Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v. (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/3 2012, 22:10 (4420 dage siden)

Jeg er ved at flytte mit arkiv. I den anledning rydder jeg lidt op i forskellige "møgstakke" og fandt nedenstående brochure udgivet af det private firma DSB togservice.

Der er ikke anført noget udgivelsesår - personligt gætter jeg på 1979 (jf. teksten ved siden af Steff-Houlberg-reklamen). Ved at kigge på de udbudte varer, kan man sikkert komme tæt på det rigtige årstal (hvad siger I f.eks. til den hedengangne "Carlsberg 25", der for øldrikkere var noget af en helligbrøde, idet den gængse indholdsstørrelse var reduceret fra 33 cl til 25 cl (!). Carlsberg påstod selv, at indenrigspassagerer i SAS-fly ikke kunne nå at drikke 33 cl - derfor blev man nødt til at reducere indholdet. Men hvorfor skulle det gå ud over togpassagererne?).

Bemærk det fine interiør billede fra kiosken i Bk-vognen. Alt ånder fred og ro og lutter idyl - sådan så der bestemt ikke ud i tog 152 på fredage Frederikshavn-København, når "gutterne" fra Kragskovshede blev sluppet løs og skulle hjem. Bemærk også, at man kunne ringe til/fra MA-lyntogene.

Endelig bemærkes det grønne betræk på interiørbilledet fra en An-vogn. Bemærk hvor støvet betrækket er på sofaen i forgrunden.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Brochure fra DSB togservice ca. 1979. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af HenrikW, Rødovre, 21/3 2012, 22:30 (4420 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, det er en skøn tidslomme at fordybe sig, sådan en brochure. Farver, tøj, hårmode osv.

Lidt apropos faldt jeg for nylig over næsten det samme her: Togservice i gamle dage


mvh. Henrik W

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/3 2012, 22:37 (4420 dage siden) @ HenrikW

Lidt apropos faldt jeg for nylig over næsten det samme her: Togservice i gamle dage

Ja, den er (også) fin. Og jeg skal da lige love for, at stewardesserne er instrueret i at skænke op!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Georg Schmidt, 21/3 2012, 23:07 (4420 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sjovt at se udviklingen i priserne.
[image]
Brdr Jacobsen var vel de første med togservice. prospektet er trykt hos Hornslet bogtrykkeri. Kaffen kostede 1,75 kr, wienerbrød 1,50 kr.
[image]
Her i efteråret 1981 er kaffen steget til 5,75 for en stor kop og wienerbrød 5,00 kr.:-)

Hilsen Georg

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af ct, 21/3 2012, 23:58 (4420 dage siden) @ Georg Schmidt

Hvis bare stewardesserne var af samme skuffe idag ville jeg ikke have noget imod at give 25,- for en 1/2 l. cola..... ;)

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af jiko, 22/3 2012, 10:37 (4419 dage siden) @ ct

Ja dengang var der sgu stil på drengen, og ikke som i dag, tit en halvfed togfører (undskyld udtrykket) der triller rundt med en salgvogn. Når der er plads til det.

Ved da selv at nogle af de ældre togfører vi har her i Struer, ikke alle er lige glade for at kører rundt med denne vogn. De syntes ikke lige det er deres job.

Nogle fikse stewardesser bag disse vogne, så skal salget nok komme lidt op igen, så har vi andre jo også noget godt og kigge på, hvad enten man rejser med toget eller selv kører det...

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Gæst, 22/3 2012, 11:55 (4419 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Fin brochure. Husker godt de gode gamle dage med koiskvognen i IC-togene.

Er der egentlig bevaret nogle af de grønne sæder fra An-vognene. DJK har jo An 609.

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Hedegaard, 22/3 2012, 17:20 (4419 dage siden) @ Gæst

Er der egentlig bevaret nogle af de grønne sæder fra An-vognene. DJK har jo An 609.

Det tvivler jeg på.
An vognene fik jo brun-stribede sæder ala typen i A og AB vognene, og beholdte dem efter nedklasseringen til BDan.

Det er dog ret skægt, at lige denne vogntype indgår i denne reklame. Jeg har aldrig hørt om noget IC-løb som havde An vogne med.

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af DK6400Brian, 22/3 2012, 17:05 (4419 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Super skønt upload, Thomas. Der er en verden til forskel på den måde, man som togrejsende blev betjent på i en togkiosk og så den nutidige salgsvogn.

Jeg er på jagt efter køreplaner Odense-Svendborg 1980/81, Intercity/lyntog KBH-Frederikshavn 1980/81, KBH-Kalundborg/Århus 1980/81, S-tog 1981-1987, så hvis du er lige ved at smide sådan noget ud, kan vi meget let lave en aftale.

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Morten Beck, Græsted, 24/3 2012, 11:40 (4417 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg kan kun sige at der var mere service dengang, end i dag. Nu er det ikke meget jeg kører med tog. Men jeg vil nok mene, at hvis der var den service, som afbildet i brochuren. Så ville toget være mit førstevalg, når jeg skulle rundt i DK.

--
[image]


Venlig hilsen

Morten Beck

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Ekaeli007, 24/3 2012, 11:45 (4417 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja så også at stå ved en bistrovogn og spise eller togkiosk som tidligere hos DSB , jeg ved godt der er en del der vil foretrække en trillebar, men når jeg har rejst i Tyskland hvor jeg kørte meget med interregio der nød jeg at gå hen og få et let måltid med en forfriskning i bistrovognen.

Herlig gensyn med togservicen tidligere for eksempel MA togets togkiosk.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af JakobBC, 27/6 2012, 11:27 (4322 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Undskyld jeg lige rykker op i denne yderst interessante tråd.
Jeg har længe været på udkig efter gode billeder af det gamle DSB papkrus (hvid med røde striber).
Havde tænkt et lille sjovt projekt, men ville gerne nærstudere kruset lidt bedre.
Skulle ikke undre mig hvis jeg havde gemt et eksemplar dengang de var aktuelle, men alt sådan noget røg ud på et tidspunkt.

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Per Hauberg, 28/6 2012, 21:41 (4321 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det var li'egodt et tankevækkende tilbageblik, den folder...
Mest opsigtsvækkende er vel, at hvor vi idag ikke ser meget andet fyld i sporarealerne end kasserede gratis-aviser, flød det dengang med - om ikke mælk og honning - så bajere, sodavand, pølser, slik mm. Og små, tykmavede Faxe-fad, jummi !

Selvom Bk var et rædsomt tilbageskridt i forhold til BRh, så er det dog noget skønnere end skrummelvognen, som man endda ofte selv må opsøge, fordi antallet af udnyttede ståpladser gør det umuligt for den stakkels desse at kæmpe sig igennem toget.

De to opvartende ånder i An-vognen er måske lidt pral, men godt ser det da ud. -Jeg må i den sammenhæng notere, at sådan en vogn har jeg aldrig været ombord i - men de kørte vel også mest på Sjælland, mens de var nye. Den ser ganske dejlig ud, trods 2+2 i bredden.

Godt opload, Thomas - tak !

vh

Per

Avatar

DSB togservice ca 1979 - lidt mere Bk interiør

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/11 2012, 20:54 (4183 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Bemærk det fine interiør billede fra kiosken i Bk-vognen. Alt ånder fred og ro og lutter idyl - sådan så der bestemt ikke ud i tog 152 på fredage Frederikshavn-København, når "gutterne" fra Kragskovshede blev sluppet løs og skulle hjem

Lidt mere Bk-interiør:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Bk-interiør primo 1979 eller tidligere. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 21/2 2013, 22:07 (4083 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er ikke anført noget udgivelsesår - personligt gætter jeg på 1979 (jf. teksten ved siden af Steff-Houlberg-reklamen).

Der er ingen der anfægter din tidsfæstelse, og det vil jeg heller ikke - jeg vil underbygge den lidt.
Den udregning du refererer til er at de skriver at der i 1973 skete store ændringer og nu 6 år efter...1973 +6 = 1979.
Bemærk at der også er en annonce for Den Danske Bank fra før fusionen med Københavns Handelsbank og Provinsbanken samt navneskifte til Danske Bank. Det skete i 1990 - men nok så interssant her er at før 1976 hed banken Landmandsbanken. Så vi er i hvert fald efter 1976.
Så er der de der Faxe Koralvand og Pepsi Cola i alm. standard sodavandsflasker. Jeg har prøvet at Google men har ikke rigtig fundet noget konkret om hvornår de stoppede med Koralvand. Det er faktisk stadig Unibrew (Faxe m.fl.) der producerer og distribuerer Pepsi så den tråd giver heller ikke noget. Man kan måske undre sig over at de ikke reklamerer for Faxe Kondi, der kom i 1971, men det er næppe fordi det er fra før det ;-)
Der er en annonce for HotelCodan i København. Det hed Hotel Sophie Amalie fra 1948 - 1986 så nu fik vi det snævret 4 år ind i den høje ende.
Du er selv inde på Carlsberg25. Den blev introduceret i 1968 på exportmarkederne og på hjemmemarkedet i 1977.
Man bemærker også Faxe Fad i den oprindelige lille brune flaske som jo også er forsvundet, blev introduceret i 1976.
Mht slikposerne må jeg melde pas.
Så summa summarum - der er intet der taler imod 1979 ;-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/2 2013, 22:21 (4083 dage siden) @ Michael Deichmann

Der er ikke anført noget udgivelsesår - personligt gætter jeg på 1979 (jf. teksten ved siden af Steff-Houlberg-reklamen).

Der er ingen der anfægter din tidsfæstelse, og det vil jeg heller ikke - jeg vil underbygge den lidt.
Den udregning du refererer til er at de skriver at der i 1973 skete store ændringer og nu 6 år efter...1973 +6 = 1979.
Bemærk at der også er en annonce for Den Danske Bank fra før fusionen med Københavns Handelsbank og Provinsbanken samt navneskifte til Danske Bank. Det skete i 1990 - men nok så interssant her er at før 1976 hed banken Landmandsbanken. Så vi er i hvert fald efter 1976.
Så er der de der Faxe Koralvand og Pepsi Cola i alm. standard sodavandsflasker. Jeg har prøvet at Google men har ikke rigtig fundet noget konkret om hvornår de stoppede med Koralvand. Det er faktisk stadig Unibrew (Faxe m.fl.) der producerer og distribuerer Pepsi så den tråd giver heller ikke noget. Man kan måske undre sig over at de ikke reklamerer for Faxe Kondi, der kom i 1971, men det er næppe fordi det er fra før det ;-)
Der er en annonce for HotelCodan i København. Det hed Hotel Sophie Amalie fra 1948 - 1986 så nu fik vi det snævret 4 år ind i den høje ende.
Du er selv inde på Carlsberg25. Den blev introduceret i 1968 på exportmarkederne og på hjemmemarkedet i 1977.
Man bemærker også Faxe Fad i den oprindelige lille brune flaske som jo også er forsvundet, blev introduceret i 1976.
Mht slikposerne må jeg melde pas.
Så summa summarum - der er intet der taler imod 1979 ;-)

Kære Michael

Tak for grundig analyse, der aftvinger al respekt. Den akademiske (ikke fordi jeg opfatter mig som værende sådan) indgangsvinkel, er jo netop at fremsætte hypoteser og se om de kan falcificeres. Og så længe, de ikke kan det, er de stadig hypoteser.

Så jeg slår mig til tåls med, at årstallet er 1979 - indtil falcifikation.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Georg Schmidt, 21/2 2013, 22:41 (4083 dage siden) @ Michael Deichmann

Nu da salgsvognen er truet lidt fra gamle dage.
[image]
Her fra BJ-tiden i de lokomotivtrukne lyntog i sluttresserne. I øl-vandafdelingen var det pilsner på dåse, Appella æblemost, Jolly Cola, Grape tonic, Mårum vand og Sunkist.
[image]
Trillebaren 1972 og 1975. I 1972 var det pilsner på alm flaske Hof-Tuborg, Faxe fad på dåse 45cl til 5,75, Coca Cola, Fanta orange, Grapetonic, Apollinaris og Orangejuice.
[image]
Prospektet med billedet fra togkiosken kom i mindst 5-6 forskellige udgaver (dette fra okt 75) op gennem 70'erne. Udvalget stort set det sammen som 72, Carlsberg 25 dukker op omkring 76-77.
Mvh
Georg

Avatar

DSB togservice ca. 1979 - Bk interiør - An interiør m.v.

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/11 2017, 13:42 (2344 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg er ved at flytte mit arkiv. I den anledning rydder jeg lidt op i forskellige "møgstakke" og fandt nedenstående brochure udgivet af det private firma DSB togservice.

Der er ikke anført noget udgivelsesår - personligt gætter jeg på 1979 (jf. teksten ved siden af Steff-Houlberg-reklamen). Ved at kigge på de udbudte varer, kan man sikkert komme tæt på det rigtige årstal (hvad siger I f.eks. til den hedengangne "Carlsberg 25", der for øldrikkere var noget af en helligbrøde, idet den gængse indholdsstørrelse var reduceret fra 33 cl til 25 cl (!). Carlsberg påstod selv, at indenrigspassagerer i SAS-fly ikke kunne nå at drikke 33 cl - derfor blev man nødt til at reducere indholdet. Men hvorfor skulle det gå ud over togpassagererne?).

Bemærk det fine interiør billede fra kiosken i Bk-vognen. Alt ånder fred og ro og lutter idyl - sådan så der bestemt ikke ud i tog 152 på fredage Frederikshavn-København, når "gutterne" fra Kragskovshede blev sluppet løs og skulle hjem. Bemærk også, at man kunne ringe til/fra MA-lyntogene.

Endelig bemærkes det grønne betræk på interiørbilledet fra en An-vogn. Bemærk hvor støvet betrækket er på sofaen i forgrunden.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Brochure fra DSB togservice ca. 1979. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Opdaterede links - klik på billederne for højere opløsning:


[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak