Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Grenaabanen historie (Generelt)

af albiflora, 18/11 2011, 13:45 (4553 dage siden)

Hvornår ændredes Grenaabanen fra Aarhus-Ryomgaard og Randers-Ryomgaard-Grenaa til
Aarhus-Ryomgaard-Grenaa og Randers-Ryomgaard?

Hvad er det for et lokomotiv, som ses på vedhæftede billede fra 1904? Litra L?

[image]

Grenaabanen historie

af albiflora, 18/11 2011, 14:40 (4553 dage siden) @ albiflora

Ja, og der kan jeg ikke se, at litra L kørte på Djursland i 1904

Grenaabanen historie

af Niels Munch, 21/11 2011, 13:21 (4550 dage siden) @ albiflora

Ja, og der kan jeg ikke se, at litra L kørte på Djursland i 1904

De fleste L-maskiner var udrangeret på dette tidspunkt bortset fra nogle ganske få, af hvilke 2 blev ombygget til tenderlok i 1907.

På billedet ses et lokomotiv, hvis førerhus og tender jeg især ikke kan få til at stemme med uombygget L.

Til gengæld kørte 8 J-maskiner på Djursland i en længere periode. Så litra J vil være mit bud på den maskine, der ses på billedet.

Mon ikke f.eks. Steff kan bringes til at kommentere dette ;-) ?

M.v.h
Niels

Grenaabanen historie

af albiflora, 22/11 2011, 18:32 (4549 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels,
Der er et par ting ved billedet, der irriterer mig:
Den hvide kant af lokomotivet ind mod skoven. Med solen i den stilling, som skyggerne viser, kan det jo ikke fremtræder som en lys, lodret streg. Jeg tror, at fotografen har manipuleret for at "afgrænse" lokomotivet fra baggrunden. Den lave dom og den cigaretrørlignende skorsten peger jo mod litra L.
www.danskebilleder.dk viser billedet og angiver året 1904, men der er ingen indikationer, der peger på dette årstal. Tværtimod, idet postkortet er todelt på adressesiden, hvilket først var tilladt fra midt i 1905. Der er ikke noget i vejen for, at der er brugt et ældre billede, så vi er tilbage i slutningen af litra L- perioden.

Svenska-lok
Knutzens personvogne
Knutzens personvogne

Lars Christensen har skrevet et fyldigt forord til en artikel om DSBs personvogne skrevet af daværende generaldirektør for DSB Peter Knutzen og bragt i Vingehjulet nr. 1/1943. Artiklen er forsynet med billeder fra Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Jernbanebøger

Gribskovbanen

Gribskovbanen. Pris 470 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak