Københavns første banegård

Dette er mit første inlæg i dette forum.

Jeg arbejder på en illustreret oplæsningsbilledbog for børn og jernbaneentusiaster. Titlen er Odin Danmarks første lokomotiv. Det er en fortælling om åbningen af jernbanen mellem Roskilde og København. Jeg forholder mig nogenlunde til de virkelige hendelser som beskrevet i dette website og andre steder.

Jeg afviger dog fra virkeligheden ved at forestille mig at Københavns første banegaard er færdigbygget ved åbningen af banen.

Jeg er i gang med en 3d model af den første station i København (se foto). Jeg vil gerne høre om der er nogen som kender de oprindelige farver af bygningen? Jeg har anskaffet bogen Københavns Banegårde som er skrevet af John Poulsen. I bogen er der en farvetegning på bagsiden hvor træværket er brunligt - kan være brun maling eller nøgent træværk. I samme bog er der et s/h billede at et maleri af stationen fra omkring 1850. Billedet har hængt i DSB's hovedkontor men er forsvundet.

Er der nogen der kender til en farve-affotografering at billedet?
Det ville være mærkeligt hvis det ikke er blevet fotograferet i det kontor hvor det har hængt. Evt fra en årsberetning eller en fest, eller fra et møde...

[image]
Der er lang vej endnu - tårnene er for brede skal laves smallere.
Jeg er også i gang med tolvkanten - leder efter billeder - gerne indefra. Samt lokoremisen fra Roskilde...

Al hjælp er velkommen :-)

mvh
Carsten E. Thuesen

Hej.

I bogen: Byens baner, side 18 er der et maleri af banegården 1847.

[image]

--
[image]

Som man måske kan ane, var bygningen opført helt af træ, formentlig bortset fra soklen. Det skyldtes militære krav til at bygninger udenfor voldene skulle kunne fjernes hurtigt i tilfælde af krig. Københavns volde blev først sløjfet 1857, se http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_volde

Egestals tegning ser ud til at vise murværk.

Beklager mit lidt langsomme respons. Tak for billedet. Jeg kender godt billedet men har ikke set det i denne opløsning :-)
Der er en masse detaljer som pludselig bliver afsløret som f.eks den takkede yderring af urskiven. Har i mellemtiden arbejdet videre med min model så den nu ser sådan ud - se vedhæftede. Skal beslutte om der skal være vinduer og døre i soklen som der er vist på tegningerne ved ombygningen. Der må havet været behov for rum til banepersonalet allerede fra starten...

fil [image]

lyder spændene er også selv ved at lave en bog om danske tog for børn, men det mere end serie, havde egenlig også tænkt mig at skrive om odin, men det mere tænkt som en enkelt lille historie i en stor bog.
Held og lykke.
mvh.
Sebastian

"Billedet har hængt i DSB's hovedkontor men er forsvundet.

Er der nogen der kender til en farve-affotografering at billedet?"

Nej, men jeg ved, at billedet befinder sig på et ikke-tilgængeligt sted inden for statsadministrationens trygge mure. Det er ikke er noget egentligt maleri, men et trykt stik på ca. 15x20 cm, som efterfølgende er blevet koloreret. Den slags "hjememgjorte" udsmykninger ved brug af trykte forlæg var ret almindelige i den billedfattige tid sidst i 1800-tallet.

Med venlig hilsen

M :-) rten Flindt Larsen

Tak for svaret. Ærgeligt at det ikke er tilgængeligt fir andre. Har siden fundet dette fra Illustrated London Times: [image]

"Jeg er også i gang med tolvkanten - leder efter billeder - gerne indefra. Samt lokoremisen fra Roskilde... "

Hej Carsten,

Du må nok forberede dig på, at sådanne billeder ikke eksisterer. Der er blevet gravet dybt i arkiverne ved 100 års jubilæet i 1947, mindre dybt ved 125 års jubilæet i 1972 og overordentlig dybt ved 150 års jubilæet i 1997, blandt andet af undertegnede. Alene datidens fototekniske muligheder gør, at der ikke findes interiørfotos, og da slet ikke af noget så inferiørt som en lokomotivremise. Fotografier var dyre i gamle dage. Akvareller eller tegninger er så en mulighed, men dee er vi desværre heller ikke stødt på noget, hverken i arkiver eller på museer. Det eneste "nyfund", jeg gjorde til 150 års jubilæet, er fotografiet af Københavns Station set fra sporsiden, hvilket dog også må siges at være et sensationelt fund set med jernbanehistoriske briller. Bortset fra en skitseagtig tegning af banelinjen vest for Valby station set efter strækningens nedlæggelse, som mere viser landskabet og Valby end jernbanen, så findes der mig bekendt ikke illustrationer fra Københavns-Roskilde banens første årtier, som ikke er offentliggjorte.

Med venlig hilsen

M :-) rten

Bortset fra en skitseagtig tegning af banelinjen vest for Valby station set efter strækningens nedlæggelse

Øh???

Er det en lapsus (anlæggelse/nedlæggelse), eller har der været en anden linieføring ud af København?

Bortset fra en skitseagtig tegning af banelinjen vest for Valby station set efter strækningens nedlæggelse

Øh???

Er det en lapsus (anlæggelse/nedlæggelse), eller har der været en anden linieføring ud af København?

Ja da. 1847-1864 ud over Valby. 1864-1911 over Frederiksberg fra Københavns 2.banegård. Og fra 1911 over Valby igen.

Prøv at få fat "Byens Baner ". En udmærket bog.

Flemming J

Go´fortmiddag!

Det er ingen "lapsus", men helt korrekt.

Den linjeføring du tænker på, VAR og blev igen senere korrekt. Der er altså en tidsperiode, hvor Enghave - Valby ikke blev anvendt.
Da Københavns 2. banegård blev åbnet i 1863/64, den der lå ca. hvor Paladsteatret ligger i dag, var linjeføringen UD og IND til denne banegård over søerne og til Frederiksberg (Frederiksberg Centret) og i en bue ned til Vigerslev (som ligger ca. samme sted i dag) og så igen af den gamle tracé mod Roskilde.

Da Københavns 3. banegård, den nuværende, blev indviet i 1911, blev strækningen igen via Enghave - Valby og videre til Roskilde.

Dette er den GROVE tidsregning. Men prøv at se jernbanekort i f. eks. Byens Baner, Danmarks jernbaner 125 år. m. fl. Det giver en meget bedre forståelse for baneanlæggenes beliggenhed i København.

Så ved jeg ikke om det copyright er lade sig gørligt, men det KUNNE da være dejligt - synes jeg - at der måske i tilknytning her til siderne var et "Jernbanekort afsnit". Det KUNNE jo være med DSB egne kort som ophængt i vognene engang og så suppleret med specialkort a la de nævnte.
Det giver jo så også en mulighed for personer - som jeg - der ikke altid er lige stiv i jernbanegeografien at finde og forstå mange af trådene bedre.

Med venlig hilsen og fortsat god dag

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Takker skyldigst for forklaringen. Det må vel være den linieføring, der stadig kan ses i byen, bl.a. via 'Den grønne sti'.?

Så ved jeg ikke om det copyright er lade sig gørligt, men det KUNNE da være dejligt - synes jeg - at der måske i tilknytning her til siderne var et "Jernbanekort afsnit". Det KUNNE jo være med DSB egne kort som ophængt i vognene engang og så suppleret med specialkort a la de nævnte.
Det giver jo så også en mulighed for personer - som jeg - der ikke altid er lige stiv i jernbanegeografien at finde og forstå mange af trådene bedre.

Enig. Og samme bøn kan rettes til 'Jernbanen' hvor man støder på mange stræknings- og destinationsnavne i Sydsverige, som ikke er spidskompetance for en nordjyde. :-)

mvh

Takker skyldigst for forklaringen. Det må vel være den linieføring, der stadig kan ses i byen, bl.a. via 'Den grønne sti'.?

Lige præcis...

Go´fortmiddag!

Det er ingen "lapsus", men helt korrekt.

Den linjeføring du tænker på, VAR og blev igen senere korrekt. Der er altså en tidsperiode, hvor Enghave - Valby ikke blev anvendt.
Da Københavns 2. banegård blev åbnet i 1863/64, den der lå ca. hvor Paladsteatret ligger i dag, var linjeføringen UD og IND til denne banegård over søerne og til Frederiksberg (Frederiksberg Centret) og i en bue ned til Vigerslev (som ligger ca. samme sted i dag) og så igen af den gamle tracé mod Roskilde.

Da Københavns 3. banegård, den nuværende, blev indviet i 1911, blev strækningen igen via Enghave - Valby og videre til Roskilde.

Det skal vel med at fra Enghave og ind mod byen så var 1847-64 forløbet et andet end det nuværende.'

Dette er den GROVE tidsregning. Men prøv at se jernbanekort i f. eks. Byens Baner, Danmarks jernbaner 125 år. m. fl. Det giver en meget bedre forståelse for baneanlæggenes beliggenhed i København.

Så ved jeg ikke om det copyright er lade sig gørligt, men det KUNNE da være dejligt - synes jeg - at der måske i tilknytning her til siderne var et "Jernbanekort afsnit". Det KUNNE jo være med DSB egne kort som ophængt i vognene engang og så suppleret med specialkort a la de nævnte.
Det giver jo så også en mulighed for personer - som jeg - der ikke altid er lige stiv i jernbanegeografien at finde og forstå mange af trådene bedre.

Med venlig hilsen og fortsat god dag

Steffen Dresler

"Det skal vel med at fra Enghave og ind mod byen så var 1847-64 forløbet et andet end det nuværende."

Ja, naturligvis. Fint, at du præciserer. Banen lå 1847-1864, hvor nu Sønder Boulevard ligger. Det er kun stykket fra Enghavevej til Vigerslev, der genanvendtes i 1901.

Med venlig hilsen

M :-) rten

Det er kun stykket fra Enghavevej til Vigerslev, der genanvendtes i 1901.

Er genanvendelse ikke lidt af en tilsnigelse? Gennemskæringen blev vel både dybere og bredere ved den lejlighed.

Med venlig hilsen

Carsten

"Da Københavns 3. banegård, den nuværende, blev indviet i 1911, blev strækningen igen via Enghave - Valby og videre til Roskilde."

Nej, strækningen via Enhave-Valby til Vigerslev blev genåbnet i 1901 ved åbningen af den nye Godsbanegård ved Kallebodstrand.

Med venlig hislen

M :-) rten

Go´morn!

Ja, men det var vel alligevel lidt svært at køre persontog fra Københavns 2. banegård via strækningen fra Enghave og til Valby, hvorfor der er skrevet som det fremgår ;-)
Først ved åbningen af den 3. banegård i 1911 blev det almindeligt gennemført for persontog, ikke sandt, selvom jeg synes der var noget med nogle Balleruptog, der udgik fra???

Med venlig og umanerlig tidlige morgenhilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

"selvom jeg synes der var noget med nogle Balleruptog, der udgik fra??? "

Nej, det var der ikke, Steff. De måtte ikke køre over Vesterbrogade. ;-)

Der var skam stor trafik via Enghave-Valby fra 1901, idet den gamle godsbanegård ved Sankt Jørgens Sø blev nedlagt, så godstrafikken i stedet gik gennem Valby Bakke, ligesom Godsbanegårdens Maskindepot også åbnede i 1901. Det var ret besværligt for togpersonalet, idet de skulle møde til arbejdet som hidtil på den gamle station, hvor tjenestefordelingen lå, og så - medbringende deres tunge tjenstetaske - traske over Vesterbrogade og ned til godsbanegården ved Kalvebod Brygge. I 1909 blev godtogene lagt syd om Valby via Valby Gasværk Station, så der var lidt mere tomt på strækningen via Enghave Valby fra 1909 til 1901.

Ha' en god dag

M :-D rten

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Københavns første banegård (Generelt)