Hjælp til togterminologi - Forumarkivet (ikke aktivt)

Hej!

Jeg er ved at lave undertekster til filmen ”Unstoppable” fra 2010, hvor der optræder en del engelske togtermer. Jeg har fået stor hjælp af jeres leksikon og af jernbaneordbogen hos Dansk Jernbane Klub, men jeg sidder tilbage med nogle udtryk, som jeg er usikker på:

[Filmen, som jeg tekster, bygger løseligt på en hændelse i 2001 i Ohio, hvor diesellokomotivet CSX 8888 samt en række godsvogne ”smuttede” fra jernbanepersonalet og tilbagelagde 100 km uden lokofører, inden man fik det standset.]

”Independent brake”:
Jeg fandt en beskrivelse af diesellokomotivers trykluftsystem i ”Fra MY til ME” af Niels-Folke Vallin, som omtaler en automatisk førerbremseventil og en hjælpebremseventil (direkte bremse). Kan det passe, at ”independent brake” er hjælpebremsen? Vil jeg kunne slippe af sted med at kalde det en lokomotivbremse? Det vil være mere forståeligt for den menige seer, som ikke ved så meget om tog.

”Hyrail” (bil, der kan køre både på vejen og på skinner)
Jeg har fundet ordet ”skinnebil”, men alle de billeder, som jeg har fundet af skinnebiler, har været meget gamle modeller. Bruger man stadig ordet nu om dage?

”Coaster”:
I starten af filmen omtaler de det løbske tog som en ”coaster”, fordi de tror, at motoren ikke er koblet til. Hvordan ville man udtrykke det? En bil kører i frigear, og en cykel kører på frihjul, men hvad gør et tog?

Hvis I kan hjælpe mig med at oversætte ovenstående ord til dansk, vil jeg være jer evigt taknemmelig.

med venlig hilsen
Christina Estrup

Forslag:
1. Direkte bremse eller maskinbremse
2. I dag anvendes ofte bane-vejkøretøj eller to-vejskøretøj
3. Driver eller ruller, hvis det er med vilje. Løbsk, hvis det er utilsigtet. Den er svær, hvis man vil oversætte konstruktionen "a coaster" ... Lidt omskrivning skal der nok til.

Og så stor ros for at søge bistand. Det kunne mange flere have nytte af :-)

Hej Christina,

Kunne vi ikke få lov til at kalde det jernbaneterminologi, her på sitet har vi lidt aversion mod udtryk som togchauffør mm.

Men jeg undres da over, at du ikke henviser til såkaldt tekniske ordbøger som den megatykke røde tekniske ordbog, jeg desværre ikke har lige ved hånden, eller Clausens tekniske ordbøger.

Nå, mit forslag til den uafhængige bremse vil da være en skinnebremse eller en magnetskinnebremse, se f.eks. denne artikel fra ingeniøren - der er talrige formuleringer i Ingeniørens dækning af IC4 toget

IC4 kørte løbsk

Mht. din skinnebil så findes der en lang række arbejdskøretøjer, som man i dag ikke ville kalde en bil, men som kan køre på vej og på skinner - det må afhænge af, hvad den sådan egentlig ligner, se f.eks. dette billede, det ville man ikke kalde en bil - måske noget med dual- eller multi- lidt efter hvor populært det skal være - det ligner jo i alt fald en traktor

skinnestyret gravko?

En coaster er vel stadig et skib, altså et mindre skib, der sejler i nærtrafik eller som feeder til større havne. Billedet på en coaster i stormvejr er da en meget god beskrivelse af et løbsk tog, men der er intet fast dansk udtryk knyttet hertil. Rutschebanevognstamme ville komme det nærmest eller rutschebanetog.

Nå, jeg bliver sikkert hurtigt modsagt af d'herrer på forumet.

I tidligere tider var et førerløst tog jo et kraftigt negativt udtryk, men da metroen nu kører førerløst har det næppe den samme negative konnotation som tidligere.

Men hvad med spøgelsestog?

Eller sådan billedet på Den flyvende hollænder - et spøgelseskib i storm - Wagners idé var opstået efter en sejlads i stormvejr syd om Norge :-)

En Roller Coaster er det vi på dansk kalder en rutschebane, så lidt jernbanerelateret er det da.

Hej Christina,

”Independent brake”:
Jeg fandt en beskrivelse af diesellokomotivers trykluftsystem i ”Fra MY til ME” af Niels-Folke Vallin, som omtaler en automatisk førerbremseventil og en hjælpebremseventil (direkte bremse). Kan det passe, at ”independent brake” er hjælpebremsen? Vil jeg kunne slippe af sted med at kalde det en lokomotivbremse? Det vil være mere forståeligt for den menige seer, som ikke ved så meget om tog.

Lokomotivbremse er ikke en korrekt term, men til brug for "civilister" synes jeg egentlig den er OK.

”Hyrail” (bil, der kan køre både på vejen og på skinner)
Jeg har fundet ordet ”skinnebil”, men alle de billeder, som jeg har fundet af skinnebiler, har været meget gamle modeller. Bruger man stadig ordet nu om dage?

Hi-Rail køretøjer som det der formentlig hentydes til i filmen (det er et stykke tid siden jeg har set den) bruges ikke på samme måde i Danmark. Der findes skinnekørende entreprenørmaskiner som anvendes ved diverse arbejder, men til daglig brug som de bruger dem i USA findes de ikke her. "Skinnebil" er igen nok et anvendeligt udtryk til "civilister", især hvis bilen også dukker op på billeder.

”Coaster”:
I starten af filmen omtaler de det løbske tog som en ”coaster”, fordi de tror, at motoren ikke er koblet til. Hvordan ville man udtrykke det? En bil kører i frigear, og en cykel kører på frihjul, men hvad gør et tog?

"It's a coaster" -> "Det ruller vist bare", hvis det kan passe ind i sammenhængen.

Hvis I kan hjælpe mig med at oversætte ovenstående ord til dansk, vil jeg være jer evigt taknemmelig.

Fint at du søger rådgivning - gid flere gjorde det :-)

Mvh
Carsten Lundsten

Coaster.

Coasting er når maskinen er sat i "idle" (tomgang) og toget kører("ruller") uden maskinkraft indkoblet. (svarer til at lade en bil køre I frigear).

Men modsvarer det så rangering af godstog, hvor togvejen og den tilbagelagte distance er rimeligt kontrolleret, eller modsvarer det et ukontrolleret jernbanetog, som ingen kan styre?

Hej Christina.

Sikke en dejlig film, du er faldet over, at tekste.
Jeg har set den mange gange, og nyder den stadig.

Når du er færdig med dit teksteprojekt, vil jeg gerne tilbyde, at læse "korrektur" på teksterne.
Eller, da jeg er boaderline-ordblind, vil jeg ikke kunne kigge efter stavefejl, men, jeg har en fornuftig forståelse for sproget og for jernbane-termerne. Og, når jeg ser film med danske tekster, bemærker min bedre halvdel, at jeg er god til at brokke mig over oversættelsesfejl.

Uanset hvad, held og lykke med projektet.

Mvh
Rasmus

Hej, Rasmus

Det er pænt af dig at tilbyde at læse mine tekster igennem, men det går desværre ikke. For at gøre det skulle du have både min tekster og enten videoen eller manuskriptet, og jeg ejer ikke rettighederne til nogen af delene (ikke engang til mine egne tekster; dem har kunden), så jeg har ikke lov til at sende dem til andre. Men hvis jeg støder på enkelte replikker, som jeg er usikker på, når jeg læser mine tekster igennem i morgen, kan det være, at jeg spørger dig om dem her. Hvis det ellers er i orden med dig?

Mvh
Christina Estrup

Tak for alle jeres svar. Jeg svarer på dem samlet her for ikke at lave en masse nye indlæg.

Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg kalder bremsen endnu. Jeg vakler mellem Jens V.'s ”direkte bremse” og det måske mindre korrekte, men for menigmand forståelige ”lokomotivbremse”. Jeg tror, jeg sover på det.

Jeg har lige netop plads til ”banevejkøretøj” for Hy-Rail, så det bliver det.

Det fungerer udmærket at kalde det ”et løbsk tog”, når de taler om toget generelt. Men når jeg har brug for at skelne mellem, om toget coast'er eller kører ”under power”, bliver ”løbsk” for upræcist. Der fungerer det nok bedst at sige, at toget ruller. Apropos det, hvordan vil I så udtrykke, at toget kører ”under power”? At det kører på motor? På maskinkraft? Noget helt tredje?

Jeg er virkelig glad for, at I vil hjælpe mig med at finde nogle brugbare termer til min tekstning.

Mvh
Christina Estrup

Tak for alle jeres svar. Jeg svarer på dem samlet her for ikke at lave en masse nye indlæg.

Jeg har ikke besluttet mig for, hvad jeg kalder bremsen endnu. Jeg vakler mellem Jens V.'s ”direkte bremse” og det måske mindre korrekte, men for menigmand forståelige ”lokomotivbremse”. Jeg tror, jeg sover på det.

Jens foreslog også 'maskinbremsen' - mon ikke menigmand kan sætte lighedstegn imellem lokomotiv og maskine?

Jeg har lige netop plads til ”banevejkøretøj” for Hy-Rail, så det bliver det.

Det fungerer udmærket at kalde det ”et løbsk tog”, når de taler om toget generelt. Men når jeg har brug for at skelne mellem, om toget coast'er eller kører ”under power”, bliver ”løbsk” for upræcist. Der fungerer det nok bedst at sige, at toget ruller. Apropos det, hvordan vil I så udtrykke, at toget kører ”under power”? At det kører på motor? På maskinkraft? Noget helt tredje?

Jeg er virkelig glad for, at I vil hjælpe mig med at finde nogle brugbare termer til min tekstning.

Mvh
Christina Estrup

Det fungerer udmærket at kalde det ”et løbsk tog”, når de taler om toget generelt. Men når jeg har brug for at skelne mellem, om toget coast'er eller kører ”under power”, bliver ”løbsk” for upræcist. Der fungerer det nok bedst at sige, at toget ruller. Apropos det, hvordan vil I så udtrykke, at toget kører ”under power”? At det kører på motor? På maskinkraft? Noget helt tredje?

Jeg vil også foreslå at det ruller. Evt løber eller løber frit. Hvis det er ned ad et rangerbjerg taler man jo om at vognene løber ned.

Det modsatte kunne være (afhængig af situationen og pladsen ) at det kører, at der er sat traktion på/til, at den (maskinen/loket) trækker, at man går frem/tilbage. Det må vel gerne være lidt indforstået banesprog, så man får fornemmelsen af de seje gutter i det dramatiske univers. Når det drejer sig om våbentyper eller sygdomme har de færreste tekstforfattere eller oversættere hæmninger overfor fagudtryk.

Viel Glück!

nold

Ps: forslag ang bremsen: den direkte eller maskinbremsen.

...Og inde på Togfotos.dk fandt jeg denne fætter:

http://www.togfotos.dk/html/nordsjaelland_3.html

der bare kaldes en hjælpevogn. Den har både jernbane- og gummihjul. Var det sådan noget lignende?

nold

Nu findes det danske ord trille jo også.

Nogle af jer kender den film, der er tale om, det gør jeg så ganske vist ikke.

Det må være væsentligt at skelne mellem situationer, hvor toget ikke er under kontrol, og hvor et godstog styres efter korrekt og ønsket procedure. I begge tilfælde kan toget rulle eller trille uden tilkoblet maskinekraft.

Eksempel: Ved grænsen mellem to forskellige elektriske strømsystemer (overledningsdrift) lader man toget trille med sænket strømaftager ind i det følgende strømsystem, f.eks. i Padborg station, og på Øresundsbroen - sidstnævnte altid uden stop eller nedbremsning.

At køre et langt tungt godstog er en kunst, som 'rigtige' lokomotivførere er stolte over at mestre. Og der er megen inerti i et rullende godstog, så at koble maskinkraften fra og lade det trille en given distance er et af værktøjerne i værktøjskassen.

Som nævnt bruges det også i rangering af godstog, afsætning af enkelte godsvogne på en mellemstation osv. at lade vognene rulle frit.

Eksempel: Ved grænsen mellem to forskellige elektriske strømsystemer (overledningsdrift) lader man toget trille med sænket strømaftager ind i det følgende strømsystem, f.eks. i Padborg station, og på Øresundsbroen - sidstnævnte altid uden stop eller nedbremsning.

Og det er her, mange af os bruger ordet "drive".

Som nævnt bruges det også i rangering af godstog, afsætning af enkelte godsvogne på en mellemstation osv. at lade vognene rulle frit.

Forhåbentlig ikke i Danmark... :-)

Og det er her, mange af os bruger ordet "drive".

Hvis jeg nu var lidt kæk, kunne jeg kalde det løbske tog en "drivert". ;-) Nej, måske ikke ... Jeg holder mig til at lade det være "et rullende tog". Det fungerer i konteksten, og det er ikke alt for langt.

Næh, for der er ikke megen jernbanegodstrafik tilbage i Danmark - udover transitgodstogene.

Jeg kan anbefale en morgenstund f.eks. ved ÖBB i Feldkirch, som jeg tilbragte for nylig ved afventen af et forsinket Eurocity fra Schweiz i retning mod Innsbruck.

Det modsatte kunne være (afhængig af situationen og pladsen ) at det kører, at der er sat traktion på/til, at den (maskinen/loket) trækker, at man går frem/tilbage. Det må vel gerne være lidt indforstået banesprog, så man får fornemmelsen af de seje gutter i det dramatiske univers. Når det drejer sig om våbentyper eller sygdomme har de færreste tekstforfattere eller oversættere hæmninger overfor fagudtryk.

Fagtermer er glimrende, så længe man ikke hægter alt for mange ikke-fagfolk af. "Maskinen trækker" er fuldt forståeligt, så det har jeg brugt, når jernbanefolkene taler om det internt. Når en af dem skal forklare politiet, hvad der foregår, har jeg brugt Metrohenriks forslag med "Det kører med maskinkraft."

Jeg er virkelig glad for, at I vil hjælpe mig med at finde nogle brugbare termer til min tekstning.

Og så satser vi naturligvis på, at du styrer udenom de klassiske faldgruber... :-)

Vi har set en "engineer" blive til en ingeniør,
vi har set en "train driver" blive til en togfører,
vi har set et "freight train" blive til et fragttog, og
vi har set en "fire man" blive til en brandmand.

Har du styr på "dispatcher"? "Signal man"? "Throw a switch"? (så vidt jeg husker, spiller den handling en central rolle i starten af filmen).

Oversættelse er en kunst - uden sammenhæng i øvrigt vil jeg gerne anbefale bogen her: Ti faldgruber - oversættelse for ikke-oversættere. Den er (bl.a.) til alle os, der sidder og jamrer bedrevidende foran skærmen eller hulker hjerteskærende, når vi læser avisartikler fra USA... :-)

Vi har set en "engineer" blive til en ingeniør,
vi har set en "train driver" blive til en togfører,
vi har set et "freight train" blive til et fragttog, og
vi har set en "fire man" blive til en brandmand.

Burde du så ikke bringe de rette oversættelser?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Vi har set en "engineer" blive til en ingeniør,
vi har set en "train driver" blive til en togfører,
vi har set et "freight train" blive til et fragttog, og
vi har set en "fire man" blive til en brandmand.

Burde du så ikke bringe de rette oversættelser?

Det var tænkt som et oplæg til eftertanke uden facitliste - men måske alligevel. Mine bud, som ikke nødvendigvis er sandheden...:

"Engineer" er som regel lokomotivfører, medmindre han/hun er "railway/railroad engineer", for så er der sandsynligvis tale om en ingeniør... en jernbaneingeniør.

"Train driver" kan nok ikke være andet end lokomotivfører. I filmen "The Taking of Pelham 1-2-3" er der tale om en "motor man", som (måske?) skal oversættes til vores (forældede) "motorfører" eller "elektrofører".

"Freight train" = godstog

"Fire man" er - oprindeligt - fyrbøder, men visse steder fortsatte man med "fire man" også efter dieseldriftens indførelse, og så bliver oversættelsen lidt trickey... "assistent", måske? Eller "2.-mand"? "Medhjælper"? I den aktuelt omtalte film er der en "2.-mand" med, men har er - som jeg husker det - under indøvelse/uddannelse, så han er måske "aspirant"...?

Der er rigtigt meget sjovt af lege med i jernbane-oversætter-branchen... :-)

"Fire man" er - oprindeligt - fyrbøder, men visse steder fortsatte man med "fire man" også efter dieseldriftens indførelse, og så bliver oversættelsen lidt trickey... "assistent", måske? Eller "2.-mand"? "Medhjælper"?

Titlen var uændret, og man beholdt stillingen meget længe efter dampen, selvom "fyrbøderen" i praksis intet havde at lave. Til sidst blev den nærmest et symbol på fagforeningstyranni og blev til sidst afskaffet. Dengang skulle der 5 mand til at køre et amerikansk godstog...

I den aktuelt omtalte film er der en "2.-mand" med, men har er - som jeg husker det - under indøvelse/uddannelse, så han er måske "aspirant"...?

Han har formentlig titel af "conductor". Evt. dansk version bør nok være "rangist" for at komme tæt på moderne funktion. Men egentlig er det vel nærmest den danske togfører fra dengang godstogene havde sådan én.

/Carsten Lundsten

I den aktuelt omtalte film er der en "2.-mand" med, men har er - som jeg husker det - under indøvelse/uddannelse, så han er måske "aspirant"...?

Han har formentlig titel af "conductor". Evt. dansk version bør nok være "rangist" for at komme tæt på moderne funktion. Men egentlig er det vel nærmest den danske togfører fra dengang godstogene havde sådan én.

Andenmanden er nyudlært "conductor". Og jeg har kaldt ham togfører, fordi det passer bedst med funktionen, selv om de ikke længere findes på danske godstog. Virker det ikke også logisk, når han har en overordnet stilling i forhold til lokoføreren?

Han har formentlig titel af "conductor". Evt. dansk version bør nok være "rangist" for at komme tæt på moderne funktion. Men egentlig er det vel nærmest den danske togfører fra dengang godstogene havde sådan én.

Andenmanden er nyudlært "conductor". Og jeg har kaldt ham togfører, fordi det passer bedst med funktionen, selv om de ikke længere findes på danske godstog. Virker det ikke også logisk, når han har en overordnet stilling i forhold til lokoføreren?

På et amerikansk tog er det lokomotivføreren der er øverst. Conductoren avancerer typisk til lokomotivfører efter nogle år.

Mvh
Carsten Lundsten

Åh, jeg troede, det var omvendt, fordi lokoføreren et sted siger "you're the conductor. Once we get our freight, it's your train. I'm just the guy drivin' it."

Fungerer det at kalde conductor for "togfører" alligevel? Det er ham, der tager sig af alt papirarbejdet.

Åh, jeg troede, det var omvendt, fordi lokoføreren et sted siger "you're the conductor. Once we get our freight, it's your train. I'm just the guy drivin' it."

Det var vist ironisk ment - så vidt jeg husker filmen :-)

Fungerer det at kalde conductor for "togfører" alligevel? Det er ham, der tager sig af alt papirarbejdet.

Ja, det gør det vel nok, men jeg ville nok have foretrukket rangisten. På den anden side er der vel ikke mange blandt publikum der vil vide hvad det er eller hvordan det udtales ;-)

Mvh
Carsten Lundsten - fra sin telefon - arrgh noget bøvl!!!

"Fire man" er - oprindeligt - fyrbøder, men visse steder fortsatte man med "fire man" også efter dieseldriftens indførelse, og så bliver oversættelsen lidt trickey... "assistent", måske? Eller "2.-mand"? "Medhjælper"? I den aktuelt omtalte film er der en "2.-mand" med, men har er - som jeg husker det - under indøvelse/uddannelse, så han er måske "aspirant"...?

Som et kuriosum hedder fyrbøder på fransk "chauffeur".

Og så satser vi naturligvis på, at du styrer udenom de klassiske faldgruber...

Vi har set en "engineer" blive til en ingeniør,
vi har set en "train driver" blive til en togfører,
vi har set et "freight train" blive til et fragttog, og
vi har set en "fire man" blive til en brandmand.

Har du styr på "dispatcher"? "Signal man"? "Throw a switch"? (så vidt jeg husker, spiller den handling en central rolle i starten af filmen).

Ordet "engineer" burde være forsynet med røde advarselslamper i samtlige ordbøger. Det kan være alt fra en halvskolet tekniker til en ingeniør til maskinmesteren på et skib. Og i et tog er det lokoføreren - som ikke må forveksles med togføreren, som er den, der fløjter afgang, foretager billetkontrol mv. samt er leder for resten af togpersonalet i toget. Jeg har brugt togfører om "conductor" i filmen.

(Min papbror er lokofører. Hvis jeg begynder at lade en togfører køre lokomotiv, bliver jeg hånet.)

"Fire man" og "signal man" optræder ikke i filmen, så det har jeg ikke brug for at vide hvad hedder på dansk lige p.t. Man ser ”dispatcher” (trafikleder), men hans titel nævnes aldrig. Vi får bare at vide, at han sidder på ”the dispatch”, som er blevet til ”centralen”, fordi ”fjernstyringscentralen” er et forbandet langt ord at skulle klemme ind i en undertekst, hvor jeg kun har 74 anslag at rutte med, og orddelinger er forbudt.

”Throw a switch” har jeg fået at vide er at omstille et sporskifte. Er der et mere jernbanejargonagtigt udtryk for det, som jeg kunne pifte mine tekster op med?

Oversættelse er en kunst - uden sammenhæng i øvrigt vil jeg gerne anbefale bogen her: Ti faldgruber - oversættelse for ikke-oversættere. Den er (bl.a.) til alle os, der sidder og jamrer bedrevidende foran skærmen eller hulker hjerteskærende, når vi læser avisartikler fra USA...

Kirsten sidder ved skrivebordet over for mig og storsmiler over, at du anbefaler hendes bog. Vi har været kolleger i seks år, og vi deler tit serier til tekstning med hinanden.

Man ser ”dispatcher” (trafikleder), men hans titel nævnes aldrig. Vi får bare at vide, at han sidder på ”the dispatch”, som er blevet til ”centralen”, fordi ”fjernstyringscentralen” er et forbandet langt ord at skulle klemme ind i en undertekst, hvor jeg kun har 74 anslag at rutte med, og orddelinger er forbudt.

Accepteret :-)

”Throw a switch” har jeg fået at vide er at omstille et sporskifte. Er der et mere jernbanejargonagtigt udtryk for det, som jeg kunne pifte mine tekster op med?

Omstille er rigtigt godt! :-)

Oversættelse er en kunst - uden sammenhæng i øvrigt vil jeg gerne anbefale bogen her: Ti faldgruber - oversættelse for ikke-oversættere. Den er (bl.a.) til alle os, der sidder og jamrer bedrevidende foran skærmen eller hulker hjerteskærende, når vi læser avisartikler fra USA...

Kirsten sidder ved skrivebordet over for mig og storsmiler over, at du anbefaler hendes bog. Vi har været kolleger i seks år, og vi deler tit serier til tekstning med hinanden.

Jeg skrev direkte til hende med "en buket roser", da jeg havde læst hendes bog - og hun svarede sødt tilbage.

Hils hende! :-)

”Throw a switch” har jeg fået at vide er at omstille et sporskifte. Er der et mere jernbanejargonagtigt udtryk for det, som jeg kunne pifte mine tekster op med?

I daglig tale bruger man også at svinge et (spor)skifte.

Nold

”Throw a switch” har jeg fået at vide er at omstille et sporskifte. Er der et mere jernbanejargonagtigt udtryk for det, som jeg kunne pifte mine tekster op med?

I daglig tale bruger man også at svinge et (spor)skifte.

At svinge et sporskifte forbinder jeg med et håndbetjent skifte (med ost). At omstille et fjernbetjent sporskifte kaldes vel også "at dreje et skifte".

Med venlig hilsen

Carsten

Jeg har lige netop plads til ”banevejkøretøj” for Hy-Rail, så det bliver det.

På Metroen har vi to af disse, de bliver under et kaldt "skinne-vej-køretøjer", så banevejkøretøj passer fint.

Det fungerer udmærket at kalde det ”et løbsk tog”, når de taler om toget generelt. Men når jeg har brug for at skelne mellem, om toget coast'er eller kører ”under power”, bliver ”løbsk” for upræcist. Der fungerer det nok bedst at sige, at toget ruller. Apropos det, hvordan vil I så udtrykke, at toget kører ”under power”? At det kører på motor? På maskinkraft? Noget helt tredje?

Coaster, er vel "frihjul", vi bruger udtrykket coaster, i mangel af et godt dansk udtryk.
Under power, kan være "med maskinkraft".

Jeg er virkelig glad for, at I vil hjælpe mig med at finde nogle brugbare termer til min tekstning.

Mvh
Christina Estrup

Er virkelig glad for at man spørger om hjælp.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Bonusspørgsmål: Kan I hjælpe mig med et replikskifte?

De vil standse det løbske tog ved at køre et andet lokomotiv op bag ved det i bak, koble det sammen med den bageste vogn og så trække modsat togets kørselsretning. Og så bliver der sagt:

A: Conventional wisdom says to just gun it in the opposite direction, but you'll have a better shot alternating full throttle with dynamic braking.
B: We can't afford to lose counter-thrust.
A: What you'll lose in counter-thrust, you'll compensate for in tractive force.

I mine undertekster har jeg skrevet:

Fornuften siger, at I bare skal
give fuld gas i modsat retning -

- men prøv at veksle mellem
fuld kraft og dynamisk bremsning.

- Så mister vi fremdrift.
- Det opvejes af trækkraften.

Jeg er meget usikker på oversættelsen af "counter-thrust".

De to sidste replikker skal kunne være i én tekstblok. Der er plads til 35 anslag på hver linje, når man trækker dialogstregerne fra.

Her er mit bud idet jeg læser det som at motorbremse:

Lærebogen siger, at I bare skal give fuld kraft i modsat retning –

men dynamisk bremsning i køreretningen vil virke meget bedre

Jamen vi er nødt til at trække i bakgear med motorkraft

Nej, det opvejes af fordelene ved at motorbremse

Lader mig gerne korrigere :-)

Her er mit bud idet jeg læser det som at motorbremse:

Lærebogen siger, at I bare skal give fuld kraft i modsat retning –

men dynamisk bremsning i køreretningen vil virke meget bedre

Jamen vi er nødt til at trække i bakgear med motorkraft

Nej, det opvejes af fordelene ved at motorbremse

Lader mig gerne korrigere

Det med "i bakgear" fungerer i hvert fald ikke, for lokomotivet skal køre fremad for at trække i den modsatte retning end den, det løbske tog bevæger sig i. Lokomotivet bakker op til bagenden af det løbske tog og kobler sig på med bagenden mod togets bagende.

OK jeg kan se hvad du mener, jeg tænker i europæiske lokomotiver, der kører lige godt i begge retninger.

Er der nogen bud her på funktionen af et amerikansk diesellok - skal det vende i førerhusretningen for at have største trækkraft?

Men jeg antager, at motorbremsningen alligevel må være i den retning, toget ruller, det vil i givet fald så være i lokomotivets bakgear retning, mens full throttle er at fuld kraft frem, hvor loket så i første omgang glider på skinnerne.

Så bliver man nok nødt til at holde fast i en oversættelse af alternerende.

Hvem byder på US diesellok?

Hvem byder på US diesellok?

Amerikanske diesellok kører lige godt i begge retninger, og det er ligegyldigt, hvordan de vender, når de er indkoblet med flere (multiplekoblet). Men man kører ikke strækningskørsel med "den lange ende" forrest, det er førerhuset ikke indrettet til.

M.v.h.
Niels

Nu har jeg ikke selv set filmen, men jeg forestiller mig det, som Nordexpress beskriver, altså at maskinen veksler mellem motorbremsning, hvor lokomotivets hjul ikke glider, og fuld kraft modsat bevægelsesretningen, hvor hjulene nødvendigvis må glide.

I så fald bliver "counter-thrust" til noget i retningen af "trækkraft i modsat retning", hvilket sikkert sagtens kunne erstattes af 'fremdrift' i kort form. "Tractive force" er så den kraft, som kan overføres fra toget til skinnerne. Jeg kunne foreslå 'adhæsion' som en oversættelse.

Ud over det, så synes jeg bedre om cwe's originale tekst end din, Nordexpress, er jeg bange for.

Billedet af hvad der faktisk foregår synes jo nu klart. Diesellok'et vender bagende mod godstogets bagende, der er i færd med at fjerne sig.

1) Herr A Anbefaler jo ikke conventional wisdom, men går imod denne. At kalde dette fornuften synes jeg er misvisende.

2) Thrust er fagtermen for drivtrykket fra en jetmotor på et fly. Counter-thrust er det at vende jetmotorerne under landing for med et modsatrettet lufttryk at forkorte bremselængden, f.eks. på et hangarskib. I vore støjplagede dage er det som regel ikke tilladt i normal drift i en almindelig lufthavn, men kan lade sig gøre også på et passagerfly.

3) Min lettere justering bliver derfor denne:

Lærebogen siger, at I bare skal give fuld kraft i modsat retning
– men I får mere ud af at veksle mellem fuld kraft og dynamisk bremsning

Så mister vi fremdrift

Nej, det opvejes af motorbremsens [adhæsions-] virkning

Billedet af hvad der faktisk foregår synes jo nu klart. Diesellok'et vender bagende mod godstogets bagende, der er i færd med at fjerne sig.

1) Herr A Anbefaler jo ikke conventional wisdom, men går imod denne. At kalde dette fornuften synes jeg er misvisende.

2) Thrust er fagtermen for drivtrykket fra en jetmotor på et fly. Counter-thrust er det at vende jetmotorerne under landing for med et modsatrettet lufttryk at forkorte bremselængden, f.eks. på et hangarskib. I vore støjplagede dage er det som regel ikke tilladt i normal drift i en almindelig lufthavn, men kan lade sig gøre også på et passagerfly.

3) Min lettere justering bliver derfor denne:

Lærebogen siger, at I bare skal give fuld kraft i modsat retning
– men I får mere ud af at veksle mellem fuld kraft og dynamisk bremsning

Så mister vi fremdrift

Nej, det opvejes af motorbremsens [adhæsions-] virkning

Du har ret i det med lærebog kontra fornuft. Og så tror jeg, at "bremsens virkning" kunne være en god 'gummiløsning' til den sidste replik. Så roder jeg mig ikke ud i at tage stilling til, hvilken kraft der virker hvordan på hvad.

Nej, det opvejes af motorbremsens [adhæsions-] virkning

"Motorbremse" er noget vrøvl på diesellokomotiver med elektrisk transmission.

Amerikanske diesellok kører lige godt i begge retninger, og det er ligegyldigt, hvordan de vender, når de er indkoblet med flere (multiplekoblet). Men man kører ikke strækningskørsel med "den lange ende" forrest, det er førerhuset ikke indrettet til.

Lokomotivet kan godt være indrettet til kørsel "long hood forward". Nogle baneselskaber gjorde netop sådan.

Lokomotivet kan godt være indrettet til kørsel "long hood forward". Nogle baneselskaber gjorde netop sådan.

Det har du naturligvis ret i, og det er der redegjort for her: http://en.wikipedia.org/wiki/Long_hood .

Men stadigvæk gælder, at selv om et lokomotiv er indrettet til kun at køre strækningskørsel "i én retning", kører det som nævnt lige godt uanset, hvordan det vender, når f.eks. multiplekoblet med andre.

M.v.h.
Niels

Bonusspørgsmål: Kan I hjælpe mig med et replikskifte?

De vil standse det løbske tog ved at køre et andet lokomotiv op bag ved det i bak, koble det sammen med den bageste vogn og så trække modsat togets kørselsretning. Og så bliver der sagt:

A: Conventional wisdom says to just gun it in the opposite direction, but you'll have a better shot alternating full throttle with dynamic braking.
B: We can't afford to lose counter-thrust.
A: What you'll lose in counter-thrust, you'll compensate for in tractive force.

I mine undertekster har jeg skrevet:

Fornuften siger, at I bare skal
give fuld gas i modsat retning -

- men prøv at veksle mellem
fuld kraft og dynamisk bremsning.

- Så mister vi fremdrift.
- Det opvejes af trækkraften.

Jeg er meget usikker på oversættelsen af "counter-thrust".

Og så måtte filmen alligevel støves af... ;-) Replikkerne veksles over radioen mellem en repræsentant fra Federal Railroad Administration ("Jernbanetilsynet") og lokomotivføreren og går på hvad de skal gøre for mest effektivt at bremse toget når de er koblet på. Nemlig at skifte mellem fuld gas modsat køreretningen og så at bruge el-bremsen ("dynamic brake").

Jeg har aldrig hørt "thrust" blive brugt i den forbindelse. Ligesom "tractive force" nok snarere skulle have været "tractive effort". Men det der formentlig menes er at de mister effekt ved at bruge el-bremsen (motoren kan levere større effekt), men at det opvejes af trækkraften, underforstået at el-bremsen bedre kan styre trækkraften (fordi hjulene ikke glider). Hvilket understøttes af de efterfølgende scener hvor lokomotivføreren vælger bremsemetode efter hvad der virker bedst i situationen (det afhænger nemlig bl.a. af hastigheden). Så forslaget er:

- Så mister vi effekt
- Det opvejes af trækkraften

Mvh
Carsten Lundsten

Nu har jeg sendt min film videre i systemet. Mange tak for alle jeres forslag og indspark til den. Jeg håber, at der kom nogle undertekster ud af det, som I ikke vil sidde og krumme tæer over.

Jeg kan desværre ikke sige, hvor eller hvornår filmen bliver sendt, ifald nogen vil se den. Det bliver på en af DR's kanaler, og formentlig engang i det nye år.

God jul til jer alle sammen!

Nu har jeg sendt min film videre i systemet. Mange tak for alle jeres forslag og indspark til den. Jeg håber, at der kom nogle undertekster ud af det, som I ikke vil sidde og krumme tæer over.

Jeg kan desværre ikke sige, hvor eller hvornår filmen bliver sendt, ifald nogen vil se den. Det bliver på en af DR's kanaler, og formentlig engang i det nye år.

God jul til jer alle sammen!

Det har været en fornøjelse! Altid velkommen tilbage.

Nold

Mon ikke det er den film der sendes netop nu som fredagsfilm på DR1?
(Hvis I ikke skulle have opdaget det)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Den kom tidligt på!
Nydeligt arbejde ved skrivemaskinen dér!
Jeg synes alt det jernbanemæssige var fuldt forståeligt og uden vrøvl. Men der er godtnok røget noget fyrværkeri afsted under hjulene...

Nold

Den kom tidligt på!
Nydeligt arbejde ved skrivemaskinen dér!
Jeg synes alt det jernbanemæssige var fuldt forståeligt og uden vrøvl.

Ja, det er
[image]

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Tusind tak for alle jeres roser. Det betyder virkelig meget for mig, at mine tekster har fundet nåde for jeres ekspertøjne. Men det er også jeres fortjeneste, at teksterne blev så vellykkede; jeg kunne ikke have lavet dem uden jeres hjælpsomhed.

mvh
Christina

Jep.. Det var godt arbejde du fik lavet der. Let og fuldt forståeligt.
Nød at læse dine gode oversættelser.

--
[image]

..... og dramaet kan (gen)ses i eftermiddag kl. 16:05 på DR3.

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Ingeniøren

DSB trafikinformation

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak