Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvide felter på stationsskiltets ben

af Erik, My 1 2 87 ⌂, Odense, 24/9 2010, 11:43 (4963 dage siden)

I "Under vingehjulet, DSB 1940-1945" beskriver Torben Andersen bl.a. Glostrup station og han runder af med: "At krigen er begyndt fremgår af de hvide felter på stationsskiltets ben".
Benene på skiltet over perronunderføringen er rigtigt nok malet hvide midtvejs (ca. 1 m), så det må være dem han henfører til.
Hvad var årsagen til, at man malede noget af benene hvide?

--
Hilsen Erik
www.my1287.dk

Hvide felter på stationsskiltets ben

af Ole M. Nielsen ⌂, 24/9 2010, 12:28 (4963 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Det skulle gøre det nemmere at orientere sig under mørklægningen.

Hvide felter på stationsskiltets ben

af Niels Munch, 24/9 2010, 12:29 (4963 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Hvad var årsagen til, at man malede noget af benene hvide?

Formentlig for at man kunne orientere sig trods mørklægningen.

M.v.h.
Niels


Hæ, Ole var hurtigere!

Avatar

Hvide felter på stationsskiltets ben

af Erik, My 1 2 87 ⌂, Odense, 24/9 2010, 13:06 (4963 dage siden) @ Niels Munch

Tak for jeres svar

Ganske enkel grund!

Jeg troede, der lå mere bag. Ting kan godt være simplere end forventet.

--
Hilsen Erik
www.my1287.dk

Hvide felter på stationsskiltets ben

af Lars B. Christensen ⌂, 24/9 2010, 13:07 (4963 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Hej Erik

Selvom der allerede er kommet svar på dit spørgsmål, vil jeg supplere med lidt yderligere info om jernbaner og mørkelægningen under besættelsen. Nedenstående uddrag stammer fra en biografi om generaldirektør Peter Knutzen, som jeg har skrevet, og som udkommer dette efterår. Desværre blev der ikke plads til denne tekst, men så kan det jo så i stedet bruges her...

Mange hilsner
Lars

Ved middagstid fredag den 7. juni 1940 havde Peter Knutzen indkaldt til pressemøde for at fortælle om den reviderede sommerkøreplan. Foruden at beklage den indskrænkede køreplan benyttede generaldirektøren også lejligheden til at rette et par formanende ord til passagererne: ” For det første har jeg den Henstilling til de Rejsende, at de nøje retter sig efter det Forbud, som findes imod at henstille Haandbagage i Vognenes Sidegange og Korridorer. Overholdelse af dette Forbud er særlig paakrævet i de stærkt benyttede Tog og under Mørkelægningen, hvor henstillede Kufferter el. lign. kan foraarsage, at Rejsende snubler eller kommer til Skade”. Mørkelægningen, som var blevet indført allerede den første besættelsesaften, havde medført en række nye ulemper, som man ikke hidtil havde kendt til. Det var i visse tilfælde blevet livsfarlig at opholde sig på stationerne og banegårdene, hvis man ikke tog sig i agt. I besættelsesårene var mørkelægningen og de deraf fulgte gener et stort problem for befolkningen, og selvom der efter den totale mørklægning i april 1940 blev løsnet lidt op på de stramme regler, var der stadig problemer. Med jævne mellemrum blussede debatten op i aviserne, hvilket også var tilfældet i begyndelsen af 1942, hvor også skibsreder A. P. Møller blandede sig i den offentlige diskussion. Samtidig sendte skibsrederen et brev til Peter Knutzen, hvor han påpegede, at mørklægningen var gået delvis over gevind, og særligt hos Statsbanerne stod det slemt til. Med henvisning til et par københavnske stationer gjorde A. P. Møller opmærksom på manglende afstribning – så synligheden bedredes – og dårlige lysforhold. Henvendelsen blev, som alle andre kundehenvendelser, taget alvorligt, sagerne undersøgt og problemerne forsøgt afhjulpet, så godt det var muligt. Samtidig gav A. P. Møllers brev anledning til, at man internt i Statsbanerne rundsendte en opfordring om at holde øje med steder, hvor mørklægningen kunne lempes til fordel for publikum. Selvom transportsituationen var vanskelig, gjorde man hos banerne sig anstrengelser for at rette op på åbenlyse problemer, når man opdagede dem eller de blev påpeget.

Hvide felter på stationsskiltets ben, mørkelægning mv.

af Steff, 10/10 2010, 14:56 (4947 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Mørklægning og hvide striber.

I tilknytning til Lars´s beskrivelse fra den gamle Generaldirektørs erindringer skal tilføjes, at der allerede i 1939 gennemførtes en storstilet mørklægningsøvelse i flere store byer i Danmark. I øvelsen deltog foruden mange civile, politi, det civile beredskab, forsvar samt selvfølgelig DSB.
Det var frygten for luftbombardementer – herunder anvendelsen af gas-krigsførelse – på grund af de store spændinger i Europa, der fik staten til at gennemføre øvelsen og herunder indsamle erfaringer.
For DSB vedkommende var det frygten for at kunne ses fra luften om natten og dermed blive et mål, der primært blev afprøvet. Man kunne jo normalt se lokomotivernes lanterner, indfyring i førerhuset og risten samt selvfølgelig signaler, lanterner, vognoplysning etc. For lokomotivernes vedkommende betød det afblændede lanterner, nedrulning af bag- og sidesejl på førerhusene, isætning af plader i forreste sidevindue i førerrum etc. Men uden – eller næsten uden lys, forsvandt den almene orientering for passagerer og de ansatte og ydermere blev en farlig arbejdsplads som DSB endnu farligere. Derfor blev alle perronkanter, kanter på huse og døre, trin på personvognsmateriellet malet hvide og som tidligere skrevet, fik standere, master, lygtepæle og andre genstande, der stod rundt omkring på stationerne og stationsarealerne, malet hvide ringe.
Mørkelægningen blev beordret iværksat fra den 9. april 1940 og bl.a. p.g.a. den tidligere gennemførte øvelse i 1939, var der allerede udfærdiget direktiver og bestemmelser, der nu trådte i kraft. Det var en god tid for malere, tapetsere og tæppehandlere, men en dårlig tid for de på daværende tid såkaldte ”Fumlegængere”, personer der havde svært ved at orientere sig under mørkelægningen.
Som illustration på dette er vedhæftet et billede med DSB litra D IV nr. 842, fotograferet af James Steffensen den 21. juli 1941 i Roskilde.
[image]
Lokomotivet er udstyret med mørkelægningsskiver foran lanternerne, men har endnu ikke fået hvide ringer rundt om pufferne. Perronkanterne er hvidmalede og i baggrunden ses en vandkran med ”dryptragt” med hvide ringe. I baggrunden kan anes, at perrontagets standere ligeledes har fået hvide markeringer. Hvad mørkelægningen ellers betød for banerne og samfundet som helhed vil være at gå forvidt hér, og interesserede må finde informationer andetsteds.

--
Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak