Vedr. bemaling af litra P nr. 103 – 105 og nr. 120 – 128.

Det er en helt klar fejl, at hjul og banerømmer på den bevarede nr. 125 er røde. Hvorfor den blev bemalet således, da lokomotivet ”kom tilbage” til DSB efter at have været anvendt ved KSB, kan der kun gisnes om. Årsagen kunne være en fejlfortolkning af de bemalingsforskrifter, der anvendtes ved DSB-S og DSB JF før den endelige sammenlægning af de to statsbaner til DSB i 1892.

Alle lokomotiverne ved DJDS, JFJ og DSB-JF af engelsk oprindelse var malet mørkebrune med sorte stafferinger og nummeret påmalet i guld. Det har hidtil været antaget, at med leveringen af de første lokomotiver fra Tyskland i 1875, man da gik over til den tyske bemaling med sorte lokomotiver og røde stafferinger og lysebrun undervogn. Men så sent som i 1882 skriver Overmaskinmester O. F. A. Busse om bemalingsforskrifterne for de nye P-lokomotiver, at de skal ”males og lakeres i en dybbrun farve med stafferinger, det indre af førerhuset med egetræsfarve, ringen om skorstenen med carmin, hvid, carmin og pufferplankerne zinober (mørkerød) og numrene i guld”. O. F. A. Busse havde dog sammen med Overmaskinmester J. Blair allerede før 1882 fremlagt et forslag om ”den tyske bemaling” med sorte lokomotiver med røde stafferinger og lysebrun undervogn, men det blev ikke godkendt. Derfor kan det tænkes, at den ”tyske bemaling” først er blevet gennemført efter sammenlægningen i 1892 og da med den ændring, at undervognen også skulle være sort. Gradvist herefter blev de ældre lokomotiver ommalet i den sorte farve ved stor (S) revision.

Så skulle lokomotivet have været bemalet korrekt, skulle det enten være brunt som ovenfor beskrevet eller sort med røde stafferinger som ved DSB.

Esslingen har leveret mange lokomotiver til SJS. Jeg tænker om ikke inspirationen til den lakering kan stamme fra Württemberg. Det er ihvertfald påfaldende at lokomotiver hos K.W.Ste har haft de samme farver. Sort med stafferinger og rødbrun bundramme.

Her er en tysker, der har skrevet en hel masse om emnet. http://hafenbahnhof.de/vorbild/farben/wuerttemberg/wuertt_lokomotiven_farben.htm

Jeg hørte et andet sted at årsagen til at man har haft en rød ramme på damplokomotiverne, skulle være at det er nemmere at opdage revner i en rød ramme end på en sort. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men det kunne da være en anden ved mere. Jeg mener iøvrigt at der findes en model af en Esslingen maskine i skala 1:10, der er malet sort med stafferinger og rødbrun bundramme og hjul. Jeg kan bare ikke huske hvilken.
Museumslokomotiver er ikke de bedste kilder til den oprindelige lakering, da de ikke er blevet malet korrekt, da de blev museumslokomotiver. Påskrifterne bagpå tenderen var oprindelig skrevet som på side af førerhuset Nr xx og med litra underneden og ikke med et lille nummer i hvert hjørne.

God formiddag Bendix!
God fornøjelse med det teknisk tyske, er nu ikke så svært når man først kommer igang.
Du har helt ret i den noget mærkelige kombination, der er på det omtalte lokomotiv med en tilsyneladende indvendig dampmaskine, udvendige kobbelstænger og delvis udvendig/udvendig styring.
For mig at se er det den øverste del af kvadranten med dets hængere samt glidertrækstangen.
Men det kan da være, der er nogle mere teknisk fonderede udi "aldeles og fuldstændig ganske mærkværdige afarter af den eller normale Allan-styring forbedret af Trick".