Identifikation af damp-foto

Jeg har modtaget nedenstående billede fra en læser som skriver følgende om sin morfar Hans August Henriksen:
"Han blev ansat ved Danske Statsbaner 21. januar 1912. Den 1. maj 1915 ansat som fyrbøder i Viborg med tjenestenummer 187. han forbliver i Viborg - i samme stilling indtil forfremmelsen til lokomotivfører i Padborg, som sker den 1. februar 1929. Er stadig lokomotivfører i Padborg i 1950 men ikke i 1952, muligvis død".
Maskinen er DSB D 882 men har vi et bud på et cirka årstal og en anledning til udsmykningen (og dannebrog i baggrunden)?

[image]

--
[image]

Danmark's befrielse i 1945? :-|

Hvis maskinen hører til i Viborg, kunne den være udsmykket i forbindelse med Oddesund broen´s åbning. Jeg kan ikke lige huske hvornår det var, men mener det var i 1930´erne.

Hvis maskinen hører til i Padborg, kunne det være i forbindelse med grænseflytningen i 1920.

Det er bare et par bud.:o)

Morten Beck

D 882 var fra efteråret 1933 og frem til udrangeringen i 1953 en "Ming Århus maskine", dvs. i det her tilfælde stationeret ved depoterne Århus, Randers eller Aalborg. I perioden fra 1930 frem til overflytningen til Århus, og muligvis også lidt længere tilbage, var 882 stationeret i Padborg. I tyverne ser det ud til at maskinen har været ved depoterne Fredericia, Vamdrup og Padborg. I Henriksens tid i Viborg har han kun kørt G og J, Viborg fik først D i 1951. Maskinen har ikke været i Viborg, de havde ikke de høje D-numre i Vestjylland. Ved befrielsen var lokomotivet stationeret i Århus.
Kunne det være ti år fra genforeningen i Padborg, det var bare et bud.

Vh
Georg

Kære alle!

D nr. 882 fik TB monteret på et eller andet tidspunkt i perioden 01. april 1939 - 01. april 1940 jf. Tillæg G til DRM af 1933. Vakuum ledningen blev fjernet i JUL kvartal 1941.
Da lokomotivet på billedet ikke er udstyret med TB, må billedet altså så være optaget før 01. april 1940. Yderligere ser det ikke ud som om, at der er monteret en forhøjet kulkasse af træ på tenderen. Dette skete i sidste halvdel af 1930´erne på de fleste D.
Oddesund broens åbning kan det næppe være, da ”festtoget” blev kørt af to ombyggede D i forspand (D nr. 808 og D nr. 838) og kongetoget med K nr. 513. Prøveindvielsestoget blev kørt af to G i forspand.
Så mit bud er at snævre tidspunktet ind til mellem leveringen i 1920/21 og ca. midten af 1930´erne.

Det positive :-) , en typisk BALDWIN tender tæt på, hvor man tydeligt kan se, at bolte ikke er forsænkede og slebne. BLADWIN lokomotiverne blev i øvrigt betalt med nogle af de penge, den amerikanske stat betalte Danmark for de Vestindiske øer. Lokomotiverne kom adskilte i store trækasser til København, hvor de blev samlede på Centralværkstedet i København. Det var rederiet DFDS der stod for transporten.

--
Steffen Dresler

Hej stef, boltner er nitter, bemærk at maskinen har pyrometer monteret og ikke fået snenæser

Hej Villy!

Sæ´følig er bolte da nitter :-) - kampens hede!

Pyrometer kom i forbindelse med indbygningen af overheder og det havde Baldwin´erne, (pyrometer altså) fra fødslen af?
Så vi er stadig mellem 1919 og 1940, ikke sandt?

Men når man ser på personernes påklædning, KUNNE det da være i 30´erne.

Kan nogen identifisere den "brolignende dims" foran lokomotivet. Det kunne måske give lidt om stedet og sammen med Georg Schmidts informationer om stationering, muligvis en nærmere tidsangivelse?

--
Steffen Dresler

hvor når fik D maskinerne buet snenæser(banerømmer)

Kan nogen identifisere den "brolignende dims" foran lokomotivet. Det kunne måske give lidt om stedet og sammen med Georg Schmidts informationer om stationering, muligvis en nærmere tidsangivelse?

Den brokonstruktion har også irriteret mig, for den står i en vinkel så det de rløber oppe på den må krydse banen, og alligevel ser det ikke ud til at den er høj nok til at togene kan komme under.

Et gæt kunne være at den står på Sønderborg godsbanegård, den lave del af stationen og at brobuerne er fra Kong Chr X's bro. Buerne kunne godt passe, og der er en høj flagstang på broen omtrent der hvor man kan ane et flag bag maskinen. Men der er noget med tingenes placering i forhold til hinanden der ikke passer, men muligvis kan sporene være blevet flyttet i tidens løb. Også bygingerne i baggrunden passer ikke helt. Der blev senere bygget en godsekspeditionsbygning som ville have spærret det udsyn.

En gang i næste uge kommer jeg forbi der, jeg laver en udskrift af biledet og ser om der kan tages et tilsvarende nu. Godsbygningen, sporene og D maskinen er væk, nu ligger der et universitet, men arealets kote er der ikke ændret på i det område der kommer på tale.

Ja det godt være at du har ret med at det er Sønderborg
[image]
[image]
På Tommy's foto ved højre side af broen, er det nok den gl. Margarine-fabrik
man kunne se - men som er nedrevet idag.
den hed vist nok "Solo - margarine".

Ja det godt være at du har ret med at det er Sønderborg

For at komme nærmere, skal vi nok have styr på (gen)åbningen af banen til Mommark. Hvilke tog kørte på åbningsdagen (?) og hvis ikke en D, var der så en D-maskine i Sønderborg som en art 'tilbringertog'?

Efter hvad jeg har undersøgt via Wikipedia....
Chr. X Bro blev indviedet d. 7. oktober 1930
Og Mommark banen blev genåbnet af DSB som normalspor i 15 juni 1933
Begge datoer kunne være tilfælde med festligheder?
Så "Steff" er ikke helt forkert på den. ;-)

Kære TeamBaumann, Villy, Kim C, Georg og UTJ.

Hvornår fik litra D sneskærme?

Da DSB i 1936/37 købte SJ overkomplette lokomotiver litra F, var disse udstyrede med sneskærme på banerømmerne.
Sneskærmene viste sig faktisk at være en rigtig god ide, og DSB Maskinafdeling besluttede sig for, at primært alle de ”store” toglokomotiver (litra P, R, H og S) og sekundært et antal af de mindre (litra A, K, C og D) skulle have sneskærme efter svensk forbillede.
Ved skrivelse M 2740/39 af 18-03-1939 beordrede MA værkstederne, at gennemføre dette i forbindelse med, at lokomotiverne fik trykluftbremser. Dog kunne man straks gå i gang med litra P i 1. Dc. ved første planlagte værkstedsophold (0-, L- eller S rep.).

Svaret må derfor være, at litra D fik sneskærme efterhånden som de fik TB fra ca. 1940 ff.

Ad ”Jernbane billede arkæologi”

Jamen jeg – og sikkert også andre – glæder os til at se/høre om du kan finde flere ”spor” i Sønderborg. Det med rampen på Jyllandssiden synes fornuftig. Kender dog selv mest til MONOPOL og HELGOLAND fra IFBS-tiden på den anden side, men det er en anden historie.
Men billederne vi nu har set synes da at give teorien et + opad!
Margarinefabrikken i baggrunden passer egentligt også meget godt, kan dog ikke lige huske bygningerne. Men masser af tankvogne og traktorer fra Frichs (se for resten EVP hjemmeside, der er billeder derfra).
UTJ teori med Mommarkbanen er vel også værd at undersøge.
En hurtig en på Google (som TeamBaumann lige har gjort) hos Wikipedia siger:

”Mommark-banen blev derefter ombygget til normalspor på 1435 mm og genåbnet af DSB den 15. juni 1933 og ophørte 27. maj 1962. Specielt for banen var strækningen fra Kong Christian den X's Bro, hvor toget kørte langsomt gennem Jernbanegade til bystationen i Sønderborg.
Færgeruten Mommark-Fåborg blev nedlagt i 1967 og erstattet af færgeruten Fynshav-Bøjden.
Strækningen fra Sønderborg Station over Kong Christian den X's Bro og sidesporet til havnen blev benyttet som godsbane frem til 1998”.

Sammenholdt med Georgs Schmidts oplysning om at D på billedet har været en Padborg maskine KUNNE være, at billedet MULIGVIS viser, med den usikkerhed vi nu kender til, at det KUNNE være et indvielsestog på Mommarkbanen den 15 juni 1933.
Hvem har en særtogsanmeldelse, avisudklip eller andet fra dette?

I øvrigt er Sønderborgs jernbanehistorie ganske spændende, tænke sig at have været på natligt besøg i en ”Hvidtølshalle” :-) , træde ud på kørebanen og næsten blive kørt ned af en motorvogn, der køre som en anden sporvogn midt på gaden!!

--
Steffen Dresler

Hej
Hvis vi holder fast i Sønderborg, kan der godt være ting der passer sammen i driften og så alligevel ikke. Jernbanen over broen åbnedes iflg. Trap 7/10 1933. D 882 var 31/10 1933 stadig i Padborg, hvor den fungerede som reservemaskine sammen med K 511. Padborgfolkene beskæftigede sig mest med kørsel med H-maskinerne fra Århus på det tidspunkt. Det var Tønder der var det store sted i 1933 med hele 8 D-maskiner stationeret og 5-6 i tur. Tdr leverede trækkraft (G-og D-maskiner) til Sønderborgbanen, der var en tur med 5 sæt i Sønderborg, der kørte med Tønders D og G-maskiner. Sønderborg havde faktisk en enkelt D sationeret 31/10-33, nemlig 878 ! Det kan jo være at 882 lige denne dag var den eneste maskine der lige kunne tages. Det var blot nogle forslag, der skete jo store forandringer disse år på grund af Knutzen. Jeg har også spekuleret på den "bro" i baggrunden.

Vh
Georg

Der har ikke kørt store/mellemstore damplok på Mommarksbanen. Der måtte ikke køre Mo vogne pga akseltrykket, så man brugte hovedsageligt Mp. Under krigen brugte man litra F, forsøg med at bruge litra J var ikke vellykket. Den særprægede strækning fra Sønderborg H til Sønderborg By havde stærke stigninger som de havde vanskeligt ved at klare. Min far har arbjdet på Sønderborg H under krigen og fortalte at de af og til måtte sende en rangermaskine over og assistere et tog der var blevet hængende ved kirken.

I en af jernbanemænds erindrings bøgerne er der en fortælling om hvordan de kæmpede sig op med en Mp'er der kun lige nøjagtigt kunne klare det.

Jeg kender ikke akseltrykket for Mo og Mp, men visse litra F og litra J holder sig under 13 t akseltryk, mens litra D er over.

Ja det godt være at du har ret med at det er Sønderborg

På Tommy's foto ved højre side af broen, er det nok den gl. Margarine-fabrik
man kunne se - men som er nedrevet idag.
den hed vist nok "Solo - margarine".

Det tror jeg ikke det er. Margarinefabrikken lå så tæt ved broen at man næsten uanset hvor man stod på godsbanegården villehave haft broklapperne og stålbuen fra broen med i billedet. Margarinefabrikken havde en meget karakteristisk bue. Men der lå et eller andet stort skrummel af en toldbygning ved siden af sønderborg slot som måske kan passe med placeringen.

Broen står hvor den står, og flagstangen på broen har også altid stået på samme sted.
Derfor kunne der være en mulighed for at genfinde fotografens ståsted, medmindre det befinder sig inde i Alsion nu.
Jeg må forbi og se på det.

Her er et par postkort fra Sønderborg:

[image]

Og et udsnit af det tilsendte billede:

[image]

--
[image]

Hej alle,

Jeg vil gerne sætte et lille spørgsmålstegn ved, om det er Sønderborg der ses.
Det er korrekt, at broens buer minder om Chr. Xs bro, men jeg synes ikke vinklen på broen og kysten virker tilpas skæv, og sporrene skal svinge op på broen.
Bygningen i baggrunden har dog også en del ligheder med Solofabrikken.
Men hvis der kigges på billedet af D882 ses det, at solen kommer ind fra skråt fra højre side, hvilket vil sige ca. syd. På det farvede postkort står solen i ca. samme position, og der ligger buerne på broen i skygge og områderne er mørke.

mvh
Peter

Hej alle,

Jeg vil gerne sætte et lille spørgsmålstegn ved, om det er Sønderborg der ses.
Det er korrekt, at broens buer minder om Chr. Xs bro, men jeg synes ikke vinklen på broen og kysten virker tilpas skæv, og sporrene skal svinge op på broen.

Hvis maskinen befinder sig på denlave del kan sporene godt nå at svinge op på broen, for de spor udgik fra den høje del som befinder sig "til højre" for det oprindelige billed. Kurven fra stationen ud på broen giver ca et 70° drej med en radius der har sendt lange toakslede vogne og en My i ballasten.

Bygningen i baggrunden har dog også en del ligheder med Solofabrikken.
Men hvis der kigges på billedet af D882 ses det, at solen kommer ind fra skråt fra højre side, hvilket vil sige ca. syd. På det farvede postkort står solen i ca. samme position, og der ligger buerne på broen i skygge og områderne er mørke.

Chr X's bro ligger nogenlunde prøæcist Øst-Vest mens stationen ift sporene lå ca 70 grader forskudt. Mht solen som næsten kommer vinkelret ind på sporene som D'eren står på, vil det sige at solen står et sted mod sydvest, og tillige står højt (sommer). Derved vil reflektionerne fra vandet nok kunne lyse buerne op. Baggrunden i det billed er meget lys fordi fotografen har eksponeret efter det meget mørkere lokomotiv.

Men jeg vil tage forbi og se på sagerne, og prøve at genfinde optagelsesstedet. Tænk at den nye Sønderborg H stadig kan bruges til noget interessant!

Her har jeg eksperimenteret med at finde samme billedvinkel.
Dette billed er taget nede fra den lave del, men jeg tror for så vidt godt at det kan være taget fra den høje del. For hvad skulle en festsmykket D maskine på godsbanegården? Skulle den være færdig med dagens særtog ville den vel være kørt på maskindepotet i stedet? -og derfra kan billedet ikke være taget.
Hvis det er fra den høje del kan den holde i et togvejsspor

Men døm selv. Jeg har konverteret billedet til s/h, men vejret var noget helt andet end den dag D maskinen var der. Det regnede og blæste.. Og så gav kameraet op inden jeg fik prøvet at tage billeder fra den øje del.

[image]

Vejen følger så nogenlunde samme retning som sporene lå i.

Hvor i alverden skulle det ellers være??

Jo, naturligvis er det Sønderborg!

--
Svend

Det er uden tvivl at det er Sønderborg. Læg mærke til slottet i høre side: Sønderborg Slot. Og Kirken lige på den anden side af broen. Solo Margarine på havnen. Brdr. Ewers Foderstoffer til venstre for broen, nede på havnen. Lige til højre for midten ses Sønderborg bystation.
Reinholdt

--
Reinholdt
Signalmontør

I perioden 19. - 27.08.1959 var jeg med 3. mellem på lejrskole i Sønderborg. Dér fik vi under besøg på "Sønderborg Garn" er turistkort over byen, af hvilket jeg har scannet flg. udsnit:

[image]

Selv om det måske er tegnet på grundlag af luftfoto og/eller geodætisk kort, er det næppe "helt geografisk pålideligt". Til gengæld kan det som "situationsplan" tjene til identifikation af bygninger m.v.

På lejrskoleturen fotograferede jeg desværre "kun" motiver, der var egnede til den rapport, der efterfølgende skulle skrives, og de historiske studier, vi foretog, omfattede desværre ikke jernbanevæsenet.

Et enkelt billede af broen fra Alssiden blev det dog til:

[image]

Desuden kan jeg, som supplement til beskrivelsen her i tråden af togtrafikken gennem Sønderborg, vise forsiden af det uomgængelige "send-flere-penge-postkort", jeg sendte til mine forældre:

[image]

Endelig et billede af Mogens, på vej over broen mod "Strygejernet", i skridtgang ganske som aftengodstoget til Mommark:

[image]

Ovenstående er kun få og utilstrækkelige brikker til puslespillet, men min "mavefornemmelse" tilsiger, at Tommy's billede nok bedst stemmer med Sønderborg.

N.v.h.
Niels

Eventuelt kan man jo se hvordan det ser ud idag ved at kigge forbi Google street view, de har da taget turen over broen.

Billedet er helt sikkert fra Sønderborg, taget fra broen op mod byen på Als siden. Ser tydelig Strygejernet midt i billedet.

er ikke sikker, men genforeningen efter 1st. verdenskrig kunne umiddelbart være en rimelig forklaring. Maskinen er uombygget.

[image]

Vi skal have fat i denne herlige gamle tråd, hvor vi stadig mangler at få afklaret, hvornår D 882 var i Sønderborg og hvorfor.

Hvis vi holder fast i Sønderborg, kan der godt være ting der passer sammen i driften og så alligevel ikke. Jernbanen over broen åbnedes iflg. Trap 7/10 1933.

Mommark-banen blev derefter ombygget til normalspor på 1435 mm og genåbnet af DSB den 15. juni 1933

Efter hvad jeg har undersøgt via Wikipedia....
Chr. X Bro blev indviedet d. 7. oktober 1930
Og Mommark banen blev genåbnet af DSB som normalspor i 15 juni 1933

Jeg stødte på nedenstående, der dokumenterer, at ikke kun selve broen med vejforbindelse, men også havnebanen med normalsporforbindelse over broen blev ibrugtaget 7. oktober 1930.

Det er svært for en jernbanenørd at vurdere, om broåbningen i 1930 eller Mommarksbanens "genåbning" i 1933 er den største begivenhed. Men med mit (beskedne) kendskab til sønderjyder, med hvilke jeg har samarbejdet en del gange i mit arbejdsliv, vil jeg vurdere, at den faste forbindelsse mellem Als og Sundeved i 1930, nok er den begivenhed, der med størst sandsynlighed har kunnet bringe D 882 i festtøjet. Så hvis nogen en dag på Statsbiblioteket i Aarhus skulle finde på at gennemse det lokale dagblad fra Sønderborg, vil jeg nok foreslå først at kigge i oktober 1930-udgaven og først bagefter i juni 1933-udgaven. Det skulle være underligt, om ikke festtoget var afbilledet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Meddelelser fra Generaldirektoratet M 307, 6. oktober 1930. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)