Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/2 2011, 13:04 (4828 dage siden)

Jeg har lagt mærke til, at godsvogne kan være bemalet oplysning om "hjemstedsstation". (Her tænkes ikke på et andet begreb "Kun til lokalt brug på X-købing station".)

Men altså begrebet "Hjemstedsstation": Hvorfor anvendtes/anvendes begrebet? Anvendes det stadig? Hvad adskiller sådanne godsvogne fra "almindelige" godsvogne?

Jeg mener at kunne huske at så "lille" en station som f.eks. Gørding har været "hjemstedsstation" for nogle godsvogne, der anvendtes til transport af kartofler?

Og så det - for mig - allervigtigste spørgsmål: Findes der en fortegnelse over, hvilke stationer, der har/har været hjemstedsstation?

Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke har søgt svar på spørgsmålet i jernbanelitteraturen. Så hvis svaret findes der, vil jeg naturligvis gerne "retledes/oplyses". På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Niels Munch, 6/2 2011, 13:15 (4828 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Privatejede godsvogne ([P]-vogne), indregistreret i DSBs vognpark, var i reglen påmalet oplysning om hjemstedsstation, f.eks. havde Blåkilde Mølles "kadavervogne" "Hjemsted Hobro" etc.

M.v.h.
Niels

Avatar

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 6/2 2011, 13:39 (4828 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg mener at kunne huske at så "lille" en station som f.eks. Gørding har været "hjemstedsstation" for nogle godsvogne, der anvendtes til transport af kartofler?

Ifølge Jernbanen.dk har der aldrig været private vogne med hjemsted i Gørding.
Sydjysk Kartoffelsektion (som intet har med det danske forsvar at gøre :-D ) havde f.eks. hjemstedsstation i Brørup.

--
[image]

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Ole M. Nielsen ⌂, 6/2 2011, 14:07 (4828 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

De privat-ejede vogne har været påmalet hjemsteds-station, og ligeledes har en del specialvogne og tjenestevogne været påmalet "Hjemsted XXX".

Der findes ikke en fortegnelse over stationer der har været hjemsted for [P]-vogne eller tjenestevogne.

Indgangen til det ønskede er at gennemgå DSB's materielfortegnelser over [P]-vogne og tjenestevogne ! Et større arbejde !

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Per Sørensen, 6/2 2011, 14:59 (4828 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Har det ikke været som hjælp til stationspersonalet, at man havde dette stående på vognen. Så kunne man straks se, at Tuborgvognen skulle til Hellerup, Carlsberg til Gb., Shell til Fredericia, osv. De skulle ikke andet end hjemad snarest.

De udenlandske vogne havde jo også tit f.eks. Heimatbahnhof stående; VTG-tankvogne hørte hjemme i Hamburg, en del italienske vogne hørte til i Chiasso, mange franske på La Chapelle rangérbanegård nord for Paris.
De mange svenske O-vogne for tømmer hørte hjemme i Haparanda.
På denne måde var det vel nemmere at holde styr på det hele i tiden inden EDB...
Venligst
Ped

Godsvogne og begrebet "hjemstedsstation"

af Svend, 6/2 2011, 16:57 (4828 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Når vognen var tømt på bestemmelsesstationen, skulle den sendes tilbage til ejeren. Hvis jeg ikke husker meget forkert, skete dette på fragtbrev - også i tom tilstand - og så var det jo meget bekvemt for de involverede at vide, hvor vognen var hjemhørende.
En af fordelene ved at modtage gods i private vogne var, at man ikke skulle betale vognleje til DSB (normalt skulle en vogn tømmes indenfor 24 timer - eller 8 arbejdstimer), men vognejeren var på den anden side nok heller ikke interesseret i, at modtageren anvendte vognen som lager i al for lang tid.

--
Svend

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak