Roeaffaldsbanen i Odense - igen (Generelt)
Thyge viste for nyligt nogle billeder fra roeaffaldsbanen ved sukkerkogeriet i Odense, taget sommeren 1971:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=39668
Banen var nedlagt, da jeg "faldt" over den i august/september 1971, men lokomotiverne befandt sig fremdeles på sukkerkogeriets område: Lokomotiverne 10, 12 og 13 stod inde i den tresporede smalsporsremise, mens eet lokomotiv stod udenfor, helt eller delvis dækket af en presenning. Det kan meget vel have været det lokomotiv, der ses foran remisen på Thyges billede. Jeg mener at dette lokomotivs nr. var 17, men her er min hukommelse ikke helt klar; det kan have været 14. Er der nogen "nummermænd" blandt dette forums læsere som kan verificere disse lokomotivers numre?
Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder dengang i 1971, men her er et billede af remisen taget forfra sommeren 1975 (jeg har ikke eksakt dato). Sporene ligger intakt foran remisen, men er ved at være godt nedgroet.
Mvh Knut