I Aalborg kører der en række ondskabsfulde
Liebherr-maskiner rundt og gnasker i sporene. De seneste dage er det gået ud over spor 29 (med sporstopper), sporskifte 01a og spor 28, der nu alle er historie.
Aalborg station, der i sit nuværende sporlayout i store træk stammer fra ca. 1972, var ret genialt udtænkt. På såvel vestsiden som østsiden af stationen var der etableret et spor, der kunne anvendes af rangermaskiner, togmaskiner, rangertræk til/fra Aalborg Øst mm. Via disse spor kunne "man" køre fra den ene ende af stationen til den anden, uden at komme i karambolage med tog i sporene 1, 2, 3, 4, 21 og 22, der alle anvendtes til ind- og udkørsel. Senere kom spor 25 til og ødelagde lidt af fortællingen.
Meget har ændret sig de sidste godt 50 år. Der er ikke mere behov for sporene, og de forsvinder derfor.
Nedenfor et uddrag af eksisterende sporplan, hvoraf man kan udlede placering af de ovenfor nævnte elementer, som Liebherr-maskinerne nu har gnasket i sig. Nedenstående foto nederst er klikbart.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Uddrag af sporplan. Nederst ses fra højre mod venstre spor 29, sporskifte 01a og spor 28.
10. april 2024. Længst til venstre er spor 29 med tilhørende sporstopper, sporskifte 01a og spor 28 nu forsvundet. Sporet længst til højre er sporet til Aalborg Øst. Sporet hedder spor 98. Billedet er klikbart. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.