Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DUO-Blok

af Thomas Weidekamp @, 26/11 2010, 12:04 (4902 dage siden)

På min sidste tur KBH-Århus og retur kunne jeg se at der stadig er mange duoblok sveller i det danske toglandskab.
Er der nogen plan for hvornår der renoveres på de sidste dele af hovedstrækningen.
Jeg har kigget hos banedk men intet om nye store projekter af renovering.

DUO-Blok

af Svend Jensen, 26/11 2010, 12:15 (4902 dage siden) @ Thomas Weidekamp

Utroligt de ikke bare skifter dem, når de nu er i gang alligevel.

DUO-Blok

af LKW, 26/11 2010, 12:26 (4902 dage siden) @ Svend Jensen

Det tror jeg også at BaneDanmark gerne vil, mellem Fredericia og Aalborg er der et anseligt antal kilometer med duobloksveller.
Der går cirka 1600 sveller på en kilometer og det er en bekostelig affære at udskifte dem.
Der er nok af opgaver, med genetablering af skinnenettet at gå i gang med, efter 30 års økonomisk udsultning af jernbanen.

DUO-Blok

af Svend Jensen, 27/11 2010, 05:09 (4901 dage siden) @ LKW

Det er meget muligt det er dyrt, men det må være dyrere først at køre arbejdskøretøjer og personale ud på banen og skifte skinner og så undlade at skifte svellerne, og så bagefter, når svellerne efter få år ikke kan mere så køre folk derud igen og skifte svellerne? Eller har jeg misforstået noget? Har de ikke lige skiftet skinnerne på den strækning?

DUO-Blok

af Svend Jensen, 27/11 2010, 05:13 (4901 dage siden) @ Svend Jensen

Det er selvfølgelig kun mellem Århus og Fredericia der er skiftet skinner eller hvordan er det nu? Det jeg oprindeligt mente er at det virker dumt ikke at skifte det hele på een gang, hvis man alligevel er i gang, men måske har jeg misforstået noget.

DUO-Blok

af LKW, 27/11 2010, 06:39 (4901 dage siden) @ Svend Jensen

Du har ret, det virker ikke smart at gøre tingene i to tempi. Jeg og mange andre, fatter det heller ikke og det virker som om det er lappeløsninger, måske udslag af økonomiske dispotioner.
I forbindelse med "sporfornyelsen" i Østjylland er der skiftet sveller og enkelte steder begge skinnestrenge, mellem Århus og Skanderborg, ellers er der i vidt omfang tale om genbrug af skinner. Mellem Skanderborg og Horsens er der ikke sket en pind. Det ene spor mellem Hedensted og vejle er ombygget, ligesom et kort stykke af samme spor, mellem Horsens og Hedensted er skiftet. Derudover blev det ene spor mellem Fredericia og Vejle ombygget.
Så alt i alt, er BaneDanmark langt fra, at have fornyet sporene i det østjyske.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak