Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet (Jernbanen i dag)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 9/2 2012, 01:24 (4473 dage siden)

Sakset fra DSB´s Facebookprofil:

Der blev vekslet kærlige blikke mellem lokomotivføreren og sporvagten under snestormen i 2010. I lørdags blev de gift

DSB og Banedanmark kan sagtens fungere sammen. Og hvis der er nogen, der er i tvivl om det, kan de bare spørge lokomotivfører Maria M. Adelgaard og banemontør Johnny Vistrup. De fik papir på hinanden i et sporskifte ved Frederikshavn i lørdags.
Det samme sporskifte, hvor de mødte hinanden under en snestorm kl. 5.30 den 4. februar 2010. Der var store problemer med at få togene ind og ud. Maria M. Adelgaard kunne ikke få det håndbetjente sporskifte mellem spor 48 og 49 til at virke. Derfor ringede hun til kommandoposten for at få hjælp.

De sendte den rigtige mand
»De spurgte, om de skulle sende en mand ud til mig, og det måtte de jo gerne,« fortæller hun storgrinende. For det var Johnny, de sendte. De to vidste med det samme, at de ville have hinanden. Allerede halvanden måned efter, de havde mødt hinanden, flyttede de sammen.
Vielsen foregik kl. 12.25. Der var i dagens anledning blevet lavet en sporspærring, og til stede i sporskiftet var kun den person, der skulle vie dem, samt Marias personaleleder og hendes tjenestefordeler.
Derudover var deres fire børn til stede. Marias søster og hendes mand og Marias far, men de måtte stå langs sporet og se på. De fik ikke lov til at være med i sporskiftet. Johnny fungerede som arbejdsleder for dem alle, og Marias personaleleder har som instruktør ansvaret for giftefogeden fra kommunen. Efter vielsen stod den på champagne og kransekage, og så var de ude at spise om aftenen,
Men næste år bliver der stor fest, når de gentager ceremonien i kirken. Den lille vielse i lørdags blev gennemført af praktiske årsager.

Tekst: Hanne Degnbol

--
[image]

Avatar

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Ove, Struer, 9/2 2012, 07:43 (4472 dage siden) @ Tommy Nilsson

:-) Herlig historie. Utroligt hvad sne kan medføre.

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af re20000, 9/2 2012, 09:39 (4472 dage siden) @ Tommy Nilsson

Den lille vielse i lørdags blev gennemført af praktiske årsager.

Ja for os andre er ceremonien i sporet jo det romantiske. Men der er måske et lille særtog på vej? ;-)

Nold

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af OnAir112 ⌂, 11/2 2012, 17:46 (4470 dage siden) @ Tommy Nilsson

De sendte den rigtige mand
»De spurgte, om de skulle sende en mand ud til mig, og det måtte de jo gerne,«

Sikke da en service!
Banedanmark som dating bureau????
Fortsæt endelig på den måde :-P

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Jens MO-Møller @, 11/2 2012, 19:01 (4470 dage siden) @ OnAir112

Jeg selv har også oplevet at blive viet i jernbanemæssige omgivelser, idet jeg i december 1983 blev gift med Vivi i MO 1820 på Tølløse station. MO-vognen var dagen i forvejen på Helgoland mdt. blevet pyntet med flag og et stort hjerte på fronten!

Seancen er foreviget i Guinnes Rekordbog fra 1986.

Venlig hilsen

Jens Møller

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Ekaeli007, 12/2 2012, 12:34 (4469 dage siden) @ Jens MO-Møller

Da jeg arbejdede på MDT Helgoland fra 1985 hørte jeg den historie omtalt mange gange.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Avatar

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Ove Nygaard, 12/2 2012, 13:15 (4469 dage siden) @ Jens MO-Møller

Jeg selv har også oplevet at blive viet i jernbanemæssige omgivelser, idet jeg i december 1983 blev gift med Vivi i MO 1820 på Tølløse station. MO-vognen var dagen i forvejen på Helgoland mdt. blevet pyntet med flag og et stort hjerte på fronten!

Seancen er foreviget i Guinnes Rekordbog fra 1986.

Venlig hilsen

Jens Møller

Holder det endnu, ikke Mo 1820, men ægteskabet, og forventes det at blive foreviget i Guinnes Rekordbog for 20XX? :-D

Men herfra et forsinket til lykke.

Ove Nygaard

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Ekaeli007, 12/2 2012, 12:35 (4469 dage siden) @ OnAir112

Ja det er skam flere drifter der skal forenes i det daglige.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

DSB og Banedanmark blev viet i sporskiftet

af Egon Schmidt, 12/2 2012, 12:56 (4469 dage siden) @ Ekaeli007

Ja noget godt kom det da ud af DSB og Banedanmark.
Egon

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak