Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Steen Larsen, Søborg, 3/10 2010, 21:07 (4954 dage siden)

De brune S tog, eller 1ste generations S-togene, blev leveret til aabningen af den foerste del af S banenettet da straekningerne fra Frederiksberg - Vanloese - Noerrebro - Hellerup – Klampenborg og Hellerup – Kbh.H – Enghave – Valby, ialt 27,4 Km elektrificering, blev taget i brug i 1934.

Den foerste serie brune S-tog, 28 elektriske motorvogne (MM) og 21 mellemvogne (FU) blev bygget af Frichs og Scandia. Motorvognene havde fire banemotorer paa hver 120 kW (163 HK); en paa hver aksel af motorvognen. Den sidste brune levering (5. serie) havde fire motorer paa hver 147 KW (200 HK). Til fremstilling af trykluft til bremser, doerlukning og op/nedtagning af pantografer forsynedes hver motorvogn med en trykluftkompressor.

Allerede i 1935 blev leveret en 2. serie med yderligere 20 MM og 10 FU enheder, og i 1936 da Hellerup – Holte straekningen aabnedes, blev 2 serien kompletteret med yderligere to nye typer; 23 lette mellemvogne (FML) og 8 styrevogne (FS) med foererrum men uden banemotorer. Da samtidigt perronerne paa flere S-togs stationer blev forlaenget blev det almindeligt efter 1936 at sammenkoble togenhederne to og to i tog til op paa otte vogne.

3 serie med 16 MM og 16 FS blev leveret i 1949/1950 til udbygningen Vanloese- Ballerup, og med ibrugtagningen af straekningen Valby – Glostrup i 1953 kom 4 serie med 24 MM og 24 FS. Den sidste levering af de brune S-tog forekom i 1962 med forlaengelsen til Taastrup hvor der leveredes 17 MM og 17 FS.

Der skete en del forandringer i indretningen paa vognene fra den 1ste til den sidste 5te serie. Bl.a. havde 1ste serie i foererrumsenden et rum til pakgods og toilet men fra 3. serie droppede man helt toilettet. Den sidste 5 serie blev lidt mere ”moderne” med bl.a. lystofsroerbelysning (de gamle havde gloedepaerer) og gummiindfattede frontruder.

De brune vogne begyndte at blive udrangeret sidst i 60erne og starten af 70erne men endnu i 1975 koerte de alle tog paa Frederiksberglinien, ekstratogene paa linie B (Bx) og en del Holte-Ballerup tog i myldretiden (linie C). Inden leveringerne af de sidste serier af 2. generations S-tog, var kundernes klager over de gamle vogne blevet saa omfattende at man i 1975/76 besluttede at opfriske 13 tovognstog af den sidste 5 serie, da man forudsaa at de skulle koere endnu et par aar paa Frederiksberglinien. Vognene blev malet i en mere lys brun farve og der kom ny indretning. De sidste brune opfriskede S-tog blev endeligt udrangerede i 1978 med leveringen af den sidste serie 2. generations tog.

Leveringer af 1ste generations brune S-tog:
(Scandia anvendte foerst fabriksnumre efter 1944)

1 serie:
42 motorvogne MM: 501-542 (Frichs; 1933/158-199), omlitrerede 1941; 701-742. MM 732 (ex 532) tilhoerer Jernbanemuseet.
21 mellemvogne FM: 12501-12521 (Scandia 1933), omlitrerede 1950; 861-881. FM 874 (ex 12514) tilhoerer Jernbanemuseet.

2 serie:
20 motorvogne MM: 543-562 (Frichs; 1935/230-249), omlitrerede 1941; 743-762.
23 mellemvogne FML: 12532-12554 (Scandia 1936), Alle vogne (minus 12532) ombyggede til styrevogne og omlitrerede 1941; FS 901-922.
8 styrevogne FS: 12493-12500 (Scandia 1936), omlitrerede 1941; FS 992-999

3 serie:
16 motorvogne MM: 763-778 (Frichs; 1949-50/377-392).
16 styrevogne FS: 976-991 (Scandia; 1949/19859-19874).

4 serie:
24 motorvogne MM: 779-802 (Frichs; 1952/423-446).
24 styrevogne FS: 952-975 (Scandia; 1952/20716-20739).

5 serie:
17 motorvogne MM: 803-819 (Frichs; 1962/787-803).
17 styrevogne FS: 935-951 (Scandia; 1961-62/23749-23765).

Kildemateriale:
Koebenhavns S-bane 1934-1984; Baneboeger
Lokomotivfabrikken Frichs; DJK
DJKs medlemsblade

[image]

FS 994 (Scandia 1936) er fra 2 serie og dermed en af de aeldste vogne i drift ved slutningen af de brune S-togs indsats. Vanloese 1975

[image]

FS 949 fra 5 serie (Scandia 1962) i Hellerup 1976.

[image]

MM 769 en 3 serie motorvogn (Frichs; 1950/383) ved Ryparken 1976.

[image]

MM 784 (Frichs; 1952/428) i Hellerup 1975.

[image]

MM 808 (Frichs; 1962/792) med line C tog ved Valby 1975.

[image]

MM 793 (Frichs; 1952/437) paa den gamle station i Taastrup 1976.

[image]

To 2. generations styrevogne FS 998 og FS 993 paa opstillingssporene ved Frederiksberg station 1976.

[image]

Den opfriskede og nymalede MM 815 (Frichs;1962/799) paa Godthaabsvej station 1976.

[image]

MM 779 (Frichs; 1952/423) henstillet paa Kbh. Lygten 1976.

Mvh
Steen

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Steff, 4/10 2010, 06:48 (4954 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Steen!

Sikken en flot stykke arbejde du der har lavet vedr. 1. generations S-togene og de vedhæftede billeder, der alle bringer gode minder frem.
Jeg har tilladt mig at komplettere dine informationer med ”afslutningen” på 1. generations skæbne.
Disse er taget – med forfatterens tilladelse – fra ”Jernbanemuseets venners årsskrift 1999”. Heri findes yderligere historie samt kørsel og oprangering for de enkelte togsæt. Er man interesseret i disse informationer, kan årsskriftet købes på Danmarks Jernbanemuseum, hvis det da ikke er udsolgt. Og med dine kildeangivelser har man jo så en så komplet historie over 1. generations S-togene.

Steff
[image]
[image]
[image]
[image]

--
Steffen Dresler

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Steen Larsen, Søborg, 4/10 2010, 22:54 (4953 dage siden) @ Steff

Hej Steff

Tak for interessen.

Jeg kan desvaerre ikke laese de tabeller du har posted. Ville det vaere muligt at producere dem i en hoejere oploesning eller evt sende dem direkte til min e-mail?

PS Jeg kan se at der er udkommet en nyere bog om de Koebenhavnske S-tog: S-banen 1934-2009, ogsaa fra Baneboeger som endda kan faas gennem Jernbanen.dk's nye bogcentral.

Og saa lige et bonus billede :-D

[image]

MM 784 (Frichs; 1952/428) naer Vanloese 1976.

Mvh
Steen

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Erik V. Pedersen. ⌂ @, 5/10 2010, 10:08 (4953 dage siden) @ Steen Larsen

Først lige et kik på nogle store planer:

Dagbladet "Nationaltidende" i 1952:

[image]
[image]

Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, --men sådan gik det -i det mindste- nogle af vognene:


På det sidste forsøgte man forgæves at "smukkesere" nogle af de bedste af de tilbageværende togsæt til en -måske- kort tilværelse på F-linien.

[image]
Mm 755 og 751, Kbh. Gb, v. Dybbølsbro, 18.9.1972.

Efter sigende var disse to motorvogne på vej til Scandia i Randers for renovering og oplakering til samme røde farve som 2. generations-S-togene, men eksperimentet blev opgivet, da københavner-befolkningen -trods dette- alligevel betragtede dem som "gamle tog".


Andre kom "ulykkeligt af dage":

[image] [image]

[image] [image]
Mm 797 og Mm 804 efter uheld på Valby station, 5.10.64. Foto: København Gb, 6.10.1964.


[image]
"Opfej" efter ulykken på Nørreport 7. sept. 1972. Ambulancepladsen, Gb. Sept. 1973.


[image]
MM 782, Cvk.København, 5. november 1973. (Også efter ovennævnte ulykke.)


[image]
Resterne af ophugget Frichs-lyntog MB 404(forrest) + MB_403,Cvk. København, december 1973. Bagved ses S-togsvognene fra Nørreport-ulykken, der afventer ophugning.


[image]
Fs 905 på vej til "almindelig" ophugning. Cvk.København, Otto Busses Vej. 5.maj 1970.


[image]
Samme vej skal Fm 885, Mm 724, 723 og Fs 907 v. Cvk. København, 4.sept.1970


[image]

[image]
Afbrænding af S-togs-motorvogn på Gb´s gamle emballageplads, 12. februar 1967,
. . . og her skal der nu være Metro-klargøringscenter !

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 10/6 2011, 09:36 (4705 dage siden) @ Erik V. Pedersen.

ja og så lignede de endda tog! Egentlig var indretningen hyggeliere end 2. generation, og komforten ikke specielt ringere.
Så vidt jeg kunne se3 blandt de fine fotos, var der ingen billeder af de tidlige versioner der blev oprangeret med mtorvogn, 2 mellemvogne, motorvogn. (dem med de 4 vinduer i midterpartiet).
Da de hørte til de ældste røg de vist også ud af driften førend resten af generationen.

Hilsen Ole

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Georg Schmidt, 10/6 2011, 11:30 (4705 dage siden) @ gamle ole

Hej Gamle Ole
FM-vognene kørte op til 1971.
[image]
FM-vogn på vej til ophugning i Randers 1970.
[image]
[image]
[image]
Klampenborg 1970.
[image]
Her en FM-vog indrangeret lidt akavet i stammen, Valby 1971.
[image]
De gule farver stod godt til den vinrøde.

1. ste generation var nogle herlige kareter som blev mere og mere mørke som årene gik. Mener der ved de store spejlglasruder var indsat en spærre, så de kun kunne lukkes en 30-40 cm ned. Jeg husker den særlige duft af læder og tobaksrøg. I visse af vognenes rygeafdelinger kunne man sikkert af vognenes paneler udvinde tjære nok til en hel fabrik.:-D :-D

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 10/6 2011, 15:05 (4704 dage siden) @ Georg Schmidt

Ja der var sådan lidt herreværelsestemning i dem, som en gammel cigar-og piberyger som undertegnede satte pris på:-P

Hilsen Ole

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Georg Schmidt, 10/6 2011, 21:41 (4704 dage siden) @ Georg Schmidt

For lige at afslutte om disse FM-vogne. I de sidste par år kørte der 5 stammer med FM-vogne i midten. Disse vogne var alle parret med 2. leverings MM-vogne undtagen FM 861 og 862 som kørte med MM 740 og 777.
De 4 af stammerne holdt til oktober 1971, men den med 861-62 har jeg noteret i drift i januar 1972. Stammerne kørte mest på BX og A-linien. Af de tilbageværende helt gamle motorvogne holdt 709, 713, 714, 718, 732 og 740 længst ud, med 718 som vinder, jeg noterede 718 idrift i den eneste gamle stamme der kørte på linie B/C så sent som 21/7 1972.
[image]
FM 876, motorvognen var MM 744 og de øvrige FM 875 og MM 745.
[image]
Her en af stammerne med FM-vogne på Kh 1971.
Mvh
Georg

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Georg Schmidt, 10/6 2011, 23:25 (4704 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg kom til at holde af disse gamle køretøjer som jernbaneinteresseret. Jeg kørte med dem til arbejde i tiden 1966-69 fra hhv Holte eller Herlev til Charlottenlund. Senere fulgte jeg hele udrangeringsprocessen i begyndelsen af 70'erne. Hus huggeren i Skive fik jeg to skilteruller fra ca. 1968 og 1972. Vedlægger lige et par fotos af rullerne hvor der sker den ændring, at på den nyste skriver man blot "visse stationer" hvis toget er gennemkørende over en strækning, hvorimod på den gamle står der hvilken strækning toget ikke standser.:-)
I forbindelse med opfriskningen af nogle af de gamle sæt 70'erne ændrede man typografien, så destinationerne kom til at fremtræde med større typer og liniebogstavet lidt mindre.
Den nyeste af rullerne er stemplet 1972, NORBURU BROTHERS LTD AL TRINCHAM; CHESHIRE.

[image]
[image]
[image]
[image]
Mvh
Georg

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Jens Møller, København S, 10/6 2011, 23:50 (4704 dage siden) @ Georg Schmidt

Det er pudsigt, så tit man ændrede typografien på skilte mm. i 60`erne og 70`erne. Jeg ved, at man på bl.a. førerrumsskilte (recopalskilte hed de vist) på bl.a. MO-vogne se flere forskellige skrifttyper! Jeg har for mange år siden lavet nogle sammenligningsprøver med disse skilte og kopieret dem på papir, men jeg har (endnu) ikke fået anskaffet mig en scanner, så jeg kan vise dem her på dette forum. Der var forskel på Københavner- og Århustypografien, og selv i de to distrikter, var der forskellige typografier!

--
Jens MO-Møller
[image]

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 11/6 2011, 14:34 (4703 dage siden) @ Georg Schmidt

Fine billeder, men nu kommer jeg i tvivl. Den type motorvogn på billedet svarer jo ikke stilmæssigt til mellemvognen, som jo havde en motorvogns"fætter", altså den type med 4 vinduer i midterpartiet, men hvem var ældst/yngst, og de viste fotos var ikke ombygninger vel?
Det var de bredsnuede styrevohe der var ombyggede?;-)

Hilsen Ole

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Niels Munch, 5/10 2010, 10:52 (4953 dage siden) @ Steen Larsen

Kære Steen,

Tak for et vel gennemarbejdet bidrag med gode billeder! Det sætter, som det allerede kan ses, ting i gang. Bl.a. kan jeg ærgre mig over aldrig at have fotograferet de brune S-tog, - hvor det var lykken at sidde forrest i en Fs og have samme udsigt som lokoføreren. Min favorit var den "bredhovede" Fs, ombygget fra mellemvogn.

Nå, min tidligere omtalte jernbane-fætter tog tilfældigvis nogle S-togs billeder, jeg her kan vise. På vej hjem fra sit rangerlederjob på Kh erfarede han om en afsporing i Holte; en station, der i tidens løb har været åsted for lidt af hvert. Det var den 24. juni 1958, og et sporskifte var vist blevet omlagt under en tom stamme. Resultatet ses her, fastholdt med det Kodak-boxkamera, jeg senere på sommeren dette år lånte med på ferie:

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Som det ses, er Hjælpevogn Nr. 2 til stede med en D-maskine, hvis nummer fortaber sig. Desuden ses DSBs "Willys" udryknings-jeep og en flok nysgerrige Holte-unger!

Alle fotos: K.E. Christensen, arkiv nm.

Bedste hilsener
Niels

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Svend Sandbæk @, København N, 10/6 2011, 08:21 (4705 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels
Først tak for de super dejlige billeder fra Holte. Jeg kan godt huske uheldet. Jeg havde den gang en vis kontakt med hr. Makholm, som vidst nok far forstander. Har du evt. flere gamle billeder fra Holte ??

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Niels Munch, 10/6 2011, 13:29 (4705 dage siden) @ Svend Sandbæk

Har du evt. flere gamle billeder fra Holte ??

Hej Svend,

Desværre kun dette: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=7640 .

Og så et eller andet sted i arkivet en ex KSB-personvogn (Bc 11), Specialvogn 60/560, som jeg påtraf i Holte 21.01.1962. Men den må desværre vente, til jeg får taget fat i temaet ex KSB-vogne i brug ved DSB.

Bedste hilsener
Niels

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Georg Schmidt, 10/6 2011, 18:10 (4704 dage siden) @ Svend Sandbæk

Hej Svend
Fandt nogle få fra Holte ca 1969, så kan man vel godt kalde dem halvgamle.:-)
[image]
MM 745 i spor 2 i Holte ca 1969.
[image][image]
C-tog spor 2 i Holte ca 1969.
[image]
FM 875 i Holte ca 1969.
[image]
MM 745 og FM 875 passerer kmp i Holte mod Virum ca. 1969.
[image]
MM 745 i Holte ca 1969.
Mvh
Georg

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af gamle ole, 11/6 2011, 14:56 (4703 dage siden) @ Niels Munch

-og er vi enige om at det var den eneste egentlige ombygning af 1.gen.s-togene, Niels, altså meelemvogn til bredsnudet styrevogn, og hvis vi ser bort fra dace-lift på 5. serie?

Hilsen ole, og god pinse;-)

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Niels Munch, 11/6 2011, 16:09 (4703 dage siden) @ gamle ole

De bredhovede styrevogne var jf. DSB DRM af denne type:

[image]
DSB litra Fs, bred (DSB DRM, arkiv nm).


Toiletterne i 1. generations S-togene blev fjernet i perioden 1949-56.

Et glimrende tabelværk med kommentarer til og skitser af de enkelte S-togstyper er f.eks. at finde i John Poulsen m.fl. "Københavns S-bane 1934-1984", bane bøger 1984 (ISBN 87 88632 01-6).

M.v.h.
Niels

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af K E Jørgensen @, 11/6 2011, 17:32 (4703 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Fs 903 Enghave mdt 13.02.66 kej

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af K E Jørgensen @, 11/6 2011, 17:37 (4703 dage siden) @ K E Jørgensen

[image]

Mm 715 Fs 915 Rødovre st 05.07.64 kej

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af gamle ole, 11/6 2011, 18:11 (4703 dage siden) @ K E Jørgensen

Ja, og her er den andetsteds omtalye motorvogn. Men en lidt usædvanlig oprangering?
Plejede at køre motorvogn to mellemvogne og motorvogn, oftest matchende typemæssigt.

Hilsen Ole

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af K E Jørgensen @, 11/6 2011, 23:13 (4703 dage siden) @ gamle ole

foto er en motorvogn og styrevogn kej

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Georg Schmidt, 12/6 2011, 00:36 (4703 dage siden) @ gamle ole

1. leveringsvognene op til 722 kørte jo med deres bredsnudede Fs'ere, men fra 723 og opad kørte de med 2 mellemvogne mellem sig, så der var i alle fald 10 sæt "stilrene". I øvrig kan der varmt anbefales hæftet DSB's S-tog af James Steffensen, Signalpostens forlag 1971, eller den tidligere omtalte fra Banebøger 1984.
[image]
Her ankommer et 8-vognstog med 2. leveringsvogne med FM'ere imellem til Enghave 1971.
[image]
2 generationer S-tog på Enghave 1971.
[image]
A-tog med 1. og 2 leveringsmateriel passerer 0,2 km stenen ind på Kh.
[image]
8-vognstog ankemmer til Kh 1972, forreste sæt var af nyeste type med nye skilteruller.
[image]
MM 718 på Kh 1970.
Mvh
Georg

1ste generations S-tog, Oprangeringslister

af Steff, 12/6 2011, 09:15 (4703 dage siden) @ Georg Schmidt

Oprangeringer S-tog 1. generation.

I tilknytning til Georg Schmidts dejlige billeder og gode kommentarer, skal jeg tilføje endnu et stykke kildemateriale, der er offentligt tilgængeligt og som tidligere har været omtalt i denne tråd. Det drejer sig om:
”Årsskrift 1999, Jernbanemuseets venner, Kørsel og oprangeringer for S-tog af 1. til 5. levering 1934 – 1978”.
Foruden de omtalte kilder er dette den ”nørdede version” af S-togsteksterne med kørsel, oprangering, skæbnelister o.s.v. Altså uundværlig i sammenhæng med S-tog, hvis man vil vide mere end det historiske. Dette bliver jo så tilgengæld ganske udmærket beskrevet i bl.a. det kildemateriale Georg Schmidt anbefaler.
Herunder et scan af oprangeringslisterne. Ingen S-tog kørte ”tilfældigt” på noget tidspunkt. Billeder der viser noget andet (fra f.eks. Enghave S-togsdepot) er vogne, der evt. har været til revision/reparation og endnu ikke oprangeret i en ”driftsstamme”. Selvfølgelig kunne en mindre ændring forekomme ved uheld/reparation ind til den rigtige vogn var repareret. Men det kun en kort periode.
Ved at anvende faste stammer, kunne man til hver en tid vide hvor en vogn var, hvilket løb o.s.v. Det gjorde det bl.a. lettere at få styr på revisions- og eftersynsfrister mv. og få materiellet ind uden at skulle bruge tid til adskillelse af stammer og nye oprangeringer. Ganske smart og lige til.
Ved at bruge de vedhæftede lister kan fotografer og andre også hurtigt finde ud af resten af vognenes nummer, hvis bare et er kendt.
[image]
Oprangeringer side 1.
[image]
Oprangeringer side 2.

--
Steffen Dresler

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Georg Schmidt, 13/6 2011, 22:35 (4701 dage siden) @ Georg Schmidt

For lige at tæske en enkelt gang mere i de gamle S-tog.:-D :-D
En forårsdag på Frederiksberg 1972.
[image]
MM 732 netop ankommet fra Vanløse.
[image]
Indenfor i MM 732.
[image]
[image]
Der er vist sket ændringer her i tidens løb.
Mvh
Georg

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af gamle ole, 11/6 2011, 18:06 (4703 dage siden) @ K E Jørgensen

Ja, oog som sagt vist det eneste ombygningsprojekt? (bortset fra face-liftet på 5. serie)

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Svend, 11/6 2011, 23:36 (4703 dage siden) @ K E Jørgensen

MM+FM+FS = 3-vognstog?

--
Svend

1ste generations S-tog - Holte 24.06.1958 (5 fotos)

af Jens H. Bondesen, 12/6 2011, 09:30 (4703 dage siden) @ Svend

MM+FM+FS = 3-vognstog?

Jeg lurede også lidt på billedet fra Enghave mdt. Men er det ikke endnu en "bred" FS efter FS903? Den synes at have en dør svarende til førerrumsdøren i FS903.

Det passer vel også med at man på Enghave mdt kunne se tilfældige sammenstillinger af materiel indtil vognene kunne blive indrangeret i deres rette stammer, sådan som Steff beskriver.

Jens H B

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Steff, 5/10 2010, 15:47 (4952 dage siden) @ Steen Larsen

[image]
Bare et lille billede fra før det hele egentligt begyndte at køre. Billedet er taget hos Frichs og viser en motorvogn - ukendt nummer - før afsendelse til Scandia i Randers for komplettering. Året er 1933.
Foto Frichs

--
Steffen Dresler

1ste generations S-tog, nye læselige skemaer.

af Steff, 6/10 2010, 13:49 (4952 dage siden) @ Steff

Den gode web-master Tommy har gjort sig den ulejlighed at ”produktforædle” de tidligere ulæselige skemaer vedr. 1. generations S-tog, deres udrangeringer og hvor de blev ophugget mv., forhåbentlig til glæde for S-togs interesserede.
Skemaerne findes på Forum server således:

http://www.jernbanen.dk/Tekster/Motor/Stog1.jpg
http://www.jernbanen.dk/Tekster/Motor/Stog2.jpg
http://www.jernbanen.dk/Tekster/Motor/Stog3.jpg
http://www.jernbanen.dk/Tekster/Motor/Stog4.jpg

--
Steffen Dresler

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Jens MO-Møller @, 10/6 2011, 23:34 (4704 dage siden) @ Steen Larsen

Det

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Jens Møller, København S, 10/6 2011, 23:37 (4704 dage siden) @ Jens MO-Møller

de

--
Jens MO-Møller
[image]

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af Jimmy, 10/6 2011, 23:53 (4704 dage siden) @ Jens Møller

Hej.

Min far startede ved DSB i 1976, og kom senere hen til at kører S-tog, som man skulle dengang inden man kunne komme til at kører på de store maskiner. Han snakkede engang om at på de brune S-tog var der noget der hed en Jumbo-ventil, nogen der ved mere om hvad det er. Mener selv muligvis at det var når man skulle lukke dørene, at man brugte denne ventil, men jeg mener også man selv skulle pumpe på en ventil når pantograferne skulle hæves oppe på taget.

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 11/6 2011, 16:31 (4703 dage siden) @ Steen Larsen

Kom ti at tænke på hvor s-togsmaterielet gemmer sig med tegninger og oversigt på Jerbanens hjemmeside?
Eller er det der ikke?
jeg kan ikke finde det.

hilsen Ole

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af UTJ, 11/6 2011, 16:33 (4703 dage siden) @ gamle ole

Kom ti at tænke på hvor s-togsmaterielet gemmer sig med tegninger og oversigt på Jernbanens hjemmeside?
Eller er det der ikke?
jeg kan ikke finde det.

hilsen Ole

Tommy behandler S-togene ganske stedmoderligt. Jeg tror ikke du kan finde dem på Tommys side. det ville være en udfordring i sig selv at skaffe billeder af samtlige S-togsvogne til siden, men sikkert noget som kunne lade sig gøre ;-)

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 11/6 2011, 16:41 (4703 dage siden) @ UTJ

Ok. Det forklarer jo en del.
Ville bare chekke det med alder, ombygner mm omtalt andetsteds på tråden.:-)

1ste generations S-tog - De brune S-tog (tekst og billeder)

af gamle ole, 12/6 2011, 13:54 (4703 dage siden) @ gamle ole

Tak for den meget fine info og henvisninger til kilder. Jeg tror at en del spørgsmål/tvivl-i hvertfald nogle/noget af min/mine- ville kunne været afklaret hvis der havde været tegninger og materieldata på siden efter samme model som det øvrige materiel. Måske kan Tommy hen ad vejen, eller rettere banen, overtales+:-P :-P
Fortsat god pinse.

Hilsen Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak