Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Mat '64 indsættes igen i Nederlandene
Mat '64 indsættes igen i Nederlandene
Af andersj, Aalborg. 30/04-25, 21:19.
Som en del af den nye trafikkontrakt på strækningen Amersfoort - Ede-Wageningen skal de 5 Protos togsæt, bygget af Fahrzeugtechnik Dessau i 2007, gennemrenoveres og bl.a. have installeret et toilet. Det betyder at Keolis, som vandt kontrakten, ikke har nok materiel til at køre alle afgangene.
Så vidt jeg har forstået har Keolis fået afslag på at bruge et Stadler Flirt tog fra en trafikkontrakt i en anden region i Nederlandene, så et alternativ skulle findes.

Det bliver så Mat '64 togsættet 904, som er ejet af en veterantogsforening, som nu har fået folie på og efter uddannelseskørsel er klar til at blive indsat som myldretidstog om morgenen mellem Amersfoort og Branevald Zuid (bemærk at dette togsystem ikke kører til Ede-Wageningen)

Der bliver afgang fra Amersfoort 06:55 og 07:55 mens afgangene fra Branevald Zuid er klokken 07:23 og 08:23.

Hos NS blev de sidste Mat '64 udfaset i 2016 og erstattet af nye Stadler Flirt togsæt. Mat '64 blev bygget i flere serier fra 1961 til 1976 og togsæt 904 blev bygget i 1973 og taget ud af drift i 2011.

Anders

Citat fra: andersj Dato 30/04-25, 21:19Som en del af den nye trafikkontrakt på strækningen Amersfoort - Ede-Wageningen skal de 5 Protos togsæt, bygget af Fahrzeugtechnik Dessau i 2007, gennemrenoveres og bl.a. have installeret et toilet.
.....

En "Protos" fra FTD Fahrzeugtechnik Bahnen Dessau GmbH var udstillet på InnoTrans i Berlin i 2006:


Protos fra Fahrzeugtechnik Dessau, InnoTrans 20.09.2006 (nm).

Der blev i alt bygget 6 eksemplarer af denne EMU-type.

M.v.h.
Niels

Mat '64 indsættes igen i Nederlandene
Af andersj, Aalborg. 30/04-25, 22:01.
Togsættet på dit foto Niels var prototypen der teknisk havde nogle forskelle fra serietogene, bl.a. en Bo'2'+2'Bo' bogiefølge mens serietogene havde 2'Bo'+Bo'2' bogiefølge. Meningen var at prototypen skulle ombygges til at matche serietogene, men flere problemer og konkurser gjorde at det aldrig kom til at ske. Efter at alle brugbare dele blev udtaget af togsættet blev det endeligt skrottet i 2023.

Det var også meningen at der skulle bygges tre ekstra togsæt i 2016, men igen pga. en konkurs kom det ikke til at ske.

Anders

Gå op Sider:[1]
HFHJ MX 19Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak