Hvilket smalspors loko?

Jeg har været ude i efterårsvejret og tage lidt billeder, og sørme om jeg ikke mødte dette smalspors lokomotiv :-)
Men hvilket og hvor?

[image]

For at det forhåbentlig ikke skal være for let, har tante edit været forbi og klippe/klistret lidt for at sløre eventuelle alt for røbende detaljer :-P

En lille uredigeret billedserie skal selvfølgelig nok følge, når det er gættet ;-)

God morgen
Klaus :-)

--
[image] [image] [image]

Hej det er jo Island. Loket "Minør" årgang Jung 1892 nr. 129 900mm sporvidde. Dens søster står inde på museet og hedder "Pinonér" Jung årgang 1892 nr 130 900 mm.
Disse lok som udgør Islands eneste jernbane har arbejdet med bygge havnen i Reykjavik.

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Ja man skulle måske have sagt at smalspors-nørderne skulle holde lidt igen ;-)

Men svaret er helt rigtigt det er Minør der står på havnen i Reykjavik på 900 mm spor, og som har været med til at anlægge meget af det første af havnen. :-)

Men der er helt sikkert nogle andre der kan fortælle dets historie mere bedre og detaljeret end mig, så derfor vil jeg nøjes med en bette billed serie af dette fine lokomotiv :-)

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Mvh.
Klaus :-)

--
[image] [image] [image]

Hvor mon jeg har taget dette billede, (det er i Scandinavien)?
[image]
Ole-Jørn

Hej Ole-Jørn

Jeg gætter på at har fotograferet dette O&K lokomotiv på et svensk minemuseum?

Med venlig hilsen

Carsten

Det skulle vel aldrig være fra Ekeberga Hembygdsförening ved Kosta i Sverige?

M.v.h.
Niels

I så fald er det jo Orenstein & Koppel byggenr. 7274 fra 1916 (sporvidde 700 mm).

Med venlig hilsen

Carsten

Sverige er OK, men....
Måske lidt hjælp med dette foto:
[image]
Ole-Jørn

Aha!

Så er det jo Bläse Kalkbruksmuseum, S-620 35 Fårösund (Bläse)og så er det O&K 12900 fra 1937 (600 mm).

Med venlig hilsen

Carsten

Javist!
Et par bonusbilleder herfra fra vores tur til Gotland i 2008. [image] [image] [image]
Ole-Jørn

Jaaamen, så skulle de 2 diesellok da vist være disse:

DEMAG 2452/1942 600 MAN 50 Organisation Todt/Gruppe Viking, DFB nr 2472 i Norge,
1946 Furillens Kalkverk,
1973 avställt,
1991 Stiftelsen Bläse Industriminnen (typ ML50, kobbelstænger)

OKÄND TILLV. /19?? 600 bm Vo 90 Oklar ägare (Handöls Täljsten AB, Stockholms Superfosfatfabriks AB kalkbrott i Mattmar?),
c1944 Furillens Kalkverk, Gotland,
1973 avställt,
c1990 Stiftelsen Bläse Industrimuseum

Og damplokomotivets levnedsløb:

O&K 12900/1937 600 mm B, AB Bungenäs Kalkbrott 5,
1951 överfört Smöjens kalkbrott 5,
1964 slopat,
1972 Föreningen Gotlandståget (avställt),
1985 Stiftelsen Bläse Industriminnen

Kilde: http://www.johnbergman.se/ibf/skyddat/loklistor.htm .

Websites:
http://www.blasekalkbruksmuseum.se/stentag.html
http://de.wikipedia.org/wiki/Bahnstrecke_Bl%C3%A4se_kalkbrottet%E2%80%93Bl%C3%A4se_hamnen .

M.v.h.
Niels

Glemte lige linket:

http://goo.gl/maps/Jvt6d

Mvh

Carsten

Ole-Jørn

Hej Ole-Jørn

Du kan da ikke lægge et billede som dette ud uden at forklare, hvad det er, der er bygget på foran lokomotivet på billedet. Jeg er meget nysgerrig.

Nold

He-he! Jeg aner det ikke!!! Men et kvalifiseret bud vil være startmotor. "Påhængsmotoren" trækker tilsyneladende ind der, hvor der kunne tænkes anbragt et håndsving og det ser heller ikke ud som om den er fast tilkoblet. [image]
Ole-Jørn

Hej.

I den lange tråd stod der blandt andet: "Islands eneste jernbane."

Der har været mindst en snes jernbaner på Island, og der dukker stadig nye (gamle) op. Selv i dette årtusinde har der været jernbane på Island. Tipvognen har beskevet nogle af dem.

Så har der været planer om rigtige jernbaner ud mod sydøst. Sidst, hvor alt gik forrygende, ville man bygge en bane til lufthavnen, men så forsvandt pengene i den blå luft, da den islandske økonomi kolapsede.

Min islandske forbindelse talte i øvrigt i sit julebrev om, at det nu var hundrede år siden, at der kom jernbane til Island. Et eller andet ville nogen gøre ved det.

Og så falder en historie mig i hu.

Jeg var til en fest og have fået en dame til bords, der givetvis var blevet orienteret af værtinden om mig og mine særheder. Hun havde boet mange steder i Norden, men hun var født oppe i Nordnorge. Hun nævnede stedet og regnede ikke med, at jeg skulle kende det, men så kom jeg til at fortælle hende om den lokale industribane og planerne om mange hundrede kilometer jernbane videre nordpå. Da damen følte, at dette emne ikke kunne imponere mig, henkastede hun så: "Jeg har forresten boet på Island dør om dør med en lokomotivefører." Nu troede hun, at hun havde mig, men også det kom jeg til også at ødelægge dette emne men en opfordring til at hilse ham. Jeg nævnede ham endog ved navn. Desværre havde jeg glemt hans adresse, og siden har jeg også glemt hans navn. .....Men damen blev imponeret, selv om jeg blot konstaterede, at verden somme tider er lille.

Vi har dog talt sammen siden.

Vi har stadig nogle problemer med Island, eller måske rettere med Kedeltilsynet. Nogle steder, hvor de har sendt lokomotiver til Island, tror vi efterhånden, at Kedeltilsynet har ment Islands Brygge i Købnehavn? Der var også et teglværk ved Flensborg Fjord, der hed Island, men de har mig bekendt aldrig kørte med damplokomotiver.

Mens vi så roder rundt i Nordatlanten, har der også været et dansk normalsporet damplokomtiv på Færøerne, hvilket jeg har ondt ved at tro. Jeg har en mulig forklaring på fejltagelsen, men det vil føre for vidt. En færing har dog fortalt, at at han i en bog eller en avis har set et billede fra havneanlægget i Thorshavn med et damplokomotiv. Det er bare aldrig lykkedet at finde dette billede. Kan du hjælpe os?

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Hej igen.

Jeg har i går set en udskrift af en Kedelprotokol, hvor Pionér og Minør havde andre numre, en dem jeg oprererer med. Lokomotiverne har hver sit byggenummer, og da de fik nye kedler, fik de nye kedelnumre.

Men i den gamle udskrift var der byttet om på Pioner og Minør. Denne sag er jeg nødt til at efterforske. Der er flere muligheder:

Jeg kan have skrevet forkert. Det er sket før.
Kedeltilsynet kan have skrevet forkert. Det er set før.
Der kan på et senere tidspunkt på Island? været byttet keder og dermed byggeplade.
Navneskiltene kan være byttet på et tidspunkt.

I Nordens Jernbaner fra Stenvall var engang et billede af en af fabrikspladerne. Vil du kigge og viderebringe resultatet?

Mvh.
Bent Hansen

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg til N. C. Monberg, København.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
Om navnet se bemærkninger til Jung 130. 3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der er blot stod stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane.

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². Navn: Pioner.
1892 Leveret vis Dolberg til N. C. Monberg, København.
1898 - 1902. Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
HJ kalder lokomotivet Minør, men Kedeltilsynet kalder det Pioner. Allerede 1994 stod lokomotivet på havnen. Bemærk, at kedlen har samme nummer på både Minør og Pioner. Det er naturligvis en fejl.

Hej.

Jeg har siden sidste indlæg gennemgået mine notater igen og sammenlignet dem med Kedeltilsynets notater og udsagn fra den islandske lokomotivfører, der var så venlig at orientere mig dengang.

Formentlig ser historien sådan ud (- glem det sidste indlæg):

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². Navn: Pioner.
1892 Leveret via Dolberg til N. C. Monberg, København.
1898 - 1902. Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1591/1910.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der stod blot som stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane.

Den islandske lokomotivfører, som jeg i sin tid af havestyrelsen på Island blev sat i forbindelse med hed P. Asmundsson. Fornavnet var formentlig Pall. Det var ham, som min borddame i sin tid havde boet dør om dør med. Hun havde formentlig forventet, at jeg ville himle, når hun fortalte, at hun havde boet dør og dør med en lokomotivfører i Reykjavik.

Mvh.
Bent Hansen.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Hvilket smalspors loko? (Billedegætterier)

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm

Minør, 900 mm m.m.

Minør, 900 mm m.m.