Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sjov gammel vogn

af Georg Schmidt, Højbjerg, 17/1 2011, 08:07 (4857 dage siden)

[image][image]

Når jeg passerede Vemb i gamle dage, holdt jeg altid øje med en gammel hvid godsvogn, der var fast placeret ved stopperen på VLTJ siden. Jeg noterede nummeret 19812 og fotograferede vognen, og har nu ved hjælp af denne sides udmærkede arkiv fundet ud af, at det drejer sig om IG 19812. På vognen sad et skilt " Kun til lokal brug for Vemb station". Et sted på vognen stod der også "Udrangeret". Mon ikke den har været en slags omlæsningspakhus for VLTJ.

Sjov gammel vogn

af Svend Jensen, 18/1 2011, 15:02 (4856 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak for billederne! Er der nogen, der ved hvad man transporterede i disse vogne?

Sjov gammel vogn

af UTJ, 18/1 2011, 15:14 (4856 dage siden) @ Svend Jensen

Tak for billederne! Er der nogen, der ved hvad man transporterede i disse vogne?

Før vognen blev "stationsvogn", var det en IGK med kjødkroge, så det er en vaskeægte kødvogn. den har aldrig haft køleanordning, men ventilation. Denne vogntype blev bygget omkring 1900 og er Busses fødevarevogn.

Sjov gammel vogn

af Peter Roland Hansen @, 18/1 2011, 15:19 (4856 dage siden) @ UTJ

Som jeg husker det har både DJK og jernbanemuseet bevaret en sådan vogn

Sjov gammel vogn

af Svend, 18/1 2011, 19:35 (4856 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Og der havde været rig mulighed for at gemme nogle flere..... Nå, men to er jo også godt :-)

[image]
Stubbekøbing 1966 (efter nedlæggelsen) ©SBJ

--
Svend

Sjov gammel vogn

af Svend Jensen, 19/1 2011, 09:03 (4855 dage siden) @ Peter Roland Hansen

De har i hvert fald een der minder lidt om den stående i Randers. Den har været anvendt til transport af ørreder tror jeg nok og bruges i dag som ekstra vandreserve ved kørsel med damp. Det er sikkert ikke samme litra, men for det utrænede øje ligner de hinanden :)

IV og IG

af UTJ, 19/1 2011, 09:18 (4855 dage siden) @ Svend Jensen

Nix ikke en gammel ørredvogn, men en af Busses gamle Kjødvogne eller rettere vogne til ikke tilsmudsende varer. Senere indsnævret til letfordærvelige varer. Vognene havde litra IV med skruebremse og IG uden. Oprindelig brunmalede, men hurtigt hvidmalede. Bygget i en kort periode omkring 1900.

Om de havde kroge til transport af kødkroppe ved bygningen er usikkert, men de var forberedt til det, bla ved at højden var tilpasset en 1/4 ko eller 1/2 gris.

I 1920'erne blev mange af vognene omdannet mere permanent til Kødtransport og havde rækker af kødkroge. Udenpå blev krogevognene bemalet "KØDVOGN" og fik i 1930'erne gradvist forbedret ventilationen. Men for lige at rydde misforståelser af vejen, så havde vognene aldrig køleindretning, fx iskasser. Kødet skulle holde sig ved hjælp at rigelig med ventilation.

Vognene blev udfaset i 1950'erne og den sidste var vognen i Vemb, dog ikke brugt til kjød i mange år. Og forsvandt først midt i 1970'erne.

Litra var IV-IVK-IG-IGK osv.

Stubbekøbingbanen købte 3-4 stk som de brugte som stykgodsvogne i de sidste år.

Jernbanemuseet har IV 20308 (er egentlig en IVK) og DJK har IGK 20262, begge med skruebremse. Senere blev Busses vogne fremstillede i moderniserede udgaver som IA i 1931 med 4,7 m akselafstand og højt hvælvet tag og IA i 1940 (igen) med 6,0 m akselafstand og svejst undervogn. Under IA opstod også nyere krogevogne som IAK, som også havde rød påskrift med "KØDVOGN" på skydedørene.

Avatar

Kødvogne

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/5 2011, 21:15 (4729 dage siden) @ UTJ

.....og i øvrigt er der en fin artikel af Jens Bruun-Petersen i Signalposten, 26. årgang, 1990, nr. 4 side 146-156 med masser af billeder.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sjov gammel vogn

af Holger Sørensen, Hedehusene, 26/5 2011, 09:25 (4728 dage siden) @ Svend Jensen

Sådanne "lokalvogne" havde enhver større station til opbevaring af bl.a. presseninger, andet læssetilbehør m.m. F.eks. havde Roskilde en Q-vogn af den sjældne type der var bygget hos HAWA i Hannover. Den stod i sin tid ved det nu nedrevne pakhus op til stoppebommen.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak