Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Stockholm. T-banen
Gå ned Sider:[1] 2
Stockholm. T-banen
Af Ottoemil. 12/06-23, 14:51.
Goddag i forummet.

Som jeg har nævnt i tidligere tråde, var jeg i Stockholm og omegn i forrige weekend.
Stockholms metro, som kaldes T-banen (tunnelbanen), er et stort net, som strækker sig langt ud i forstæderne, delvis under anvendelse af traceer fra tidligere forstads-sporvejslinier. Driftsmæssigt er T-banen opdelt i tre 'grundlinier': Den grønne, den blå og den røde, som dog har sporforbindelse med hinanden. Hver 'grundlinie' har flere linier, som kendetegnedes ved tocifrede linienumre, for eksempel hører linie 10 og 11 på den blå T-bane.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
T-banen, skematisk linienetplan

Her er et par billeder fra de forskellige 'farver':


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Rådmansgatan på grøn linie. Stationen er en af de oprindelige fra den anden delstrækning af T-banen fra 1952, Hötorget-Vällingby.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Rådmansgatan på et postkort fra kort efter åbningen.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Et tog på rød linie er på vej ind på station Gamla Stan, på vej mod Östermalmstorg. Mellem Slussen og T-centralen via Gamla Stan har rød og blå linie hver sit dobbeltspor. Vognen er C30 nr. 2315.



Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Blå linie, station Solna Centrum. Toget på linie 11 til Kungsträdgården består af vogne af litra C14, forrest nr. 1384 (ASEA 1988).


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Den mest udbredte vogntype er litra C20. Her holder vogn 2069 (ASEA 2000) på stationen Västra Skogen på blå linie, på vej mod Hjulsta. Togsættene er tredelte: Den midterste 'vogn' er 4 akslet med 2 boggier, ydervognene har hver en boggie og er i enden modsat boggien 'ophængte' i midtervognen. De fleste tog på T-banen består af 2 eller 3 C20-sæt.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Interiør af C20-tog


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Den nyeste togtype, C30, bygget af Bombardier fra 2020, så jeg kun på den røde linie. Her holder et tog med vogn 2330 forrest, på stationen i Ropsten, klar til afgang mod Norsborg.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Interiør af C30-tog.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
På det er lokale sporvejsmuseum er vogn 2417 (ASEA/ASJ 1960) udstillet.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Interiør af vogn 2417.

Jeg vil ved lejlighed vende tilbage med lidt mere om T-banen, som jeg må indrømme, at jeg er ret imponeret af, ikke mindst hvad angås stationernes  arkitektur og kunstneriske udsmykning – det er virkelig noget andet end de ensartede puritanske stationer på metroen i København (ja, jeg ved godt, at der bliver kunstnerisk udsmykning af stationerne på sydhavnslinien, og det glæder jeg mig til at se!)

v.h.
Ottoemil

Stockholm. T-banen
Af Niels Munch. 12/06-23, 16:01.
Hej Otoemil,

Tak for endnu et interessant indslag fra en by, der ikke synes at have berøringsangst i henseende til skinnebunden persontrafik.

À propos "din" grønne T-banevogn (C2 nr. 2417, 1960 ASEA/ASJ, museumsvogn 1990), så er det vel værd at erindre om besøget af "slægtningen" C4 nr. 2452 i København 1961: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=28863 .

Bedste hilsener
Niels

Stockholm. T-banen, den grønne linie
Af Ottoemil. 5/07-23, 09:31.
Seneste redigering: 5/07-23, 09:35 af Ottoemil
Goddag i forummet!

Som jeg har nævnt tidligere, blandt andet i denne tråd, var jeg en tur i Stockholm og omegn i  begyndelsen af juni. Sidste weekend havde jeg lejlighed til en tur til Stockholm igen, og i det følgende vil jeg vise nogle billeder fra de to ture. Først noget fra den grønne T-banelinie.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Den grønne linie er den ældste T-banelinie i Stockholm. Den første strækning, Slussen-Hökarängen, åbnedes i 1950. Mellem Slussen og Skanstull blev en i 1933 anlagt sporvejstunnel, med stationerne Södra Bantorget (nu Medborgarplatsen) og Ringvägen (nu Skanstull), ombygget til T-bane.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I tunnelens sporvejstid (1933-50) endte de sydlige forstadslinier i en sløjfe ved Slussen. Her er et billede fra sporvejsmuseet i Stockholm af en model af dette anlæg.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Ringvägen i 1937 med sporvognstog på forstadslinie 19 til Örby.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Skanstull (tidl. Ringvägen) 3.6.2023. Bemærk, at beslagene til bæretrådene fra sporvejstiden stadig kan ses i loftet.

I 1951 åbnedes 'afgreningen' Gullmarsplan-Stureby på den ombyggede trace fra forstadssporvejslinie 19 (Örbybanan). Såvidt jeg ved, er det planen, at denne gren af den grønne linie (i 2030?) skal overtages af en underjordisk forlængelse af den blå linie fra Kungsträdgården til Stureby og videre derfra på bestående strækning til Hagsätra. Det er tydeligt, at der mellem Gullmarsplan og Stureby er tale om en tidligere sporvejstrace, for der er ret skarpe kurver og kraftige stigninger.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 
Station Globen, 30.6.2023. Til venstre et tog på sporvejen Tvärbanan, linie 30 til Solna Station, med to vogne af type A35. Til højre et tog (vogntype C20) på den grønne T-banelinie 19 til Hagsätra, som altså kører på en tidligere sporvejstrace.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Enskede Gård med et tog (vogntype C20) på vej mod syd. Figuren, der klatrer i perrontaget, er en del af stationens kunstneriske udsmykning (Maria Miesenberger: Ögonblick i rörelse, 2014). 30.6.2023

I 1952 åbnedes T-banen fra Hötorget til Vällingby, men først i 1957 blev de to dele forbundet, da strækningen Hötorget-Slussen blev åbnet. Banen til Vällingby var for en stor dels vedkommende ombygget forstadssporvej, linie 11, Ängbybanan. Sidelinien  Alvik-Nockeby egnede sig ikke til ombygning til T-bane, så den blev bibeholdt som sporvej, og i Alvik blev der sørget for gode omstigningsforhold mellem sporvej og T-bane.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Alvik. Sporvejslinie 12 har endestation mellem T-banens perronspor. Til venstre et T-banetog type C20 på vej mod centrum. Sporvognen er nr. 436 (type A32, Bombardier/ADtranz 2003). 1.6.2023. Tvärbanan, linie 30 og 31, har stoppested under T-banens og sporvognslinie 12s station. Tvärbanan og linie 12 vil jeg ved lejlighed vende tilbage til.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Blackeberg fra 1952 ligner med sin betonkuppel ikke nogen af de andre T-banestationer.  4.6.2023

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Odenplan med C20-tog. 1.7.2023.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Seneste forlængelse af den grønne linie er stykket fra Bagarmossen (hvor den tidligere endestation blev nedlagt og erstattet af en nybygget underjordisk station) til Skarpnäck, som blev åbnet i 1994. Her holder et C20-tog på station Skarpnäck klar til afgang mod Odenplan.

Jeg har hentet information og inspiration i bl.a. følgende bøger:
Nils Carl Aspenberger: Från Söder til Östermalm. Spårvägar, förortbanor och trådbussar i Stockholm. Baneforlaget 1996.
Stockholm på spåret (red: Thomas Lange). Från hästspårväg til snabbspårväg. Svenska Spårvägssälskapet 1998
Ulf Diehl och Lannart Nilsson: Svenska lok och motorvagnar med personvagnar 2023-01-01. Trafiknostalgiska Förlaget 2023

v.h.
Ottoemil

Stockholm. T-banen
Af Jan Bertelsen. 5/07-23, 14:47.
Hej, der er også det fede ved T-banen at ganske mange af stationerne er kunstnerisk udsmykkede og flotte at se på. I Sverige har man været så fornuftige at vedtage at en andel af anlægsomkostningerne skal gå til kunstnerisk udsmykning. Det har givet nogle flotte seværdige stationer, isæt på den blå linie. Kæresten og jeg var i Stockholm for nogle år siden og brugte en regnvejrseftermiddag på at bese mange af disse - nogle af dem tog dem det 15-20 minutter at bese.

Mine favoritter er Solna Centrum og Rinke by, men se selv dem alle her: http://konst.sl.se/konstverk/

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Plats: Solna centrum
Stationens årtal: 1975
Konstnär: Anders Åberg, Karl-Olov Björk
År: 1975
Foto: Hans Ekestang

Hilsen
Jan






Stockholm. T-banen
Af Jonas1983. 5/07-23, 16:44.
Citat fra: jbetn Dato  5/07-23, 14:47I Sverige har man været så fornuftige at vedtage at en andel af anlægsomkostningerne skal gå til kunstnerisk udsmykning.



Det har vi skam også i Danmark.
Når staten bygger, skal rundt regnet 1,5 % af anlægsudgifterne gå til kunst, jf. det såkaldte kunstcirkulære.
https://www.kunst.dk/det-satser-vi-paa/kunst-i-din-hverdag/igang-med-kunst-i-offentligt-rum/et-kunstprojekt-i-praksis/raadgivning-til-statslige-bygherrer

Om resultaterne i Danmark står mål med dem i Sverige må være op til den enkelte...

Stockholm. T-banen
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 5/07-23, 17:15.
Citat fra: Jonas1983 Dato  5/07-23, 16:44Når staten bygger, skal rundt regnet 1,5 % af anlægsudgifterne gå til kunst, jf. det såkaldte kunstcirkulære.
https://www.kunst.dk/det-satser-vi-paa/kunst-i-din-hverdag/igang-med-kunst-i-offentligt-rum/et-kunstprojekt-i-praksis/raadgivning-til-statslige-bygherrer


Nogen gange får man så et kunstværk i stedet for en ekstra elevator og den kan man jo glæde sig over når den enlige elevator er ude af drift.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Stockholm. T-banen
Af asg. 5/07-23, 18:23.
Citat fra: Per Holm Dato  5/07-23, 17:15
Citat fra: Jonas1983 Dato  5/07-23, 16:44Når staten bygger, skal rundt regnet 1,5 % af anlægsudgifterne gå til kunst, jf. det såkaldte kunstcirkulære.
https://www.kunst.dk/det-satser-vi-paa/kunst-i-din-hverdag/igang-med-kunst-i-offentligt-rum/et-kunstprojekt-i-praksis/raadgivning-til-statslige-bygherrer


Nogen gange får man så et kunstværk i stedet for en ekstra elevator og den kan man jo glæde sig over når den enlige elevator er ude af drift.

Og andre gange går det den anden vej. Da Retten i Aarhus for nogle år siden gennemgribende renoverede det gamle tingshus, etablerede man for første gang en elevator i bygningen. Elevatoren "tjente" sig overordnet selv hjem, idet selve elevatoren som udført som et integreret kunstprojekt og i dag kan man nyde elevatorens flotte glaspartier i hele bygningen.

https://bygst.dk/byggeri/projekter/retten-i-aarhus/

Stockholm. T-banen
Af Togiudlandet. 5/07-23, 19:31.
Citat fra: Per Holm Dato  5/07-23, 17:15
Citat fra: Jonas1983 Dato  5/07-23, 16:44Når staten bygger, skal rundt regnet 1,5 % af anlægsudgifterne gå til kunst, jf. det såkaldte kunstcirkulære.
https://www.kunst.dk/det-satser-vi-paa/kunst-i-din-hverdag/igang-med-kunst-i-offentligt-rum/et-kunstprojekt-i-praksis/raadgivning-til-statslige-bygherrer


Nogen gange får man så et kunstværk i stedet for en ekstra elevator og den kan man jo glæde sig over når den enlige elevator er ude af drift.

Gad vide, hvad pengene så er brugt til i den danske metro. I Stockholm har de både kunst, flere elevatorer, rulletrapper til gadeplan, 3-4 eller flere udgange med fodgængertunneller og butikker under vejene, tydelige afgangstavler ved indgangene og ofte ved rulletrapperne, 3 gange så lange tog og stadigvæk "tog hele tiden", sporarbejde i den togfri tid om natten, spærrevagter/billetkontrol ved indgangene og vagtkorps døgnet rundt.

Vi har så en førerløs metro.

Det er selvfølgelig ikke på alle stationer, det er sådan, hverken i København eller Stockholm, men alligevel, så synes jeg nu den stockholmske metro slår den københavnske big time 😜

Stockholm. T-banen
Af Niels Munch. 10/07-23, 09:03.
Seneste redigering: 10/07-23, 09:08 af Niels Munch
Kære Ottoemil,

Spændende, som dit fine indlæg om T-banan i Stockholm er blevet afsporet til at handle om kapaciteten over Øresund og hvad deraf følger; emner, som der til hudløshed er blevet elaboreret på herinde, både på gammelt og nyt forum.

Men lad mig vende tilbage til idéen om svensk metro til København:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

En rødmalet stockholmsk C5 som "reklame" for den københavnske metro på Rådhuspladsen i København 1. april 2001 (Fools' Day).

M.v.h.
Niels

Stockholm. T-banen
Af Krabsen. 10/07-23, 09:41.
Citat fra: Niels Munch Dato 10/07-23, 09:03Men lad mig vende tilbage til idéen om svensk metro til København:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

En rødmalet stockholmsk C5 som "reklame" for den københavnske metro på Rådhuspladsen i København 1. april 2001 (Fools' Day).
Det ligner nu mere en kaffe-reklame??

Stockholm. T-banen
Af Ottoemil. 10/07-23, 09:54.
Kære Niels
Jeg er helt enig!
Jeg kan godt huske 'kaffereklamen' på Rådhuspladsen. Jeg synes, det var meget originalt fundet på, og samtidig også en reklame for metrobyggeriet. Desværre fik jeg ikke fotograferet den - men det gjorde du heldigvis.
Her er et par billeder, der viser lidt om forskellen på metroen i København og T-banen i Stockholm.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Gangtunnel i metroen i København. Kongens Nytorv, mod udgangen ved Det kongelige Teater.  2019.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Gangtunnel i T-banen i Stockholm. Fridhemsplan. 1.6.2023.

v.h.
Ottoemil

Stockholm. T-banen
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 10/07-23, 12:03.
Seneste redigering: 10/07-23, 12:05 af Per Holm
August Bournonvilles Passage er desværre en af de få, nærmest enlige, svaler.

Kun enkelte andre af vore metrostationer har fået optimale adgangsforhold med niveaufri og "rødt-lys-fri" passage af de hovedfærdselsårer som de ligger op ad.

Dette har i flere tilfælde kostet menneskeliv. Christianhavns, Fasanvej, Forum, Frederiksberg, København H og Vibenhus Runddel kunne nævnes.

Jeg ved ikke hvordan de har gjort i Stockholm, forhåbentlig er det mere gennemtænkt.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Stockholm. T-banen
Af Niels Munch. 10/07-23, 12:07.
Citat fra: Krabsen Dato 10/07-23, 09:41Det ligner nu mere en kaffe-reklame??

Det er det nok også. Læs teksten til Lars Andersen's foto her: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Aprilsnar_2001.png .

M.v.h.
Niels

Stockholm. T-banen
Af Ottoemil. 11/07-23, 21:07.
Seneste redigering: 11/07-23, 21:09 af Ottoemil
God aften i forummet!
Nu har jeg flere gange i indlæg i denne og andre tråde omtalt de gode omstigningsforhold mellem T-banen og sporvogns linie 12 i Alvik, så her er et billede, hvor man kan se forholdene.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Linie 12s endestation er de to spor i midten af billedet. Sporvognen er under indkørsel, og den standser helt tæt på fotografen - så er der nem omstigning (under tag - ingen trin) for passagerer mod centrum, som skal mod centrum med T-banetoget, som ses til højre. Når passagererne er steget af, kører sporvognen over diamantkrydsningen (væk fra fotografen/mig) og holder lige efter sporskiftet. Så er der nem omstigning for passagerer, der kommer med T-banen fra centrum og skal ud mod Nockeby. 4.6.2023.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Ikke alle T-banens stationer er imponerende og storslåede. Her er indgangen til station Enskede Gård. 30.6.2023.

v.h.
Ottoemil



 

Stockholm. T-banen
Af KKLD. 11/07-23, 22:15.
Hvad er hyppigheden på T-banen? Myldretid? Dag? Weekend? Aften? Nat?
Er der flere eller færre afgange end S-toget og metroen herhjemme?

Gå op Sider:[1] 2
Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak