Møller