Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Udskiftning af skinner - Frederikssund
Jeg bor lige ud til S-banen omkring 700 meter fra Frederikssund Station, og har dermed S-toget "nede i baghaven". Søndag aften 27/4 2025 hørte jeg arbejdsstøj nede fra banen. Stedet ligger cirka ved km 40.8. Der var tale om udskiftning af et skinnestykke på, jeg vil skyde på cirka 10 - 15 meter, der blev udskiftet med et nyt.
Der var tydeligvis lasker på skinnerne ved stedet med det såkaldte isoler-klæbestød Jeg har tidligere nævnt dette, og en bruger på jernbaneforum skrev at der var tale om et såkaldt isoler-klæbestød. Der er tale om det udgående spor (fra Frederikssund mod København). Der er også lasker på det nye stykke. Der har i årevis (fra omkring 2018) lydt nogle bump hver gang et tog har passeret stedet. Her til morgen 28/4 2025, er denne lyd væk. Jeg undrer mig bare over hvorfor der har gået så lang tid, (7 år) inden reparationen er blevet udført. Det tog kun nogle få timer så var reparationen overstået. Det er en hel nydelse at lyden er væk.

Mvh. milo

Det var da godt nok lang tid, gør da ikke naboer holder af jernbanen

Det har sandsynligvis været "rester" efter det gamle signalsystem, hvor togenes position registreredes med sådanne skinneisoleringer.

Eftersom de slider mere på hjul og skinner end ingen isolering, så fjerner man dem vel løbende. Det er ikke noget der haster, så de tager det nok med ro (og et lille budget).

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Citat fra: lomse Dato 28/04-25, 13:17Det var da godt nok lang tid, gør da ikke naboer holder af jernbanen

Ja syv år er lang tid. Fra bagsiden af mit hus og ned til banen er der cirka 20 meter, på på den vestlige side er der fra huset og til selve sporet kun cirka 5 meter!
At der intet er sket, undrer mig meget.
Jeg har nu skrevet til BaneDanmark, og de vil komme med en nærmere forklaring skriver de i svaret. Dette ser jeg frem til.

Jeg har selv tænkt på at der kan være tale om det kan være ifm. signal-systemet, men før sporrenoveringen mellem Valby og Frederikssund i 2018, var problemet ikke til sted i nær så høj grad som efter renoveringen. Der blev lagt helt nyt spor i forbindelse med renoveringen.

Mvh. milo

Nu har jeg fået svar fra BaneDanmark.

Dette ser således ud:

"Tak for din henvendelse og for din grundige observation.
Det, du omtaler som en samling på det sydgående spor ved km 40,9, lyder meget rigtigt som et såkaldt isolerklæbestød. Disse anvendes på banestrækninger, hvor der endnu ikke er implementeret ny teknologi fra Signalprogrammet. Isolerklæbestød opdeler sporet elektrisk i sektioner, hvilket muliggør sporisolering – en metode til at registrere, om der befinder sig et tog på en given strækning, og dermed sikre mod kollisioner.
Med implementeringen af Signalprogrammet, som bl.a. blev udrullet på S-banen til Frederikssund i 2022, er denne type samlinger blevet overflødige, da det nye signalsystem anvender andre og mere avancerede metoder til sporisolering. Det betyder, at isolerklæbestød gradvist vil blive fjernet i takt med, at sporene fornyes eller udskiftes.
Spor har dog lang levetid – typisk mange årtier – og derfor fjernes isolerne som regel først, når der sker:
akutte fejl i sporet
planlagte sporudskiftninger eller større projekter
eller når der er vedligehold, hvor støjen er en særlig udfordring
Vi er opmærksomme på, at isolerklæbestød ofte er årsag til de karakteristiske "dunk", som du nævner, og vi modtager løbende henvendelser om støj fra netop disse samlinger. Derfor er det også planen, at stort set alle isoler vil blive fjernet på sigt. Nogle "døde" isoler (altså isoler, der ikke længere har en funktion) ligger stadig tilbage på S-banen, fordi tidligere projekter ikke fik dem alle med – men det arbejdes der løbende på at få rettet op på.
Vi beklager naturligvis, at støjen har stået på så længe."


Det var tydeligvis ikke skudt helt ved siden af, at det havde noget med signalsystemet at gøre.

Mvh.
milo



For "ronkedorerne" blandt os var lyden fra skinnestød "sød musik" og et uundværligt islæt i jernbanens lydbillede.

Duk & vææææææk

Jeg har egentlig ikke irriteret mig så meget over det, men naboen har tit talt om det. Mit hus ligger omkring 25 meter fra sporet på den østlige side af banen. Det er det sydgående spor hvor isolerklæbestødet befandt sig, så er er vel omkring knap 30 meter. Derimod ligger der to villaer på den vestlige side af banen, med kun omkring 5 meters afstand til sporet. Beboerne i disse villaer, har i hvert fald ikke kunnet udgå, at bemærke hverken lyden eller de rystelser hver gang et tog passerede. Det er utroligt at der skulle gå syv år, for i 2018 blev sporet fornyet.

Mvh.
milo

Gamle sammensvejsninger giver også en høj "gung"-lyd fordi de slides hurtigere end selve skinnen.
Det ses/høres mange steder på S-togsnettet, bl.a. Valby og Husum.

Se evt. denne video om sammensvejsninger:

Citat fra: milo Dato  3/05-25, 12:03Jeg har egentlig ikke irriteret mig så meget over det, men naboen har tit talt om det. Mit hus ligger omkring 25 meter fra sporet på den østlige side af banen. Det er det sydgående spor hvor isolerklæbestødet befandt sig, så er er vel omkring knap 30 meter. Derimod ligger der to villaer på den vestlige side af banen, med kun omkring 5 meters afstand til sporet. Beboerne i disse villaer, har i hvert fald ikke kunnet udgå, at bemærke hverken lyden eller de rystelser hver gang et tog passerede. Det er utroligt at der skulle gå syv år, for i 2018 blev sporet fornyet.

Mvh.
milo
Nu blev CBTC jo først ibrugtaget til Frederikssund i september 2022, så der er ikke gået mere end 2,5 år.

Flemming

Citat fra: KlausJ Dato  3/05-25, 16:02Gamle sammensvejsninger giver også en høj "gung"-lyd fordi de slides hurtigere end selve skinnen.
Det ses/høres mange steder på S-togsnettet, bl.a. Valby og Husum.

Se evt. denne video om sammensvejsninger:


At nogle gamle svejsninger giver støj er begrundet i svejsefejl, men er ikke ensbetydende med at de er svejset med thermit (aluminotermisk svejsning). Den indpasser som har erstattet den pågældende isol i Frederikssund er ligeledes udført med aluminotermiske svejsninger.

Brandstuksvejsning som på videoen er rigtig nok ofte af bedre kvalitet end øvrige svejsninger, da intet fremmet metal tilsættes svejsebadet. Men ulempen er at den ikke kan benyttes til vedligehold, da hver svejsning æder 5 cm af skinnen (de 5 cm brændes væk, og ses som alle de gnister der flyver under svejsningen).
Den ene 120 m langskinne ligger derfor løst på svellerne, så den kan trækkes de ca. 5 cm.
Brandstukvejsning er derfor god til større vedligehold eller nyanlæg, hvor der skal udføres mange (mere end 10) svejsninger lige efter hinanden. Men kræver alligevel en aluminotermisk svejsning til sidst for at tilslutte den nye lange skinne til de eksisterende skinner.

Teknisk set kan brandstuksvejsning godt bruges til den ene af de to svejsninger for en indpasser, men det er meget upraktisk da metoden kræver en hel lastbil for at transportere svejsehovedet og en stor dieselgenerator. Så er det simplere at have en ekstra svejseportion forberedt i en metalspand, klar til at sætte ovenpå skinnen og svejse aluminotermisk.

/ Viktoria - 7/8 uddannet Arktisk Ingeniør

Gå op Sider:[1]
DB CargoVeterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak