Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel (Generelt)

af JakobBC, 25/4 2012, 13:00 (4384 dage siden)

Findes der noget kendt materiale omkring prototyper af IC3/flexliner togene?
jeg er stødt ind i to tilfælde af noget som ligner et ensartet forstadie til det design som blev ført ud i livet.
jeg kan ikke finde noget på det, men stødte engang ind i følgende billede på nettet:
[image]
Herudover eksisterer der et plakatmotiv fra 1986 med et ret så lignende design, dog i hvide klæder:
[image]

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 25/4 2012, 14:19 (4384 dage siden) @ JakobBC

Findes der noget kendt materiale omkring prototyper af IC3/flexliner togene?
jeg er stødt ind i to tilfælde af noget som ligner et ensartet forstadie til det design som blev ført ud i livet.
jeg kan ikke finde noget på det, men stødte engang ind i følgende billede på nettet:
[image]
Herudover eksisterer der et plakatmotiv fra 1986 med et ret så lignende design, dog i hvide klæder:
[image]

Hej Jakob

Det, som du har fundet frem til her, ligner meget godt modellen på billedet i John Poulsen's herlige bog "Fra Lyntog til InterCity", side 116 nederst.
Der kan også ses en anden og muligvis senere model, hvis design er noget tættere på det endelige resultat, i årbogen "På Sporet af 1988", side 7 nederst.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Henrik C, Kolding, 25/4 2012, 17:23 (4384 dage siden) @ JakobBC

[image]

Hej

DSB udgav i 1984 et rødt hæfte på 30 sider benævnt "IC/3 Fremtidens fjerntog Projektforslag Juni 1984".

I hæftet omtales hvorledes man forventer brug af disse togsæt, samt masser af stregtegninger, bl.a. på forsiden der svarer til overnævnte billede.

[image]

I 1985 udgav DSB "IC/3 Køreplaner K 87 - 90 En produktstrategi Februar 1985" hvor forsiden havde ændre tegning til en lidt mere genkendelig IC3.

[image]

--
mvh. Henrik C

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/4 2012, 17:47 (4384 dage siden) @ Henrik C

Hej

DSB udgav i 1984 et rødt hæfte på 30 sider benævnt "IC/3 Fremtidens fjerntog Projektforslag Juni 1984".

I hæftet omtales hvorledes man forventer brug af disse togsæt, samt masser af stregtegninger, bl.a. på forsiden der svarer til overnævnte billede.
I 1985 udgav DSB "IC/3 Køreplaner K 87 - 90 En produktstrategi Februar 1985" hvor forsiden havde ændre tegning til en lidt mere genkendelig IC3.

Der var vist også noget med en lyntogsplakat der blev revideret og genbrugt ;-)

Interessant at se at man i projektfasen kalder det IC/3 med skråstreg. På den tid lavede IBM nogle PC'ere der hed PS/2 og et styresystem der hed OS/2 og en database der hed DB/2. De to første forsvandt, men DB2 har sløjfet skråstregen ligesom IC3.

Lunefulde modeluner....

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af JakobBC, 25/4 2012, 18:29 (4384 dage siden) @ Henrik C

Fedt nok og tak for svarene. Det lader til at der har været flere eksmpler på dette forstadie med lys i gumminæsen og disse døre med et højt gulv til loft vindue ved siden af.

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 25/4 2012, 22:32 (4384 dage siden) @ JakobBC

På Cvk stod denne træmodel til forsøgsvis indretning.

[image]

Hilsen
Henrik

--
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Søren Jakobsen, Randers, 26/4 2012, 11:55 (4383 dage siden) @ Henrik Thomsen

På Cvk stod denne træmodel til forsøgsvis indretning.

Har du flere billeder af træuhyret?

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 26/4 2012, 13:44 (4383 dage siden) @ Søren Jakobsen

På Cvk stod denne træmodel til forsøgsvis indretning.


Har du flere billeder af træuhyret?

Nej, jeg har kun det ene.

--
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Bjarne Nielsen, 26/4 2012, 15:34 (4383 dage siden) @ Henrik Thomsen

lidt ude på et sidespor men alligevel

jeg er ikke helt sikker mener at have hørt at der på et museum et eller andet sted befinder sig en model/prototype af Bombardier's foreslag på IC4, den skulle vist minde lidt om IC3'eren men igen jeg ved ikke om dette er sandt

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 26/4 2012, 15:56 (4383 dage siden) @ Bjarne Nielsen

lidt ude på et sidespor men alligevel

jeg er ikke helt sikker mener at have hørt at der på et museum et eller andet sted befinder sig en model/prototype af Bombardier's foreslag på IC4, den skulle vist minde lidt om IC3'eren men igen jeg ved ikke om dette er sandt

Museum? Jamen så er den jo kommet til rette sted. Jeg ved egentlig ikke om IC3-modellen eksisterer endnu - det gør den vel næppe.

Hilsen
Henrik

--
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Lars, 26/4 2012, 17:22 (4383 dage siden) @ Henrik Thomsen

Så vidt jeg husker er der en IC3 mv. udstilling på Djurslands Jernbanemuseum.

Det skulle være modeller og arkivalier fra Scandia i Randers, som er havnet der.

--
mvh
Lars
Esbjerg

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 27/4 2012, 16:44 (4382 dage siden) @ JakobBC

[image][image]Hej til alle
Blev netop gjort opmærksom på dette spændende debatforum – så jeg tænkte, at mit besyv kunne have interesse. Jeg var én af det 3-mands team af arkitekter MAA MDD, der i DSBs Maskinafdeling, Udviklingskontoret (mine 2 kolleger var Anders Løvenkjær og Henrik Priess Christensen) tegnede IC3 - og i øvrigt 4. generation S-tog m.m. - hele vejen fra de indledende idéer, udarbejdelse af specifikation og udbudsmateriale, leverandørvalg, det egentlige designarbejde i samarbejde med Scandia Randers (som det hed dengang) til kvalitetssikring af første 8 togsæt. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Scandia og DSBs egne ingeniører (først og fremmest Peter Buchwald) og under ledelse af Ing. Niels Tougaard og Designchef Jens Nielsen. Af praktiske grunde var designarbejdet delt mellem os tre arkitekter, således at mit område var tværsnit, vognkasse, vinduesdesign, front (frontdør, gumminæseudvikling og integrering af sneplov), skørter, bemaling m.m. – men naturligvis var vi et team, der sparrede og overlappede på alle områder.
Til de enkelte indlæg:
JacobBC: Øverste model kan jeg faktisk ikke huske. Det må være en meget tidlig Scandiamodel, idet den på nær de separate passagerrumsvinduer og den røde bemaling svarer til den helt tidlige træmodel i 1:45, som jeg udførte i min kælder for projektet. Min model stod i lang tid på GD Ole Andreassens kontor, men er nu tilbage hos mig i nogenlunde intakt tilstand (se mit billede fra i går). Billedet med perronbuerne derunder stammer fra tegneren Bo Bonfils, der lavede det som udkast til en plakat, der vist aldrig kom videre. Bo kom et par gange til vore torsdagskoordinationsmøder hos Jens Nielsen, idet han - som Jens - var med i Eleven Danes Design. Som man kan se, svarer den til min træmodel i et og alt. Om begge kan siges, at de repræsenterer et meget tidligt layout af IC3 (eller IC/3, som vi skrev det i starten), som ændredes en del efterhånden. Valget var endnu ikke truffet på det tidspunkt mellem rustfri stålvogne eller aluminium.
Henrik C: De to skitser er udført af mig til et par af de utallige rapporter, som vi udarbejdede til internt DSB-brug – og repræsenter ganske rigtigt forskellige udviklingstrin i projektet (se datoerne). Bemærk den mere robuste frontdør med lygter, de mere ”færdige” vinduer, sikkerne langs siden m.m. Oprindeligt havde vi planer om vinduesbånd á la DB’s ICE-tog, men det blev afløst af separate vinduer i plan med siden.
Michael Deichmann: Det var mig, der lavede denne DSB-plakat med inspiration i Aage Rasmussens klassiker med lyntoget og speedometeret. Det var blot tænkt som en airbrush-øvelse derhjemme, men både Niels Tougaard og Jens Nielsen insisterede på, at det skulle være en plakat – så den blev trykt i, mener jeg – 5000 eksemplarer og hang bl.a. rundt om i DSBs kontorer (se vedhæftede). Det har altid plaget mig, at NT insisterede på, at der skulle stå 230 km/t på den, men han hævdede, at toget rent teknisk var gearet til at kunne nå denne helt urealistiske hastighed ;-)
Henrik Thomsen: Ja, det var vores mock-up på Otto Bussesvej. Bygget i træ, skum o.m.a tjente den som designlaboratorium til udvikling af alle aspekter af toget. Den var aluminiumsmalet på venstre med vinduesbånd og DSB-rød på højre med separate vinduer. Vi arbejdede med både personale- og passagerrepræsentanter i stor stil derude, hvilket var en af grundene til, at toget blev så godt. Jeg har tonsvis af billeder derudefra, som jeg gerne deler med interesserede. Mock-up’en blev revet ned siden.
Jeg håber, at dette indlæg fra én, der havde fingrene godt nede i bolledejen, har haft interesse. I må endelig trække på min viden – og jeg lægger gerne yderligere billeder ud fra tilblivelsen af dette dejlige tog ud.
Skriv bare til dorossel@hotmail.com, om ønsket.
Mvh

Ole Rossel
Arkitekt MAA MDD
[image]

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/4 2012, 17:28 (4382 dage siden) @ Ole Rossel

Hej Ole,

der er nok de der kunne mene at du skulle gå sammen med nogen og lave en bog om tilblivelsen af IC3. Jens Nielsen er jo ikke mere og som tiden går vil det blive et stigende problem. Jeg er sikker på at den (også) kunne vinkles med selve processen, involvering af personale og brugere mm. så den også kunne få et publikum uden for jernbanefolket.
Jeg håber du vil tænke på hvad der skal blive af alle dine notater, billeder mm. for jeg er da sikker på at Jernbanemuseet vil finde det interessant.
Jens Nielsen og Bo Bonfils har muligvis kendt hinanden også fra deres fælles interesse for gamle ædle biler. Jens Nielsen havde jo en Bugatti mens jeg ikke lige ved hvad Bo kører eller kørte rundt i.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 27/4 2012, 18:41 (4382 dage siden) @ Michael Deichmann

[image]images/uploaded/201204271635094f9acabde609f.jpg[/img][image][image]
Hej Michael

Jeg må indrømme, at tanken om en bog har stejfet mig adskillige gange (har da også luftet tanken med A. Løvenkjør og Henrik Priess Christensen), men med så meget andet her i livet, så kræver det tid og overskud, der ikke altid er for hånden. Måske prøver vi en dag. Til dit andet forslag: Jo, naturligvis vil jeg overdrage Jernbanemuseet alt, hvad jeg har, når tiden kommer - jeg misunder dem ikke opgaven med at sortere og sætte etiketter på det hele, men de er jo nok ildsjæle, der vil gå frisk til det. Jeg vedhæfter lige et par billeder mere - dels af den 1:20 vindtunnelmodel, der blev bygget af Skibsteknisk Laboratorium i Lyngby og dels af vores ½-skala gumminæseforsøgsopstilling, der skulle teste slidstyrken over X (meget højt) antal cycler (bagved kan man se den røde side af mock-up'en) og endelig af de fuldskalaforsøg med gumminæsen, som vi gennemførte med Scandia (bemærk videokameraet)

Mvh
Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 27/4 2012, 19:17 (4382 dage siden) @ Ole Rossel

Det er jo ren guf, at få de her billeder :)
Jeg håber at du får tid og overskud til en bog, eller en anden form for projekt omkring tilblivelsen.
IC3 kommer vi jo nok ikke uden om i nogle år endnu, men jeg syntes da at de stadig gør det godt, når nu vi ikke må køre med IC4 endnu.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/4 2012, 19:21 (4382 dage siden) @ Ole Rossel

Jeg håber, at dette indlæg fra én, der havde fingrene godt nede i bolledejen, har haft interesse. I må endelig trække på min viden – og jeg lægger gerne yderligere billeder ud fra tilblivelsen af dette dejlige tog ud.

Kære Ole

Som stor tilhænger af primærkilder frem for sekundærkilder kan jeg kun udtrykke min store beundring over, at du har villet delagtiggøre os andre. Det er sjældent at få serveret sådan kvalificeret viden direkte fra hestens mule.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Woodi, 27/4 2012, 21:08 (4382 dage siden) @ Ole Rossel

Kære Ole. ;)

Det var virkelig en dejlig "firsthand" og indsigtsgivende læsning du delte med os her og jeg tror vi er mange, der takker for din viden og lyst, til at dele den med os andre i dette forum - og kan kun anbefale dig, når tiden en dag (men ikke for længe) vil gå i gang med en lille bog/hæfte, omkring tilblivelsen af flexlinerne.
En bog/hæfte jeg gerne vil være den første til, at stå i kø for at købe.

Keep up the good work ;-)

Vh.Woodi.

--
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 27/4 2012, 21:51 (4382 dage siden) @ Woodi

[image]
[image]Hej venner

Det var da et overmåde hyggeligt feed-back, jeg fik fra jer alle. Glædeligt, at IC3 har så mange venner rundt om - det er nu også et godt tog. Jeg skal nok vende tilbage med flere billeder og beretninger hen ad vejen - her er foreløbig lige nogle flere billeder....i tilfældig og ustruktureret rækkefølge

1. Mock-up'en som skelet under opbygning
2. Mock-up'ens højre røde side. Den røde side blev opmalet mest for at demonstrere, at toget IKKE burde være rødt. Hverken AL, HPC, undertegnede eller Jens Nielsen ville have det rødt. Det skulle signalere en ny æra for DSB, hvad det jo så sandelig også kom til.
3. Min i første indlæg omtalte IC3-plakat. Oplaget var 1500 eksempl. - ikke 5000, som jeg huskede det.
4. Front mock-up, som jeg gik og formede i skum ("Flaming") på Scandia

[image]
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af re20000, 28/4 2012, 14:37 (4381 dage siden) @ Ole Rossel

Fedest! bare bliv ved! nogle af os kan ikke få nok! (Andre kan sikkert men dem om det)

Nold

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af MortenLarsen94, Aarhus, 28/4 2012, 16:49 (4381 dage siden) @ re20000

Det er nu altså spænende at se hvordan dette togsæt er blevet til :-D Fortsæt endelig med billeder og tekst, jeg læser det med glæde!

--
Morten Hunnerup Staghøj
- Moderator af forum
- Webmaster og medlem af driftsudvalget i Limfjordsbanen (LFB)
[image]

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af jhcn, Århus, 28/4 2012, 17:20 (4381 dage siden) @ re20000

Fedest! bare bliv ved! nogle af os kan ikke få nok! (Andre kan sikkert men dem om det)

Nold

Og jeg er klart blandt dem der ikke kan få nok!

Denne tråd er noget af det mest spændende jeg længe har læst, billederne er helt utrolige - og jeg tør da slet ikke drømme om alt dette som en bog..... Men må man håbe? :-)

--
Henrik
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Bruger4711, 28/4 2012, 23:34 (4381 dage siden) @ jhcn

Denne tråd er noget af det mest spændende jeg længe har læst

Helt enig.

Det burde samles sammen til nogle kapitler, illustreret med billederne. En bog ville være at foretrække, men en gennemarbejdet hjemmeside eller pdf kunne gøre det.

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Georg Schmidt, 29/4 2012, 00:17 (4381 dage siden) @ Bruger4711

Super spændende at høre om tilblivelsen af IC3. Dette tog som man har kørt tusinder af kilometer i. Hvor vil jeg savne det, hvis vi bliver tvunget til at køre i noget andet. "Bedre tog til alle", jamen kan det blive bedre. IC3 og den elektriske søster har nu i over tyve år været rygraden i vort fjerntogssystem, og der er bare stadig ikke noget at komme efter. Dette enestående sammentræf af superholdet omkring Tougaard og Jens Nielsen og en visionær generaldirektør skabte et system enestående egnet til danske forhold. Der skulle blot være bestilt nogle flere IC 3/Er, DB køber da også der hvor de plejer.;-)

Hilsen Georg

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Remi Lindby @, 8990 Fårup, 28/4 2012, 23:23 (4381 dage siden) @ Ole Rossel

Hej Ole Tak for yderst spændende læsning. Jeg vil sige at det virkelig er nogle skønne tog I fik skabt, også de elektriske udgaver.. Jeg tænker at det er en kæmpeskam at der ikke blev bygget 90 IC3-togsæt mere.. Så havde IC4- skandalen jo aldrig opstået- Med andre ord hvorfor i alverden bestilte DSB ikke bare nogle flere IC3-tog
Vh Remi Lindby

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 29/4 2012, 13:45 (4380 dage siden) @ Remi Lindby

[image]
[image][image][image][image][image][image]

Hej Remi & Co

Ja, det har jeg heller aldrig helt forstået. Hvorfor man kastede vrag på det eksemplariske udviklingsforløb, for at anskaffe noget....skal vi sige "tvivlsomt" materiel. Men så'n er der jo så meget...

Lægger lige nogle flere fotos ud fra udviklingen af IC3:

2 billeder af Scandia's frontløsning...noget med Teflon og rustfrit stål. Fungerede ikke tilfredsstillende, så det blev (heldigvis) gumminæsen. Herren i trench-coat er Preben Nyborg, der var tilknyttet som elastomerekspert.

1 billede af gumminæseprøvestanden, hvor man kunne afprøve kurve- og S-kurvekørsel (tæthed og friktion). I midten skimtes Niels Tougaard

2 billeder af prøvesamling på Scandia af gulv- og hjørne/sideprofiler fra Alusuisse: Vi videofilmede ekstruderingen af profiler hos Alusuisse i Sierre (tæt ved Sion) i Schweiz. Ved desværre ikke, hvad der blev af filmene

1 mock-up (Otto Bussesvej) interiørbillede: Skumsofaer. Bemærk det gamle Prototypelyntogs DSB-sædestof (før Nanna Ditzel kom ind i billedet og friskede det hele op)

1 af førerrumsmock-up'en på Scandia. Benyttet i konstruktionsarbejdet

Mvh
Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Bruger4711, 29/4 2012, 14:08 (4380 dage siden) @ Ole Rossel

Ja, det har jeg heller aldrig helt forstået. Hvorfor man kastede vrag på det eksemplariske udviklingsforløb, for at anskaffe noget....skal vi sige "tvivlsomt" materiel. Men så'n er der jo så meget...

Hvad laver du den dag i dag?

1 mock-up (Otto Bussesvej) interiørbillede: Skumsofaer. Bemærk det gamle Prototypelyntogs DSB-sædestof (før Nanna Ditzel kom ind i billedet og friskede det hele op)

Var hun designer på toget? Glad for det trodsalt ikke blev det brune, selvom det dog ser charmerende ud på dit billede.

Tak fordi du bliver ved med at skrive og fortælle om dette tog.

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 29/4 2012, 14:17 (4380 dage siden) @ Bruger4711

Ja, det har jeg heller aldrig helt forstået. Hvorfor man kastede vrag på det eksemplariske udviklingsforløb, for at anskaffe noget....skal vi sige "tvivlsomt" materiel. Men så'n er der jo så meget...


Hvad laver du den dag i dag?

Nu skal Ole nok få lov at svare selv, men i mellemtiden kan vi jo kigge på hvad der vist er hans hjemmeside:

http://www.olerossel.dk/

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Woodi, 29/4 2012, 14:42 (4380 dage siden) @ Michael Deichmann

Wauuuv.. :-)
Jeg hygger mig også med model-hygge-samle-projekter, alt fra Fly, Jernbane, Kampvogne, Motorcykler og Lastbiler - kan bare ikke holde hænderne i ro og elsker at præge et projekt, med fordybende og sindrig ro (livs-kvalitet). ;-)

--
[image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 29/4 2012, 15:03 (4380 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej Michael og andre

Jeg er faktisk blevet folkepensionist (rundede de 65 sidste år), men da jeg jo heller ikke kan holde mig fra projekter, har jeg oprettet denne hjemmeside, du refererer til, hvor jeg forsøger at sælge disse "hjemmestrikkede" tegninger af danske militære fly (en interesse, jeg altid har haft). I skal være hjerteligt velkomne til at besøge siden - og (....nu må man jo ikke sælge eller reklamere fra sådanne fora som dette) hvis I - ind imellem - føler trang til at se på noget andet end tog, så kan I se der, hvad man kan gøre ved det;-). Jeg dykker videre i arkivalierne hen ad vejen, så der vil dukke nye IC3 billeder op hele tiden.

Mvh
Ole

IC2 forespørgsel

af Niels Munch, 29/4 2012, 15:23 (4380 dage siden) @ Ole Rossel

Kære Ole,

Mange tak, fordi du engagerer dig her på Jernbanen.dk og øser af din viden og billedsamling m.v. fra IC3-togets tilblivelse. Særdeles interessant!

Privatbanernes IC2 var jo et "derivat" af IC3-projektet, men med en nyskabelse i form af lavtgulvsstyrevognen.

Selv var jeg privatbanedirektør i perioden for anskaffelsen af nyt togmateriel til privatbanerne, herunder IC2. Derfor kunne det interessere mig at høre, hvorvidt du også havde en finger (eller blyant) med i IC2-spillet?

Bedste hilsener
Niels

IC2 forespørgsel

af Ole Rossel, 29/4 2012, 15:41 (4380 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Nej, desværre....jeg tror, at det var en Scandiaidé, helt uafhængig af DSB. Vi var ikke involveret på designsiden. Jeg illustrerede efter min DSB- og Carl Bro-tid (med design af S-toget) en salgsbrochure for Scandia (eller AdTranz, som det måske har heddet på det tidspunkt), hvor man forsøgte at sælge IC3-toget til Pennsylvania. Jeg tror oven i købet, at der var et togsæt derovre til afprøvning. Men det lykkedes som bekendt ikke. Men, som sagt..jeg/vi havde ikke noget med IC2 at gøre. Kører der stadig sådanne rundt i landskabet?

Mvh
Ole

IC2 forespørgsel

af Niels Munch, 29/4 2012, 16:22 (4380 dage siden) @ Ole Rossel
redigeret af Niels Munch, 29/4 2012, 16:35

Hej Ole,

Den økonomiske rammeaftale for privatbanerne, der blev indgået under trafikminister Helge Mortensen, muliggjorde bl.a. anskaffelse af i alt 13 IC2-tog til privatbanerne, fordelt på Hillerød (6 stk.), Lolland (4 stk.) og Holbæk (3 stk.).

Anskaffelsesprocessen blev forestået af en "materiel-bande", der undervejs bl.a. rådførte sig med DSB Materiel.

Efter introduktionen af LINT-togene i Nordsjælland overførtes IC2-togene herfra til Lollandsbanen således, at alle IC2 i dag kører ved Regionstog A/S.

[image]
Bandholm St. 12.06.2010 (nm).

Bedste hilsener
Niels

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af JakobBC, 30/4 2012, 16:20 (4379 dage siden) @ Ole Rossel

Jeg har været væk fra internettet nogle dage, så blev helt blæst væk af alt den herlige aktivitet, som emnet har skabt. Tusinde tak Ole for ale din information. jeg har i allerhøjeste grad fået svar på mine spørgsmål. jeg vil selvfølgelig være interesseret i yderligere.
Er fra 88 og aldrig oplevet mine forældre have en bil, så IC3 toget har været en naturlig transport igennem hele min opvækst. jeg husker stadig de første gange jeg kørte med IC3 og hvordan folk skulle vende sig til indretningen og de nye drilske automatfunktioner.

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af DK6400Brian, 30/4 2012, 17:33 (4379 dage siden) @ Ole Rossel

Jeg skal også sige tusind tak for al den herlige "backstage" information, Ole, og sige rigtig mange tak for nogle gode tog.

Udover at have rejst med IC3 fra den første tid, har jeg også rengjort IR4-tog på Sønderborg Station om natten henover 2006-07 og havde min ryg ikke taget skade af rengøring andetsteds (grundet for ivrig tilgang til faget) ville jeg have nydt at fortsætte med det.
Fornemmelsen af at tænde et helt IR4-tog helt alene kan ikke beskrives :-D Det var næsten mit eget.

Jeg tilbød sågar DSB, at de kunne stille et overnattende tog, hvorpå jeg egenhændigt ville rengøre det i bund, 1 styk hver nat. Der er jo 44, så henover et kvartals tid, ville jeg have haft alle i hænderne, men de ville hellere holde sig til kontakten med ISS og så kunne det jo ikke blive helt det samme. Ærgerligt, for især væggene på toiletterne, kringelkroge og smudsmåtterne trængte altid og gør vel fortsat.

Sjovt at se prototypelyntogets sæder genbrugt for en kort bemærkning. Der var jo radio i sædets ene øreklap og knap til kanalvalg. En futuristisk fornøjelse, da det kørte Kalundborg-KBH.

Igen mange tak, Ole, og jeg er også en af dem, der gerne vil skrives op til et signeret eksemplar af din forhåbentligt kommende bog.

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 30/4 2012, 20:01 (4379 dage siden) @ DK6400Brian

Jeg skal også sige tusind tak for al den herlige "backstage" information, Ole, og sige rigtig mange tak for nogle gode tog.

Udover at have rejst med IC3 fra den første tid, har jeg også rengjort IR4-tog på Sønderborg Station om natten henover 2006-07 og havde min ryg ikke taget skade af rengøring andetsteds (grundet for ivrig tilgang til faget) ville jeg have nydt at fortsætte med det.
Fornemmelsen af at tænde et helt IR4-tog helt alene kan ikke beskrives :-D Det var næsten mit eget.

Jeg tilbød sågar DSB, at de kunne stille et overnattende tog, hvorpå jeg egenhændigt ville rengøre det i bund, 1 styk hver nat. Der er jo 44, så henover et kvartals tid, ville jeg have haft alle i hænderne, men de ville hellere holde sig til kontakten med ISS og så kunne det jo ikke blive helt det samme. Ærgerligt, for især væggene på toiletterne, kringelkroge og smudsmåtterne trængte altid og gør vel fortsat.

Sjovt at se prototypelyntogets sæder genbrugt for en kort bemærkning. Der var jo radio i sædets ene øreklap og knap til kanalvalg. En futuristisk fornøjelse, da det kørte Kalundborg-KBH.

Igen mange tak, Ole, og jeg er også en af dem, der gerne vil skrives op til et signeret eksemplar af din forhåbentligt kommende bog.

Hej Brian

...det var nu kun sædestoffet og dets farver, der var genbrugt i mock-up'en. Formen på de viste mock-up sæder var specielt tegnet til IC3 - omend man selvfølgelig kan finde træk, der minder lidt om Prototypelyntoget. Sædedesignet skyldtes primært Anders Løvenkjær - omend vi (som nævnt) naturligvis diskuterede alle aspekter med hinanden og bidrog med idéer. IC3-udviklingen var udpræget teamwork.

Mvh
Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 30/4 2012, 20:15 (4379 dage siden) @ DK6400Brian

[image]

....og hej igen. Glemte at vedhæfte dette foto af et styroporskumsæde (Flamingo), som jeg fremstillede ude ved mock-up'en. Som I kan se, svarer det nøje til den endelige form. Modellen blev så mangfoldiggjort af vore 2 håndværkere, betrukket med føromtalte DSB-stof og sat i mock-up'en. Man kunne - med forsigtighed - sidde i skumsæderne (omend komfortniveauet naturligvis var vanskeligt at vurdere). Jeg mener at kunne huske, at sæderne i mock-up'en senere fik de stoffer, som Nanna Ditzel skabte til togets interiør. Jeg skal grave i mapperne og se efter lidt nyere mock-up interiørbilleder.

- Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Holger Cordtz, Kolding, 30/4 2012, 20:42 (4379 dage siden) @ Ole Rossel

Hej

Fandt lige et par foto.
Det ene er MF 01 i Aalborg på prøvetur den 24/2-89. (første gang jeg så toget)
Det andet er en vognkasse i Randers, er det en prøve?. Bemærk den har nr. 6001
som bekendt blev til 50XX.

[image]
MF 01 i Aalborg den 24/2-89 Foto: Holger Cordtz

[image]
Vognkasse "MF 6001" i Randers taget igennem hegnet den 22/4-89 Foto: Holger Cordtz

Mvh
Holger Cordtz

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 30/4 2012, 22:12 (4379 dage siden) @ Holger Cordtz

Hej Holger

6001 var en "mock-up", vel at mærke i de rigtige materialer, som Scandia anvendte til praktiske afprøvninger af alle disse nye ting, der lå i konceptet - gumminæse, førerrum, frontdør, ledningsføringer og rør, indv. vægbeklædninger, bagagehylder med sædenummerdisplays, de store Infocom displays, ophæng af undervognsudstyr etc., etc. Den var kun tænkt som "statisk laboratorium" og som man ser, omfattede den kun motorvognsdelen. Da den stod jack'et op inde i en af Scandias haller, må dit billede være taget, efter at den havde udtjent sin rolle. Jeg ved ikke, hvad man gjorde med den efterfølgende. Jeg tog et hav af fotos omkring og i den, da det jo også var nyt for os at se toget "i kød og blod", så jeg skal se, hvad jeg kan grave ud.

Mvh
Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Holger Cordtz, Kolding, 1/5 2012, 20:20 (4378 dage siden) @ Ole Rossel

Hej
I øvrigt var mit første ”møde” med IC/3 toget , en lidt sjov oplevelse. Da jeg havde været en tur på HP (i dag nordjydskebaner), skulle jeg lige se MA lyntoget i Hjørring .Var gået over på perron 2 for at se toget. Da han skulle til at køre, satte han igang som normalt, Men da han kom hen imod mig, tog han farten af igen, var går ud for enden af perroen for at få et bagskud, brugte tyfone for at få min opmærksomhed. Hvor efter der blev råbt fra Lokomotivføren på MA lyntoget
”IC/3 toget kommer om 10 min. !”
OK! Hvor efter han kørte vidre med et stort smil. :-D Så var det bare at vente på toget, og jo ca. 10 min. efter kom IC/3 toget….

I øvrigt tak til Ole for oplysninge om den enlige vogn kasse.


[image]
MA 462 i Hjørring med den flinke MA føre den 24/2-89 foto: Holger Cordtz

[image]
MF 01 lige kommet til Hjørring

Mvh
Holger Cordtz

Avatar

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel (Indvielsesvideo)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 2/5 2012, 05:32 (4378 dage siden) @ Henrik Thomsen

Jeg tog en lille video af indvielsen af IC3-toget den 13. januar 1990.

Bemærk Peter Langagers ord om 5 års stridsom tid med at få dem bygget og til at virke.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole M. Nielsen ⌂, 4/5 2012, 20:15 (4375 dage siden) @ Ole Rossel

Jeg kan bidrage med lidt billeder fra bygningen af de første IC/3.
Alle billeder er taget på Scandia 31/5-1988.

I øvrigt fandt de første prøvekørsler uden for fabriksområdet sted 10. og 11. august 1988 mellem Randers og Hobro.

[image]
Frontplov til MF.

[image]
Vognsider til FF-vogne.

[image]
Tag og bund til MF.

[image]
Gavl på MF-vognkasse.

[image]
Vognkasse til MF set mod førerrum.

[image]
MF-vognkasse.

[image]
MF-vognkasse.

[image]
MF-vognkasser under montering.

[image]
Indvendig montering i FF 5402.

[image]
MF-vognkasse.

[image]
MF-vognkasser under montering.

[image]
Frontdør til MF 5202.

[image]
Frontdør/førerrum MF 5202.

[image]
"Forsøgsvognen" MF 6001.

[image]
Førerrum i "forsøgsvognen" MF 6001.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Bjarne Nielsen, 15/5 2012, 18:07 (4364 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Kan det så passe at der også har været en test-tur hvor man kørte til Allingåbro? eller hvor man nu endte henne på den tur

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af JakobBC, 30/4 2012, 20:37 (4379 dage siden) @ DK6400Brian

Jeg har fra en gammel kammarat engang hørt at tanken fra toilettet ligger i loftet, hvor en sprunget tank engang havde ført til en omfattende rengøring. Er det sandt at man sidder med efterladenskaberne over hovedet?

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 30/4 2012, 21:42 (4379 dage siden) @ JakobBC

Jeg har fra en gammel kammarat engang hørt at tanken fra toilettet ligger i loftet, hvor en sprunget tank engang havde ført til en omfattende rengøring. Er det sandt at man sidder med efterladenskaberne over hovedet?

Så slemt er det ikke - fækalietanken er placeret i væggen bag toilettet. Tanken har forøvrigt et indhold på 736 liter.

Vandtankene til brug for bl.a toiletskyl er placeret i loftet.

/Henrik

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Ole Rossel, 30/4 2012, 22:17 (4379 dage siden) @ Henrik Hansen

....tak til Henrik for at sætte dette på plads;-) Kan dårligt forestille mig, at vi kunne have fundet på at anbringe gødningen på loftet;-)

- Ole

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af JakobBC, 1/5 2012, 08:35 (4379 dage siden) @ Ole Rossel

Godt at få det sat på plads ;-)

IC3/Flexliner Prototype forespørgsel

af Birger Jensen, 15/5 2012, 14:10 (4364 dage siden) @ JakobBC

Selvom jeg ikke er 100% IC3 fan syntes jeg det var interessant ide i fik dengang kunne ønske at hvis de skal køre i mange år endnu at man så lavede en 4 vogn og satte i toget, det skulle så være en lavgulvsvogn som privatbanernes IC2 tog og togets ide kom jo også til Belgien hvor der er nogen togsæt der minder lidt om IC3 altså fronterne på toget, så Var der tog til Israel og jeg var i Spanien for nogle år siden og der kørte nogen steder et 2 vogns IC3 men uden fællesbogie og var lidt længere i vognkassen såvidt jeg kunne se. Når jeg tænker tilbage var der ikke også noget med at AMTRACK havde vist interesse for noget i den retning nu spørger jeg hvorfor kom det projekt ikke videre derovre, nu har jeg ikke nogen amerikanske venner så måske er der nogen der kan huske om dette.

Med venlig IC3 hilsen

Birger Jensen

En flaske ketchup

af Niekind, 6/9 2012, 08:42 (4251 dage siden) @ JakobBC

Superfed tråd det her... masser af spændende billeder.

En lille anekdote

Min bedstefar som desværre er død for en del år siden efterhånden var en af hovedmændene bag udviklingen af de laminatplader, der er brugt som borde og øvrige beklædning i IC-3 togene.

Han fortalte da udviklingsarbejdet var afsluttet og de var gået ind i testfasen, havde DSB sendt en delegation afsted til fabrikken for at få demonsteret pladerne. Min bedstefar gloede en smule da de ankom, for med sig havde de blandt andet en flakse med ketchup. Men det var nu ikke fordi den stod på røde pølser til frokost, næ da de her DSB folk undersøgte pladerne, tømte de flasken med ketchup ud over den plade der skulle blive til bordene og tværede det ud som var det et lille barn der havde fundet flasken. De kunne efterfølgende med tilfredshed konstatere at passagerne uden problemer ville kunne svine med ketchup ombord på IC-3 togene. :-D

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak