Nordjyske Stiftstidende bringer i dag en artikel om et firma "Safe Green Logistics", der har opfundet et "system" der kan flytte en container mellem en lastbil og en jernbanevogn "på ét minut".
Artiklen er bag betalingsmur. Firmaet hører til i Vodskov nord for Aalborg.
"Systemet" kan ses i denne video:
https://youtu.be/dcisq05q1v8Firmaets hjemmeside kan ses her:
https://safegl.eu/portfolioLink til pdf-brochure med uddybende tekst:
https://safegl.eu/media/n15medwr/safe-green-logistis-produkt-prospekt.pdfJeg er stor fortaler for at flytte gods fra landevej til jernbane. Men når jeg læser artiklen i dagens avis, bliver jeg noget forstemt. Opfindelsen er vel ikke "ny" - det ligner gammel vin på nye flasker. Firmaet udtaler, at man kan fjerne 5.000 lastbiler fra de danske veje - om dagen. Man glemmer bare at fortælle hvordan. Man forholder sig ikke til de manglende omladefaciliteter og det bliver helt galt, når man udtaler følgende:
"
Vi skal kombinere gods- og persontransport (...) Vores forslag, som vi kalder Rapid-konceptet, går ud på at koble godstog på persontogene, så man kan få timeafgang fra de store byer. Det vil give hurtig transporttid og billetpriser for persontransport, der er det halve af det, som DSB kan tilbyde i dag - og som også reducerer fragtpriserne med over 10 procent".
Som sagt ser jeg gerne vejgods flyttet til jernbane. I min verden er det dog ikke teknikken, der mangler. Det er den politiske vilje. Når jeg læser den omhandlede artikel, tænker jeg "jubeloptimister". Og det er jo faktisk synd, for de mener det jo godt og tror formentlig på deres projekt.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen