Billeder fra en svunden tid

Denne gang har jeg valgt at vise nogle MX-billeder fra en tid, hvor man kunne lukke et vindue op i toget.
Jeg beklager, at nogle af billederne har en så ringe kvalitet, at de nok ikke burde vises i et offentligt forum.

[image]
MX 1022 et sted på Grenåbanen, 1976

[image]
MX 1024 mellem Ry og Laven, 1979

[image]
Ukendt MX mellem Ravnstrup og Sparkær, 1979

[image]
MX 1027+MZ afgår fra Århus H mod Skanderborg med IC, vinter 1980/81. Forbindelsessporet mellem spor 1 og 2 eksisterer ikke mere, idet spor 1 fremover bliver nedgraderet til letbanespor. Hvor vejen i dag løber langs muren planlægges et yderligere spor 0 til letbanen.

[image]
MX 1039, Århus mdt, 1982

[image]
MX 1001, Århus mdt, sommer 1984

[image]
MX 1006, Vigerslev, 1980’erne

[image]
MX 1044+MZ, Hasselager, 1980’erne

M.v.h.
Keld Zumbach

Billede nr.2: Var toget ved Ry et personførende godstog eller er CL-vognen bare med?
I øvrigt er herligt glimt fra en svunden tid... :-)
Stefan K

Hej Stefan.
Det er et godstog og Cl-vognen er en togførervogn. Dengang var der altid en togfører med på godstogene, og de opholdt sig i en personvogn, som bare blev koblet på stammen. Herunder er et andet eksempel på en togførervogn:

[image]
E-maskine med godstog, ud for Valby Rangerstation, 1968

M.v.h.
Keld Zumbach

Selvfølgelig - togførervogn.
Jeg har nu aldrig set en stor personvogn brugt på den måde. Som regel har det været gamle CU, CX eller lign.
Mvh
Stefan

Selvfølgelig - togførervogn.
Jeg har nu aldrig set en stor personvogn brugt på den måde. Som regel har det været gamle CU, CX eller lign.

Der er flere eksempler på anvendelse af mere moderne personvogne som togførervogne på Gunnar E Christensens hjemmeside tog-billeder.dk, f eks dette af E987 på Lersøen station (med godstog fra Hellerup) i 1968

http://www.tog-billeder.dk/fotos/danmark/dsb/damp/litra_e/e987/1004-4-40_E987-tog2071_L...

Se også billeder af E988 og E999.

--
Svend

Hej Stefan.
Det er et godstog og Cl-vognen er en togførervogn. Dengang var der altid en togfører med på godstogene, og de opholdt sig i en personvogn, som bare blev koblet på stammen. Herunder er et andet eksempel på en togførervogn:

E-maskine med godstog, ud for Valby Rangerstation, 1968

M.v.h.
Keld Zumbach

Hej

Hvad lavede togføren egentlig i et godstog? Skulle han holde styr på løst styk gods i vognene og hvor det skulle af samt fordeling af godset i vognene, så der var plads senere og af og pålæsning kunne gå stærkt?

Det må have kostet en del at have en ekstra ansat og en ekstra personvogn med i godstoget?

( Det har undret mig i et stykke tid, men har ikke villet bringe det op mens der var virak om togfører i passagertog. )

Mvh Jakob

Kære Jakob!

Indledningsvis skal du huske på, at tiden var en ganske anden, jernbanerne var så godt som livsnerven for godstransport og behandlingen af gods skete på/fra alle stationer for at komme med banen, da der jo ikke var de lastbiler til rådighed som nu. Derfor drejede det sig om mange små og store godsmængder.
Togføreren var - som navnet lyder - "ham der var ansvarlig for toget og at toget kom frem". Lokomotivføreren var "kun" chauffør og skulle på TOGFØRERENS signal starte toget fra en station og sørge for, at det kom sikkert frem på banen til bestemmelsesstedet.

Togføreren skulle udfylde alle nødvendige papirer for togets fremførsel (bremseseddel mv.) og var ansvarlig for at holde styr på de hundrede af fragtbreve for godset i alle godsvognene.
Når toget kom til en station, skulle han sørge for at vogne blev udsat og at nye vogne blev optaget, aflevere fragtbreve og få nye. Eller at del gods blev aflæsset fra en vogn etc.
Altså en stor og krævende administration for at sikre at godset kom frem til rette ejer til tiden.
Derfor var han nødvendig og havde derfor en vogn (Togførerens rullende kontor) med bord som arbejdsplads. Ofte en ældre personvogn og helst med en kakkelovn eller i det mindste varmeapperat.

Mange vogne var indrettet til "Togførervogne" og beskiltet sådan. Men efterhånden som disse faldt for revision, tog man også nyere vogne ibrug, der var tilrådighed, derfor hér en CL vogn.
Når toget skulle afgå, gav fungerende (stationens chef/ansvarlige) signal til togføreren, at toget kunne afgå. Det var så togføreren der gav tilladelsen til lokomotivføreren til at starte.

Efterhånden som det blev nemmere at sende gods og administrationen forenklet og måske ovenikøbet elektronisk eller på hulkort, blev togførerens rolle udspillet og hans ansvar, blev øverført til lokomotivføreren.

Der er sikkert mange der kan kommentere yderligere, men dette er den korte og populære version og jeg håber den giver dig lidt svar.

Med venlig hilsen og fortsat god dag

Steffen Dresler

NB: Meget senere er "Klarmeldingsblinket" på bl.a. ME m. fl. et godt eksempel på skiftet af ansvar fra togføreren og til lokomotivføreren. Når lokomotivføreren havde fået udkørsel, tændte han blinket, således at togføreren kunne se, at han skulle afslutte og få lukket dørene. Og når det var sket, kunne han "brumme" til lokomotivføreren, at alt var klart. Afgang!

--
Steffen Dresler

Ingen yderligere forklaringer. Udtrykt klart og tydeligt. Tak.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Ingen yderligere forklaringer. Udtrykt klart og tydeligt. Tak.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det bør vel også nævnes, at han (det var før kvidelige togførerer var ansat) på (mindre) stationer også skulle forestå rangeringen, når vogne blev udsat fra eller skulle optages i toget?

På større bystationer var der lokalt ranmgerpersonale til det, men på landstationerne klarede togets personale rangeringen.

/Jan

Og dog alligevel en supplerende bemærkning: Det var sådan at der langt op i 1950-erne kørte arbejdende godstog, der både befordrede vognladningsgods og stykgods. Bemandingen i et sådant tog var typisk udover lokomotivpersonalet togfører, pakmester og 2-3 togbetjente alt efter hvor meget arbejde der var på strækningens mellem-(land)stationer.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Hej
og så lige:

Grunden til at man gik væk fra to-akslede togførervogne var både var at de ikke kunne tåle trækket fra en MY foran og et 1200 tons godstog bagved. De fik så først jernbånd som forstærkning men blev erstattet af f.eks. Cp vogne.

Derudover var det et arbejdsmiljøproblem med kakkelovn og dårlig gang i sporet, de hedder jo rystevogne.

Da dampen forsvandt fik togføreren sin plads i bageste førerrum på dieselloket og togførervognen bortfaldt.

Et gæt er at togfører på godstog forsvandt med SR 1975 og den ændrede afgangsprocedure.

Jeg kan huske fra dagspressen at en togfører engang gav afgang fra Roskilde? og så kunne han ikke få døren til bageste førerrum op, så han stod på trinbrætet helt til Ringsted, her blev han ret forkommen hjulpet ned.

Vingehjulet havde et fin reportage om godstoget Korsør-Ringsted-Gedser i begyndelsen af 70'erne.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Et gæt er at togfører på godstog forsvandt med SR 1975 og den ændrede afgangsprocedure

Vi var inde på emnet i denne tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Et gæt er at togfører på godstog forsvandt med SR 1975 og den ændrede afgangsprocedure.

De blev afviklet i 1972 i forbindelse med de 2 køreplansskift efter forsøg med enmandsbetjente godstog som startede i september 1971.

Et gæt er at togfører på godstog forsvandt med SR 1975 og den ændrede afgangsprocedure.

De blev afviklet i 1972 i forbindelse med de 2 køreplansskift efter forsøg med enmandsbetjente godstog som startede i september 1971.

Så kan vognen på billede 2 (1979) i det første indlæg vel næppe være en togførervogn.

Ærbødigst

Svend G.

Et gæt er at togfører på godstog forsvandt med SR 1975 og den ændrede afgangsprocedure.

De blev afviklet i 1972 i forbindelse med de 2 køreplansskift efter forsøg med enmandsbetjente godstog som startede i september 1971.

Så kan vognen på billede 2 (1979) i det første indlæg vel næppe være en togførervogn.

Ærbødigst

Svend G.

I visse godstog blev der befordret tomme personvogne.

Mvh.
Poul.

E-maskine med godstog, ud for Valby Rangerstation, 1968

Kære Keld

Tak for kigget. Hvis sporet i forgrunden er Valby Rangerstation (station 68), må toget være på vej mod Københavns Godsbanegård? Jeg har ikke tidligere været opmærksom på den store højdeforskel mellem strækningssporene og sidesporet.

Bedste hilsner

Thomas

Hej Thomas
Jeg tror sporet i forgrunden er en del af Grønttorvet. Mvh Carsten

Hej Thomas.

Billedet er taget fra Grønttorvssiden og Valby Rangerstation ligger lidt til højre på den anden side af godsbanen. Toget på billedet er på vej mod Vigerslev.

Er der nogen der ved, hvornår ordningen med togfører i godstog ophørte?

M.v.h.
Keld Zumbach

Billedet er taget fra Grønttorvssiden og Valby Rangerstation ligger lidt til højre på den anden side af godsbanen. Toget på billedet er på vej mod Vigerslev.

Kære Keld

Tak for det. Så faldt brikkerne på plads.

Bedste hilsner

Thomas

Hej

Billedet fra Grenaa banen er Ridderlundsvej i Hallendrup mellem Kolind og Grenaa.

Med venlig hilsen
Peter Hornbæk Rust Jensen

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Billeder fra en svunden tid (Generelt)