Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Genåbning af Hovedgård station
Gå ned Sider: 1 [2] 3
Citat fra: Danskjävlar Dato  7/01-23, 16:03Jeg håber i hvertfald på at Hovedgaard-Hasselager højhastighedsbanen bliver til noget, først og fremmest fordi at det vil betyde at en masse kapacitet ville kunne blive frigjort henover den gamle bane og være med til at skabe en basis for flere lokaltog. Dertil ville en station i Hovedgaard passe perfekt ind. Hvis den nye højhastighedsbane blev gennemført kunne man med høj sandsynlighed køre tog så ofte som hvert kvarter mellem Aarhus og Horsens via Skanderborg. Og hvis man med det kunne åbne stationer som Hovedgaard og Stilling igen (og gerne flere til) kunne man med lethed skabe et S togs lignende system omkring Aarhus der kunne gøre det langt nemmere for folk at bruge den offentlige transport i regionen.

Stilling station er allerede på rette spor:

https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Ny-station-Stilling

Mvh Vestjyden

Citat fra: Danskjävlar Dato  7/01-23, 16:03Hvis den nye højhastighedsbane blev gennemført kunne man med høj sandsynlighed køre tog så ofte som hvert kvarter mellem Aarhus og Horsens via Skanderborg.

Et kig i køreplanen vil afslører at det gør man allerede i myldretiden ;)

Citat fra: Time will tell Dato  8/01-23, 13:46
Citat fra: Danskjävlar Dato  7/01-23, 16:03Hvis den nye højhastighedsbane blev gennemført kunne man med høj sandsynlighed køre tog så ofte som hvert kvarter mellem Aarhus og Horsens via Skanderborg.

Et kig i køreplanen vil afslører at det gør man allerede i myldretiden ;)

Jeg tænker nu mere som et helt separat lokaltogssystem oveni de eksisterende afgange. Altså 4 lokaltog i timen oven i Lyntogene, Intercitytogene, og regionaltoget til Esbjerg (som dog sikkert kunne blive koblet ind i systemet med f.eks. 2 afgange i timen videre til Kolding hvoraf den ene fortsætter helt til Esbjerg.)

Citat fra: Time will tell Dato  8/01-23, 13:46Et kig i køreplanen vil afslører at det gør man allerede i myldretiden ;)
Med stop på alle stationer? Kun timedrift med enkelte ekstraafgange i relevant retning i myldretiden for at lave halvtimesdrift et et par timer. Med et Østjydsk S-banenet vil man kunne få 15-minuttersdrift hele dagen med stop på alle stationer i tillæg til IC- og Lyntogene :)

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Citat fra: 1993matias Dato  8/01-23, 14:32
Citat fra: Time will tell Dato  8/01-23, 13:46Et kig i køreplanen vil afslører at det gør man allerede i myldretiden ;)
Med stop på alle stationer? Kun timedrift med enkelte ekstraafgange i relevant retning i myldretiden for at lave halvtimesdrift et et par timer. Med et Østjydsk S-banenet vil man kunne få 15-minuttersdrift hele dagen med stop på alle stationer i tillæg til IC- og Lyntogene :)
Mellem Horsens og Aarhus er der ingen stationer med timedrift.

Spørgsmålet er også om det er de små eller store stationer der driver den største passagervækst, selvom det altid er nemt at mene at de små stationer bare skal have flere standsninger så er det bestemt ikke altid den rette strategi.

I sidste ende er det lige så meget en politisk beslutning, ved seneste udbud i Midt- og Vestjylland+ besluttede man at reducere driften mellem Fredericia og Vejle.

Citat fra: 1993matias Dato  7/01-23, 14:21Hvordan kan det være, at de forskellige rapporter kommer frem til så utroligt forskellige passagertal? Det underminerer jo egentlig troværdigheden til passagertalsforudsigelser i fremtiden

Nu er rapporten om stationsstrukturen jo efterhånden nået vel over konfirmationsalderen. Så dels så skulle modellerne gerne være blevet bedre siden da, og dels så kan der være andre forhold der har ændret sig siden.

Men vigtigst er nok, at den gamle rapport er en oversigt, der behandler alle stationer stort set generisk - det vil sige hvor mange boliger og arbejdspladser er der i det umiddelbare opland, og hvad giver det erfaringsmæssigt af passagerer alt efter om det er en småbystation eller en forstadsstation. Der er ikke kigget på specifikke lokale forhold.

Når man tager grundlaget for fx Jerne station, så er man jo anderledes grundig. I Jerne handler det så vidt jeg ved blandt andet om at der er flere uddannelsesinstitutioner i området, som må forventes at trække en del passagerer. Jeg ved ikke om det er tilfældet, men i Kalundborg Øst kunne man godt have været inde og kigge på pendlingsmønstrene for Novos ansatte, som ikke nødvendigvis er gennemsnitlige. Oven i det kommer så, hvilken betjening der ligger i til grund for genåbningsplanerne. Alt det vil ofte give nogle ret anderledes tal end den gamle rapport.

Det er der sådan set ikke noget odiøst i, og det gør heller ikke tallene til det rene gæt (men måske nok til kvalificerede gæt). Man skal bare lade være med at bruge dem som bibel og tænke lidt over, hvad de kan bruges til. Rapporten om stationsstrukturen tænker jeg først og fremmest er en god rettesnor for hvilke lokationer, der kunne være værd at kigge nærmere på, og også om der er lokale argumenter for at lige netop den lokation har særlige faktorer, der taler for eller imod.

Til gengæld kan jeg kun tilslutte mig ønsket om at få opdateret rapporten om stationsstrukturen, for vi er for længst havnet tilbage i den suppe, som den var et forsøg på at gøre op med - nemlig at beslutninger om etablering af eller genåbning af stationer sker alt efter hvem der råber højest og har et sultent nok lokalt folketingsmedlem til at trække det igennem.

Skræmmeeksemplerne hedder Langeskov og Laurbjerg. Langeskov fordi det aldrig var tænkt igennem hvilke tog, der faktisk skulle betjene den på en strækning, der ikke har nogen lokaltogsdrift, og Laurbjerg fordi fire huse og et fælles lokum altså ikke er grundlag for et stop på en befærdet hovedbane, hvilket den gamle rapport da også så tydeligt viser. Men den blev heldigvis også slagtet igen.

Og så skal man også huske, at en hel del andre faktorer spiller ind i forhold til om det er en god ide, ikke mindst kapacitet på strækningen i forhold til afviklingen af trafikken, og så hvor mange passagerer, der sidder i de tog, som nu skal gøres langsommere ved at standse et sted mere.

I forhold til Hovedgård, så er det præcis en af de mellemstore stationsbyer med tilpas nærhed til større pendlermål, som kan give ret pæne passagertal - jævnfør fx Hinnerup eller Børkop. Men med Vejle Fjord-forbindelsens død, så tvivler jeg på det giver mening, da der så ikke er plads til et regionaltogssystem som kan sikre en ordentlig betjening.

Citat fra: Niels Bak Dato  9/01-23, 19:42
Citat fra: 1993matias Dato  7/01-23, 14:21Hvordan kan det være, at de forskellige rapporter kommer frem til så utroligt forskellige passagertal? Det underminerer jo egentlig troværdigheden til passagertalsforudsigelser i fremtiden

I forhold til Hovedgård, så er det præcis en af de mellemstore stationsbyer med tilpas nærhed til større pendlermål, som kan give ret pæne passagertal - jævnfør fx Hinnerup eller Børkop. Men med Vejle Fjord-forbindelsens død, så tvivler jeg på det giver mening, da der så ikke er plads til et regionaltogssystem som kan sikre en ordentlig betjening.
Der bor 2.253 personer i Hovedgård.
Næppe en mellemstor stationsby!!!

Citat fra: Niels Bak Dato  9/01-23, 19:42
Citat fra: 1993matias Dato  7/01-23, 14:21Hvordan kan det være, at de forskellige rapporter kommer frem til så utroligt forskellige passagertal? Det underminerer jo egentlig troværdigheden til passagertalsforudsigelser i fremtiden

Nu er rapporten om stationsstrukturen jo efterhånden nået vel over konfirmationsalderen. Så dels så skulle modellerne gerne være blevet bedre siden da, og dels så kan der være andre forhold der har ændret sig siden.

Men vigtigst er nok, at den gamle rapport er en oversigt, der behandler alle stationer stort set generisk - det vil sige hvor mange boliger og arbejdspladser er der i det umiddelbare opland, og hvad giver det erfaringsmæssigt af passagerer alt efter om det er en småbystation eller en forstadsstation. Der er ikke kigget på specifikke lokale forhold.

Når man tager grundlaget for fx Jerne station, så er man jo anderledes grundig. I Jerne handler det så vidt jeg ved blandt andet om at der er flere uddannelsesinstitutioner i området, som må forventes at trække en del passagerer. Jeg ved ikke om det er tilfældet, men i Kalundborg Øst kunne man godt have været inde og kigge på pendlingsmønstrene for Novos ansatte, som ikke nødvendigvis er gennemsnitlige. Oven i det kommer så, hvilken betjening der ligger i til grund for genåbningsplanerne. Alt det vil ofte give nogle ret anderledes tal end den gamle rapport.

Det er der sådan set ikke noget odiøst i, og det gør heller ikke tallene til det rene gæt (men måske nok til kvalificerede gæt). Man skal bare lade være med at bruge dem som bibel og tænke lidt over, hvad de kan bruges til. Rapporten om stationsstrukturen tænker jeg først og fremmest er en god rettesnor for hvilke lokationer, der kunne være værd at kigge nærmere på, og også om der er lokale argumenter for at lige netop den lokation har særlige faktorer, der taler for eller imod.

Til gengæld kan jeg kun tilslutte mig ønsket om at få opdateret rapporten om stationsstrukturen, for vi er for længst havnet tilbage i den suppe, som den var et forsøg på at gøre op med - nemlig at beslutninger om etablering af eller genåbning af stationer sker alt efter hvem der råber højest og har et sultent nok lokalt folketingsmedlem til at trække det igennem.

Skræmmeeksemplerne hedder Langeskov og Laurbjerg. Langeskov fordi det aldrig var tænkt igennem hvilke tog, der faktisk skulle betjene den på en strækning, der ikke har nogen lokaltogsdrift, og Laurbjerg fordi fire huse og et fælles lokum altså ikke er grundlag for et stop på en befærdet hovedbane, hvilket den gamle rapport da også så tydeligt viser. Men den blev heldigvis også slagtet igen.

Og så skal man også huske, at en hel del andre faktorer spiller ind i forhold til om det er en god ide, ikke mindst kapacitet på strækningen i forhold til afviklingen af trafikken, og så hvor mange passagerer, der sidder i de tog, som nu skal gøres langsommere ved at standse et sted mere.

I forhold til Hovedgård, så er det præcis en af de mellemstore stationsbyer med tilpas nærhed til større pendlermål, som kan give ret pæne passagertal - jævnfør fx Hinnerup eller Børkop. Men med Vejle Fjord-forbindelsens død, så tvivler jeg på det giver mening, da der så ikke er plads til et regionaltogssystem som kan sikre en ordentlig betjening.


Laurbjerg genåbner helt sikkert. Det er kun et spørgsmål om tid. Det er en af de lidt mindre byer Favrskov forsøger at flytte væksten til, efter at de større byer som Hinnerup og Hadsten bevæger sig mod 10.000 indbyggere.

Der bor lidt under 1.000 i dag i Laurbjerg, men de er netop ved at igangsætte en større udstykning, så man rammer 1.400 om få år. Og her stopper det næppe. Jeg gætter på, at man runder 2.000 den dag, der kører elektriske tog i området. Og med fortsat vækst er man så faktisk ret tæt på at være et halvt Hinnerup, hvor der nok boede omkring 5.000, da man genåbnede stationen. I dag har Hinnerup rundet 8.000 indbyggere og de seneste - noget gamle - passagertal er mere end 500% det forventede. Med nogle års udvikling og måske højere frekvens efter elektrificeringen, skal det nok snart blive 1.000% .

Jernbanen vokser hurtigt i betydning i det her område. Det er i udpræget grad børnefamilier fra Aarhus, der flytter til Favrskov og altså ikke mindst nye huse i Laurbjerg. En del er nye tog-pendlere i årtier frem.



 

Citat fra: Danskjävlar Dato  7/01-23, 16:03Jeg håber i hvertfald på at Hovedgaard-Hasselager højhastighedsbanen bliver til noget, først og fremmest fordi at det vil betyde at en masse kapacitet ville kunne blive frigjort henover den gamle bane og være med til at skabe en basis for flere lokaltog. Dertil ville en station i Hovedgaard passe perfekt ind. Hvis den nye højhastighedsbane blev gennemført kunne man med høj sandsynlighed køre tog så ofte som hvert kvarter mellem Aarhus og Horsens via Skanderborg. Og hvis man med det kunne åbne stationer som Hovedgaard og Stilling igen (og gerne flere til) kunne man med lethed skabe et S togs lignende system omkring Aarhus der kunne gøre det langt nemmere for folk at bruge den offentlige transport i regionen.

altså overordnet set er jeg helt enig, men ligefrem kvartersdrift mellem Aarhus og Horsens via den nuværende bane i en situation, hvor der vil være nul gennemrejsende, da de jo vil bruge den ny bane. Det er ude af proportioner.For  alle andre stationer end måske lige Hovedgaard - men egentlig nok også dem -handler det reelt kun om aarhus. Selv 30 minutters drift er noget højt men nok nødvendigt pga omstigning for Skanderborg, hvis de skæres af hovedstrækningen.

Husk på der også er et andet spor og en anden by - Ry - der er ret væsentlig og som også står til at blive skåret af. Kvartersdrift Aarhus-Skanderborg og så videre på skift mod Ry og Hovedgaard kunne være fint.

Der bør også være potentiale for yderligere stationsgenåbninger, men det vil være op til kommunerne at udvikle udvalgte stationer. 

Citat fra: ivar Dato  9/01-23, 23:34
Citat fra: TWB Dato  9/01-23, 20:40
Citat fra: Niels Bak Dato  9/01-23, 19:42
Citat fra: 1993matias Dato  7/01-23, 14:21Hvordan kan det være, at de forskellige rapporter kommer frem til så utroligt forskellige passagertal? Det underminerer jo egentlig troværdigheden til passagertalsforudsigelser i fremtiden

I forhold til Hovedgård, så er det præcis en af de mellemstore stationsbyer med tilpas nærhed til større pendlermål, som kan give ret pæne passagertal - jævnfør fx Hinnerup eller Børkop. Men med Vejle Fjord-forbindelsens død, så tvivler jeg på det giver mening, da der så ikke er plads til et regionaltogssystem som kan sikre en ordentlig betjening.
Der bor 2.253 personer i Hovedgård.
Næppe en mellemstor stationsby!!!

Hvad mener du så den er? Stor eller lille?
Lille.

Mellemstore stationsbyer har ca. mellem 1000 til 5000 indbyggere:

https://realdania.dk/projekter/stationsbyer-i-dag

Men oplandet og lokale forhold har stor betydning derfor derfor skal et oplandsudvalg kigge på Hovedgård station.

Mvh Vestjyden

Citat fra: vestjyden Dato 10/01-23, 12:24Mellemstore stationsbyer har ca. mellem 1000 til 5000 indbyggere:

https://realdania.dk/projekter/stationsbyer-i-dag

Men oplandet og lokale forhold har stor betydning derfor derfor skal et oplandsudvalg kigge på Hovedgård station.
Nu er det så en "rapport" fra RealDanica og ikke et "officielt" udsagn omkring hvad definitionen er på en stationsby.
I virkeligheden fortæller nedenstående taget fra denne side mere end hvad rapporten fra RealDanica formår. Nemlig at der ikke kan opstilles enkle kriterier for hvad en stationsby er.

Stationsbyer i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stationsbyer_i_Danmark


Der er i hovedsagen to mulige måder at inddele byer på efter deres indbyggeres næringsmæssige sammensætning. Den ene måde er udviklet af Aage Aagesen og tager udgangspunkt i de erhvervsaktive dele af befolkningen (det vil sige fraset grupperne "uangiven" og "ude af erhverv"). Klassificeringen består i en inddeling af næringsvejene i tre hovedgrupper, henholdsvis 1) jordbrug og fiskeri, 2) fremstilling og forarbejdning samt 3) oplandsnæringer. Byerne inddeles herefter i henholdsvis fiskeri- eller landbrugsbyer, industribyer og oplandsbyer, alt efter om mere end halvdelen af indbyggerne har deres arbejde inden for hovedgruppens næringsveje. Dertil kommer en fjerde gruppe, mangesidige byer, såfremt ingen af de tre hovedgrupper beskæftiger mere end halvdelen af indbyggerne. Fiskeri- eller landbrugsbyerne inddeles i henholdsvis fiskeribyer (fiskerlejer) og landbrugsbyer (landsbyer) efter den mest betydningsfulde af disse to næringsveje. Industribyerne underinddeles efter den mest betydende industrisektor (metalindustri, kemisk industri osv.) Endelig inddeles oplandsbyerne i henholdsvis handelsoplandsbyer, transportoplandsbyer og serviceoplandsbyer, hvis en af disse tre grupper ernærer mere end halvdelen af de inden for oplandsnæringer sysselsatte, eller mangesidige oplandsbyer, hvis ingen af de tre grupper ernærer mere end halvdelen af de inden for oplandsnæringer sysselsatte. Denne klassificeringsmådes mest indlysende fordele er, at den er anvendelig overalt og til alle tider hviler på et entydigt grundlag. Herudover er den den er entydig, så der ikke er mulighed for overlapning af de forskellige klassificeringskategorier. Klassificeringsmådens store svaghed er, at den ofte vil føre til, at de fleste bymæssige bebyggelser havner i samme gruppe. Eksempelvis ville de fleste danske byer 1930 blive klassificeret som industribyer eller mangesidige byer. Kun omkring 3% ville efter metoden være oplandsbyer (stort set alle transportbyer). For 1950 fandt Aagesen selv kun 9 handelsbyer i hele Danmark. Den anden metode består i en klassificering efter en afvigelse fra gennemsnittet af en vis given størrelse, fx +5%. Metoden er udviklet af Sven Illeris ("The Functions of Danish Towns"; Geografisk Tidsskrift, bind 63 (1964), s. 203-236) Denne metodes fordele består i en klassificering, der for det første tager hensyn til de ikke-sysselsatte, og for det andet er fleksibel i forhold til langtidsændringer i beskæftigelsessammensætningen, idet klassificeringen hviler på det til enhver tid værende gennemsnit. Dermed viser metoden de til enhver tid værende byer med overgennemsnitlig forekomst af erhvervsgrupper. Dvs. metoden viser stabilitet/mobilitet over tid (over/væsentligt over). Dette sidste indebærer imidlertid tillige, at andelen af beskæftigede inden for byer tilhørende en given gruppe ændrer sig med tiden, og at en by fx kan skifte gruppe, selvom en given næringssammensætning er uændret, fordi referencegennemsnittet er ændret pga. udviklingen i andre byer. En anden svaghed er, at det grundlag, som gennemsnittet beregnes ud fra, bliver afgørende for klassificeringen. Således bliver det vanskeligt at sammenligne forskellige steders (fx landes) næringssammensætning. En yderligere svaghed ligger i, at der kun kan skelnes mellem grupper inden for de næringsveje, hvor der er uens andele i forskellige byer. Endelig kan samme by blive henregnet til flere klasser samtidigt (fx handelsby og industriby). Dermed bliver metoden mindre entydig. Fælles for begge fremgangsmåder er svagheden, at pendling til en vis grad gør værdien af sådanne undersøgelser begrænset, fordi folk ikke nødvendigvis er bosate i samme by, hvor de arbejder. Hvad enten man ser på de bosatte eller på de sysselsatte, bliver indtrykket i en vis forstand ensidigt og dermed misvisende. En anden svaghed hænger sammen med byernes størrelse, idet en stor "industriby" meget vel samtidig kan have væsentlige oplandsfunktioner og dermed tjene som "oplandsby".

Citat fra: TWB Dato 10/01-23, 13:10
Citat fra: vestjyden Dato 10/01-23, 12:24Mellemstore stationsbyer har ca. mellem 1000 til 5000 indbyggere:

https://realdania.dk/projekter/stationsbyer-i-dag

Men oplandet og lokale forhold har stor betydning derfor derfor skal et oplandsudvalg kigge på Hovedgård station.
Nu er det så en "rapport" fra RealDanica og ikke et "officielt" udsagn omkring hvad definitionen er på en stationsby.
I virkeligheden fortæller nedenstående taget fra denne side mere end hvad rapporten fra RealDanica formår. Nemlig at der ikke kan opstilles enkle kriterier for hvad en stationsby er.

Stationsbyer i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stationsbyer_i_Danmark


"Bogen er skrevet af medarbejdere ved Købehavns Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Teknisk Universitet og Trafikstyrelsen. Vi har finansieret 'hvidbogen' med det ønske at skabe et grundlag for en stillingtagen til behovet for at iværksætte særlige udviklingsbetonede indsatser i stationsbyerne."

Mvh Vestjyden

Citat fra: vestjyden Dato 10/01-23, 16:31
Citat fra: TWB Dato 10/01-23, 13:10
Citat fra: vestjyden Dato 10/01-23, 12:24Mellemstore stationsbyer har ca. mellem 1000 til 5000 indbyggere:

https://realdania.dk/projekter/stationsbyer-i-dag

Men oplandet og lokale forhold har stor betydning derfor derfor skal et oplandsudvalg kigge på Hovedgård station.
Nu er det så en "rapport" fra RealDanica og ikke et "officielt" udsagn omkring hvad definitionen er på en stationsby.
I virkeligheden fortæller nedenstående taget fra denne side mere end hvad rapporten fra RealDanica formår. Nemlig at der ikke kan opstilles enkle kriterier for hvad en stationsby er.

Stationsbyer i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stationsbyer_i_Danmark


"Bogen er skrevet af medarbejdere ved Købehavns Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Teknisk Universitet og Trafikstyrelsen. Vi har finansieret 'hvidbogen' med det ønske at skabe et grundlag for en stillingtagen til behovet for at iværksætte særlige udviklingsbetonede indsatser i stationsbyerne."
Det er stadigvæk blot en gruppe af "tilfældige" mennesker.

Har du garanti for at f.eks. Danmarks Statistik vil benytte samme definition?

Jeg tvivler - så selvom det kan være fornuftige folk så er det stadig blot deres opfattelse- som ikke gør det bedre end det du og jeg måtte mene!

Citat fra: ThomasTT Dato 10/01-23, 05:13
Citat fra: Danskjävlar Dato  7/01-23, 16:03Jeg håber i hvertfald på at Hovedgaard-Hasselager højhastighedsbanen bliver til noget, først og fremmest fordi at det vil betyde at en masse kapacitet ville kunne blive frigjort henover den gamle bane og være med til at skabe en basis for flere lokaltog. Dertil ville en station i Hovedgaard passe perfekt ind. Hvis den nye højhastighedsbane blev gennemført kunne man med høj sandsynlighed køre tog så ofte som hvert kvarter mellem Aarhus og Horsens via Skanderborg. Og hvis man med det kunne åbne stationer som Hovedgaard og Stilling igen (og gerne flere til) kunne man med lethed skabe et S togs lignende system omkring Aarhus der kunne gøre det langt nemmere for folk at bruge den offentlige transport i regionen.

altså overordnet set er jeg helt enig, men ligefrem kvartersdrift mellem Aarhus og Horsens via den nuværende bane i en situation, hvor der vil være nul gennemrejsende, da de jo vil bruge den ny bane. Det er ude af proportioner.For  alle andre stationer end måske lige Hovedgaard - men egentlig nok også dem -handler det reelt kun om aarhus. Selv 30 minutters drift er noget højt men nok nødvendigt pga omstigning for Skanderborg, hvis de skæres af hovedstrækningen.

Husk på der også er et andet spor og en anden by - Ry - der er ret væsentlig og som også står til at blive skåret af. Kvartersdrift Aarhus-Skanderborg og så videre på skift mod Ry og Hovedgaard kunne være fint.

Der bør også være potentiale for yderligere stationsgenåbninger, men det vil være op til kommunerne at udvikle udvalgte stationer. 

Nu tænker jeg også bare at det ville være latterligt at påtvinge et skift så tæt på Århus som i skanderborg. Hvis Vejle Fjord forbindelsen ikke var skrottet ville det ellers være muligt at have regionaltog hele vejen ned til Kolding.

Men pointen er at selv når der er hurtigere tog men med en lavere frekvens, så vil en højfrekvent, halvhurtig forbindelse stadigvæk være meget attraktiv! Der er enorme pendlerstrømme mellem Horsens og Århus men jernbanen får næsten ingen af dem fordi der er for få tog, og for langsomme tog. Højhastighedsbanen, såvel som tog hvert kvarter henover den gamle bane og genåbning af stationer ville give en højfrekvent forbindelse som alle kommer til gode af. Jeg mener vi kan jo prøve blot at se hvordan det går i Køge efter foråret. Fordi min tankegang er at der selvfølgelig vil være en del der får gode af det nye hurtigtog hver halve time, men jeg tror ikke det vil ændre på at der stadigvæk ville være mange passagerer på S toget der trods alt kører hvert 10. minut. Især når det gælder pendlertrafik. 


Gå op Sider: 1 [2] 3

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak