Citat fra: dkat Dato 4/05-23, 14:36Kapacitetsproblemerne kan vel ikke afhjælpes af automatisering alene?
Man kan med fuldautomatisk drift gå fra 30 til 36 tog i timen i Boulevardbanen. Så har man et tog hver 100 sekunder, mod nuværende 1 tog pr 120 sekunder. Den teoretiske grænse ligger vist på omkring 1 tog hver 85 sekunder, men det kan næppe lade sig gøre på S-banen grundet de mange forgreninger.
36 tog i timen er næppe tilstrækkeligt til at løse alle kapacitetsproblemerne, men det kan godt afhjælpe dem en del.
Derudover er der en mulighed for at køre 8 tog i timen hver på linje A, B, C og E, nedlægge Bx, og så lade H være 4 tog i timen Ballerup-Carlsberg (med det kommende vendespor), hvorved man vil opnå en
smule reservekapacitet i røret. Det vil dog være en lille forringelse af betjeningen af de store stationer på Høje Taastrup-banen, da hurtigtogene frafalder og man mister 1 tog i timen. Til gengæld er der regionaltog der kan fungere som hurtigtog, som også på et tidspunkt får stop ved Glostrup igen.
Men som nævnt kan kapacitetsproblemerne også i stor grad afhjælpes uden hyppigere tog, bare med længere tog. Men højere frekvens har også flere afledte goder, som er ønskværdige. Jeg tror dog man bliver nødt til at kigge på en S-togstunnel nr 2 på et eller andet tidspunkt, under alle omstændigheder, om det så bliver en Eksprestunnel eller ved at gøre alle Boulevardbanens spor til S-tog.
Citat fra: hummel_62 Dato 4/05-23, 14:58S-tog Roskilde vi taler om 3 stationer ?? Hedehusende Trekronner og Roskilde.
Vil man tage 2 fjerntog spor, så det kun er Roskilde der skal en større ombygning igennem.
Eller skal S-tog holde ude ved Ro's torv ??
Planen er at lade de to nordlige spor overgå til S-tog.
Dette kan dog potentielt give nogle kapacitetsproblemer på regionalbanen, eftersom man (så vidt jeg husker) stadig ønsker 4 standsende regionaltog ved Trekroner i timen, og 2 på Hedehusene. Jeg mener man burde udvide Hedehusene og Trekroner til 6 spor hver. Hvis man mener 6 perronspor bliver for dyrt kan man altid bygge det som 2 S-togs perronspor, 2 regional perronspor, og 2 regional overhalingsspor.
Det bliver vist til 12 regionaltog i timen hver vej, plus dertil godstog... det kan godt blive ret meget at håndtere hvis man kun har to spor ved stationerne.