Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Interrail Senior 2014 (Generelt)

af Per Hauberg, 18/7 2014, 21:08 (3572 dage siden)

Efter at have nydt Kai Bayers herlige ferieberetning, må jeg også hellere give mit besyv med.
Det var første gang, jeg fik lejlighed til at nyde seniorrabatten på et interrail-pas, og jeg fik mig en fin ottedagestur med ophold både et sted, jeg altid gerne vender tilbage til, og til steder, jeg længe gerne har villet opleve...

Dag eet startede med en behagelig overraskelse til den aldrende interrailer:
[image][/img]
"Fætter BR" var brækket ned på vej til Århus aftenen forinden, så søndag morgens 381 blev fremført af en solo MF, hvilket vores danske togfører høstede mange roser for, mens hendes tyske kollega, der tiltrådte i Padborg, sandelig gjorde sit til at piske en ganske anden stemning op. I hvert eneste højttalerudkald klynkede han løs om, hvor meget han beklagede dette "Ersatz-Zug", som hverken levede op til kapacitet eller kvalitet i forhold til "hans eget tog". -Det var ham dog en glæde at kunne meddele, at DB havde "et rigtigt tog" klar i Hamburg. -Den fyr stod til lussinger, eftersom han blev ved og blev ved !!
[image]

Med den vante, rigelige køretid var det selvfølge ikke noget problem for "Ersatz-toget" at komme frem til Hamburg i tide, selvom det en overgang virkede, som om nogen havde sendt en slæber ud foran os. -Det var så til gengæld ikke et emne, der skulle optrædes alverden med - kun en enkelt indskudt sætning i klagesangen...

Når jeg kan komme til det - og det kunne jeg heldigvis igen denne gang, -skifter jeg altid på Dammtor. Ud af eet tog, vente et øjeblik - ind i det næste i samme spor (af gode grunde). Det skulle vise sig ekstra godt lige netop i dag. Her var der kun en anelse grus i maskineriet, idet ICE'en mod Hannover hang med sølle fem minutter. -Det blev dog mere end fordoblet på Hbf pga vildt mange rejsende. Stuvende fuldt hus, men "Fætter"s elektriske storebror var som altid en fornøjelse og det gik raskt afsted nedover, indtil der ved højttalerudkald blev efterlyst en læge. -En lille pige var blevet syg, og lægen anbefalede ambulance hurtigst muligt. Det blev klaret i Nienburg, og kostede yderligere 23 minutter. -Der røg forbindelsen i Hannover, hvor jeg kun havde 26 minutters overgang.

Så blev rejseplan og -rute lige med et noget nyt. -Ud og oplev spontant ! Med en times ekstra ophold i Hannover blev der tid til 2 små schnitzler med brasekartofler for bare 4,50 Øvro i én af banegårdens mange små spisegesjæfter. Ingen klage her !
I stedet for direkte tog til dagens mål, blev det nu først IC 2431 til Braunschweig.

[image]

2431 er et langt løb (Emden-Cottbus) for det ældre materiel, men skam få de, der kunne finde noget at klage over. I Braunschweig et kvarters overgang RB 14262 til Vienenburg (vistnok DB ældste ibrugværende banegård - nydeligt renoveret.

[image]
[image]
[image]

Desværre ikke tid til at se, hvad det var for gamle sager, der stod på et spor bag hovedbygningen. Noget museumsværk var det ihvertfald.

Fra Vienenburg med HEX (Harz-Ekspress) 20 minutters smuttur til - ja - det har alle formentlig gættet. Et dejligt gensyn med Wernigerode - hastigt over på Hotel Altora, og op at nyde udsigten i aftenskumringen.

[image]
[image]
[image]
[image]

En anderledes førstedag end planlagt - med med fin underholdningsværdi - og selvfølgelig afsluttet i Altoras fortrinlige restaurant, hvor den altid veltillavede mad kommer i portioner så store i forhold til prisen, at enhver dansk værtshusholder ville (burde) få røde ører.... Og så forstår Altora jo at hygge om os banetosser !:-P

Avatar

Interrail Senior 2014

af Gert, Aalborg, 18/7 2014, 22:01 (3572 dage siden) @ Per Hauberg

Lutter gode minder vælter frem fra Altora!

Fedt sted. Havde du så værelset med udsigt til banen?

Gert

Avatar

Interrail Senior 2014

af Per Hauberg, 18/7 2014, 22:07 (3572 dage siden) @ Gert

Hej, Gert.

Jeg var heldig i andet hug, ja: Ingen af udsigtsværelserne var ledige, da jeg bestilte; men den ene kvist over restauranten var blevet ledig, da jeg ankom. Så jeg fik et par fine dage, med syv små, snøftende steamere som lydkulisse ved indslumring og opvågnen. Kan man ønske sig mere ?

vh

Per

[image]

Avatar

Interrail Senior 2014

af Gert, Aalborg, 18/7 2014, 23:09 (3572 dage siden) @ Per Hauberg

Ja det er et fantastisk skue lige uden for vinduet - som du fint har på dit billede. Normalsporstogene kører så forbi lige bagved at damptrafikken.
En oplevelse man bør unde sig selv. Jeg har været der 2 gange og tager gerne af sted igen.
De 2 malletlokomotiver i forspand ankommende til Brocken Bhf - det skal bare opleves også!

Jo - fin restaurant på hotel Altora - alt holdt i jernbanestil.
Kan anbefales på det varmeste.

Gert

Avatar

Interrail Senior 2014

af Per Hauberg, 18/7 2014, 23:13 (3572 dage siden) @ Gert

[image]

Bitte sjøn: 2 x 4K (Mallet), Wernigerode Westerntor, maj 2010.

Avatar

Interrail Senior 2014

af Per Hauberg, 18/7 2014, 23:55 (3572 dage siden) @ Niels Munch

Tak, Niels

Hvis ikke du havde svar, hvem skulle så have det.
Det ser ud til at være et sted, man bør sørge for ophold en anden gang.

vh

P.

Interrail Senior 2014

af Georg Schmidt, 19/7 2014, 00:38 (3572 dage siden) @ Per Hauberg

Hej Per
En fornøjelse at se dine billeder, kvitterer med et billede fra Brocken.

[image]
Udsigt fra Wetterwarte mod nordøst ned mod Brockenbanegården 2001.

Mvh
Georg

Interrail Senior 2014

af Niels Munch, 19/7 2014, 06:59 (3572 dage siden) @ Gert

De 2 malletlokomotiver i forspand ankommende til Brocken Bhf - det skal bare opleves også!

Du frister mig over evne, Gert:

[image]
99 5901 og 99 5902 ankommer til Brocken, juli 2003 (nm).

M.v.h.
Niels

Avatar

Interrail Senior 2014

af Gert, Aalborg, 19/7 2014, 11:48 (3571 dage siden) @ Niels Munch

Ja flot - her er der dog lukket af for dampen. Lyden er rigtig imponerende når de kommer op af bjerget med voldsomme dampstød.

Der findes rigtig mange billeder fra HSB på min lillebrors hjemmeside
www.skymasters.dk - se under jernbaner - ellers kommer du ind i flyafdelingen!

Gert

Avatar

Interrail Senior 2014

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 19/7 2014, 08:03 (3571 dage siden) @ Per Hauberg

Så jeg fik et par fine dage, med syv små, snøftende steamere som lydkulisse ved indslumring og opvågnen. Kan man ønske sig mere ?

Det må have været som at være i himlen!

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Interrail Senior 2014

af toylsbjerg, Rønnede, 19/7 2014, 14:12 (3571 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej!
Lad blot Valdemar Atterdag beholde sit Gurre!! når jeg blot må sidde
på torvet i Wernigerode en lun aften, med en kølig Hasseroder vom fass!!!
og høre toget komme ind igennem tunneldalen fra Steinere Rende!
Så kan du tale om at være i himlen!!!:-)
Har nu været der over 40 gange! men er stadig lige fasineret!!
Med venlig hilsen
Thyge

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Gernrode)

af Kørt på gulvet, 21/7 2014, 10:27 (3569 dage siden) @ toylsbjerg

HØRT, Thyge

Det bliver man aldrig træt af.

Topscoreren for mig er fortsat 99 6001, når den "banker opad" fra Mägdesprung. -Dét er dampslag !

Min egen jernbane.dk-konto er afsporet p.t., så jeg svarer under dæknavn, indtil hjælpevognen ankommer...

vh

Per Hauberg

[image]

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Gernrode)

af Georg Schmidt, 21/7 2014, 11:44 (3569 dage siden) @ Kørt på gulvet

[image]
Fra denne station og op til Sternhaus-Ramberg stiger banen 118 m på 3,2 km.

[image]
På stigningen er der virkelig dampslag at høre bag denne maskine.

[image]
Førerhuset på 6001, alle billeder 28/6 2010.

Mvh
Georg

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Alexisbad)

af Niels Munch, 21/7 2014, 12:32 (3569 dage siden) @ Georg Schmidt

[image]
HSB 99 6001 tager vand i Alexisbad, juli 2003 (nm).

Motorvognen er i øvrigt 187 011 til Harzgerode.

M.v.h.
Niels

Avatar

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Gernrode)

af Per Hauberg, 21/7 2014, 13:20 (3569 dage siden) @ Georg Schmidt

Pudsigt, Georg ! -Den dag kom jeg også lige forbi :-)
Det var nu alle tiders tur, vi havde i den uge...

[image]

Avatar

Interrail Senior 2014 (Foto: Mägdesprung)

af Per Hauberg, 21/7 2014, 13:31 (3569 dage siden) @ Per Hauberg

Jeg tror, forpagtningen af Banegårdsrestauranten i Mägdesprung er ledig, hvis nogen skulle have mod på det. -Men det er helt klart et håndværkertilbud. -Total ruin. -Jeg kan nu heller ikke mindes nogensinde at have set nogen stå af eller på dér...

[image]

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Gernrode)

af Georg Schmidt, 21/7 2014, 13:50 (3569 dage siden) @ Per Hauberg

Ja, det var en virkelig god tur.

[image]
Her et parti fra Brocken med Wetterwarte i baggrunden 2010.:-D

Hilsen Georg

Avatar

Interrail Senior 2014 (Foto: 99 6001 i Gernrode)

af Per Hauberg, 21/7 2014, 13:58 (3569 dage siden) @ Georg Schmidt

Tænk - jeg husker det tårn som meget større. -Hvis jeg var gået lidt højere op, kunne jeg jo have taget et billede indover tagetagen... :-D

Oh, disse minder. -Og sådan kunne vi jo blive ved....
Detteher er fra dagen før, vi nåede Mägdesprung - kaldet "Schmidts Folkelige Dag".
Fuld damp !! -Hvordan er det, Mester Nygaard plejer at sige: "Duk og væk" :-)


[image]

Interrail Senior 2014

af Kuscheltier58, 19/7 2014, 05:26 (3572 dage siden) @ Per Hauberg

Tak for billederne
God beretning med lun humor.

Avatar

Interrail Senior 2014

af BoergeOf61, Randers C, 19/7 2014, 10:34 (3571 dage siden) @ Per Hauberg

Med den vante, rigelige køretid var det selvfølge ikke noget problem for "Ersatz-toget" at komme frem til Hamburg i tide

De vigtigste begrænsninger for "Ersatz-toget" var nok, at det var mindre og ikke havde salg af mad og drikkevarer. Jeg formoder, du var heldig, der ikke var særlig mange med toget.

Interrail Senior 2014

af Nordexpress, 19/7 2014, 11:14 (3571 dage siden) @ Per Hauberg

Mange tak for en hyggelig rejseberetning - det hotel har jeg ikke hørt om før - men det rejsemål er nu på lystavlen.

Vi er mange IC3/MF-fans, der kan følge dine tanker. Og på de tyske fora hører man jo ingen kritik af de løb, der køres / er kørt med MF - snarere tværtimod.

Men humlen med de talrige forklaringer på det ændrede materiel er jo, at ICE kategorien i Tyskland markedsføres som en højere togkategori end IC/EC - og f.eks. er Sparpriserne med ICE forbindelser jo dyrere end modsvarende med IC. MF løbende til Hamburg er jo EC-tog.

BR 605 markedsføres i Tyskland på linje med alle øvrige (elektriske) ICE-tog. Der følger ingen forklaring med om kørsel som regionaltog i Danmark med hyggehastighed.

Principielt fik rejsende påsteget i Flensburg og videre mod Hamburg derfor mindre for pengene end de havde betalt for. Om man kan få erstatning i D for nedgradering ved jeg ikke.

Avatar

Wernigerode-Brocken 2006

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/7 2014, 00:17 (3566 dage siden) @ Per Hauberg

Det er sjældent, at jeg kan bidrage med udenlandske jernbanebilleder. Men som supplement til Pers tråd hermed 3 billeder fra Bloksbjerg. Jeg husker billetterne Wernigerode-Bloksbjerg som ekstremt dyre (alting er jo relativt) for 2 voksne, 3 børn og én hund. Men udsigten fra Bloksbjerg er flot og undervejs op foretoges en krydsning på fri bane (så vidt jeg kunne se) ved hjælp af et sidesporsarrangement med kun ét sporskifte, hvor vi som "opadkørende" tog bakkede ind og ventede på at det "nedadkørende" tog passerede. Men denne detalje har andre sikkert billeder af?

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]

[image]
Klik på billederne for højere opløsning. Alle fotos: Brocken 9. august 2006. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Wernigerode-Brocken i år

af bl, Greve, 25/7 2014, 10:31 (3565 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Så godt vejr har jeg endnu ikke oplevet på Brocken!

Det er det nedadgående tog, der bliver "krydset" ved hjælp af det opadgående sidespor.

Jeg har lige været der, men valgte at bruge telefonen til at fotografere med, hvad jeg nu fortryder. Men her er et par billeder af krydsningen:

Her kører toget op ad vigesporet, maskinen forrest. Den kvindelige togfører er hoppet af toget og står parat til at dreje skiftet, når toget har passeret.
[image]


Her passerer det opadgående tog, samme motiv som Pers, men knap så godt (billedet, altså)!
[image]

Det opadgående tog er næsten passeret, man aner dets maskine og forreste vogne bag vores tog.
[image]


Efter det opadgående tog er passeret, bakker vi ud på hovedsporet godt hjulpet af tyngdekraften, og efter togføreren igen har drejet sporet og hoppet på toget, fortsætter vi nedad mod Schierke og Drei Annen Hohne.
[image]

Håber, ovenstående gav mening. Og næste gang bruger jeg det rigtige kamera!

--
Bjarne Larsen
moderator
[image]

Wernigerode-Brocken i år

af L.H. Jensen, 25/7 2014, 10:41 (3565 dage siden) @ bl

Så godt vejr har jeg endnu ikke oplevet på Brocken!

Det er det nedadgående tog, der bliver "krydset" ved hjælp af det opadgående sidespor.

Jeg har lige været der, men valgte at bruge telefonen til at fotografere med, hvad jeg nu fortryder. Men her er et par billeder af krydsningen:

Her kører toget op ad vigesporet, maskinen forrest. Den kvindelige togfører er hoppet af toget og står parat til at dreje skiftet, når toget har passeret.

Efter det opadgående tog er passeret, bakker vi ud på hovedsporet godt hjulpet af tyngdekraften, og efter togføreren igen har drejet sporet og hoppet på toget, fortsætter vi nedad mod Schierke og Drei Annen Hohne.
[image]

Håber, ovenstående gav mening. Og næste gang bruger jeg det rigtige kamera!

Jo, det giver mening - til en vis grad. Dog hjælper tyngdekraften næppe ret meget, da der jo "bakkes" ud i strækningssporet, som stiger kraftigt ...;-)

vh
LH

Avatar

Wernigerode-Brocken i år

af Ove Nygaard, 25/7 2014, 12:00 (3565 dage siden) @ L.H. Jensen

Jo, det giver mening - til en vis grad. Dog hjælper tyngdekraften næppe ret meget, da der jo "bakkes" ud i strækningssporet, som stiger kraftigt ...;-)


vh
LH

Krydsningssporet hedder vist iøvrigt "Goethegleis", men det, der får mig "på banen", er Lars Henning Jensens forklaring omkring "tyngdekraften". Som jeg forstår det, så er det netop "tyngdekraften", der medvirker til, at der kan bakkes forsigtigt - med tyngdekraften som modvægt - ud i strækningssporet, hvorefter toget kan fortsætte "ned ad bakken" mod Schierke og Drei Annen Hohne. Sikringsanlægget på banen er iøvrigt Siemens Sicas S 6, som også blev installeret ved Odderbanen i 2002 og nu - i hvert fald indtil videre - trofast tjener Nærbane Syd.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Wernigerode-Brocken i år

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 25/7 2014, 15:43 (3565 dage siden) @ Ove Nygaard

Krydsningssporet hedder vist iøvrigt "Goethegleis", men...

Næsten rigtigt. Det rigtige navn er Goetheweg.

Mvh Jørgen

Wernigerode-Brocken i år

af Niels Munch, 25/7 2014, 15:56 (3565 dage siden) @ Ove Nygaard

Kære kollega Ove af Erritsø,

Om Bahnhof Goetheweg, dens historie og udstyrelse kan læses her: http://de.wikipedia.org/wiki/Bahnhof_Goetheweg .

Det fremgår bl.a., at sidesporet er anlagt vandret.

Bedste hilsener fra Udkantsamager
Niels

Avatar

Goetheweg, Brocken

af Per Hauberg, 25/7 2014, 16:17 (3565 dage siden) @ Niels Munch

Krydsningsstationen i al dens fladhed...

[image]

[image]

vh

P.

Avatar

Goetheweg, Brocken

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/7 2014, 20:22 (3565 dage siden) @ Per Hauberg

Krydsningsstationen i al dens fladhed...

[image]

Kære Per

Tak for kigget. Det må så være sidesporet til venstre og strækningssporet til højre og det må vel være "synsbedrag, der gør, at det virker som om sidesporet stiger op mod venstre. Sidesporet skulle jo angiveligt være vandret jf. Niels' indlæg.

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

Goetheweg, Brocken

af Gert, Aalborg, 25/7 2014, 22:10 (3565 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har bestemt også oplevet det som sidesporet, der gik opad - men det er så lutter synsbedrag i nogle omgivelser, der er alt andet end vandrette.

Gert

Avatar

Wernigerode-Brocken i år

af Per Hauberg, 25/7 2014, 23:45 (3565 dage siden) @ Ove Nygaard

Lige et par skud mere fra højderne:

Goetheweg - Stationen. Fra engang i tyverne og frem til den tysk/tyske grænses oprettelse også med perron og mulighed for af- og påstigning. I samme periode betjent station i sommermånederne. Da området blev spærret, nedlagde DR stationen, for så atter at etablere den i forbindelse med persontrafikkens tilbagevenden.

[image]

Goetheweg - Spadserestien. Meget populær blandt turister med god kondition.

[image]

Omløb på Bf Brocken. -Nicht Hinauslehnen !

[image]


-Og så tror jeg, det er tid for en rullepølsenatmad med Mineralwasser ! :-D

Ein Harzkamel auf dem Brocken - 1992

af Niels Munch, 25/7 2014, 12:18 (3565 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Tak for billeder!

Den planmæssige trafik på Brockenbahn blev efter banens istandsættelse påbegyndt pr. 01.07.1992. Få dage senere var jeg med toget til Brocken:

[image]
DR 99 7231 og "Harzkamel" DR 199 871 på Bf Brocken 07.07.1992 (nm).

Det var, som om alle tyskere i disse dage skulle op på Brocken for også på den måde at få genforeningen beseglet. Alt, hvad der kunne køre, var i gang på banen. Og for at kunne forpleje de mange gæster, havde man mobiliseret kolonner af feltkøkkener, der dampende i den frie luft sørgede for, at de mange tyske besøgende kunne få stillet deres sult også her.

Desværre fotograferede jeg ikke dette "Dampfspektakel".

PS: I banegårdsrestauranten på Drei Annen Hohne serverede de i øvrigt en god kartoffelsuppe - uden tumult .....

Beddste hilsener
Niels

Avatar

Ein Harzkamel auf dem Brocken - 1992

af Per Hauberg, 25/7 2014, 15:11 (3565 dage siden) @ Niels Munch

Jernbanerestauranten i DAH får både stjerner og kniv og gaffel. -Et fortrinligt spisested !:-P

Ein Harzkamel auf dem Brocken - 1992

af Kuscheltier58, Generelt, 25/7 2014, 19:43 (3565 dage siden) @ Niels Munch

Var deroppe en dag i april ved middagstid - god gullasch + Hasseröder øl!!:-P

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak