I forbindelse med udliciteringen af "visse strækninger" i Jylland, var jeg flere gange kaldt til møde Folketingets Trafikudvalg.
Det var i hvert tilfælde dengang HVERGANG en oplevelse, da man hurtigt kunne få en fornemmelse af, at møderne blev afholdt, for at det udadtil skulle se ud som om at der var blevet rådført og indhentet uvildige informationer. Fakta var jo, at beslutningen VAR truffet og argumenter imod eller ændringer til, faktisk var ligegyldige.
Bl.a. dengang var der jo OGSÅ tale om S-tog til Roskilde og nogle af udvalgets politikere (her dem i den nuværende regering) mente, at man bare uden videre bad LHB i Satzgitter om at ændre den igangværende produktion således, at S-togene OGSÅ kunne køre på 25 kg/50 Hz støm som på de lange skinner. Og da denne ændring kun var et spørgsmål om at ændre lidt på en transformer, kunne det ikke koste noget ud over en lille merpris for nogle stumper elektronik!
Da man så prøvede at forklare, at der nok også var nogle infrastruktur mæssige problemer (opgaver), bl.a. fritrumsprofil, kurver, perronhøjder (som også nævnt i denne tråd) og nok lidt ændring af sporgrupper for at kunne gennemføre skarpe vendinger i Roskilde, var svaret fra disse medlemmer, at det jo kun drejede sig om "teknikaliteter". Så det kunne løses indenfor budgettet.
Den anden fløj af Trafikudvalget kunne - ligesom at trykke en dukke på maven - kun sige "udlicitering er godt".
Glemte helt at sige, at jeg må have været MEGET kedelig at høre på, for til flere møder faldt formanden (der havde været TFM engang) i DYB SØVN, der godt nok af et par medlemmer efter møderne blev undskyldt. Nå, han er nu død og partiet eksistere ikke mere.
Min poente er: Hvis der er politisk enighed (religionen siger det) skal der mere en fornuft til at ændre en beslutning OGSÅ selvom man inderst inde ved, at det ingen gang har på jorden.