Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Finland får standard sporvidde
Finland får standard sporvidde
Af tgsen. 14/05-25, 22:29.
Det var da en nyhed!

https://swedenherald.com/article/finland-to-transition-railway-to-european-standard-gauge-for-nato-support

Man kan spekulere hvad det tilsvarende ville have betydet financielt hvis Ukraine havde gjort noget lignende, f.ex. for transport af korn etc til Europa.

Det er hvad der i anden sammenhæng er blevet døbt "a concept of a plan" - vi er meget langt fra en beslutning. Det vil blive en rigtig, rigtig dyr spøg, som ville indebære at der skulle bygges et nyt finsk jernbanenet med materiel fra scratch. Og lige pt. vil finnerne nok hellere bruge de penge på forsvar. (Jo, tyskerne og USSR lavede omsporinger under 2. verdenskrig, men der var sammenhængene også lidt anderledes)

Der er lidt mere realistisk snak om en normalsporet linje fra Oulu/Uleåborg til Haparanda, men det er endnu også på tankestadiet og heller ikke ukontroversielt.

Der gemmer sig et reelt problem med at EU kun vil give tilskud til 1435 mm-baner, hvilket jo betyder at Finland og de baltiske lande i udgangspunktet er udelukket.

Citat fra: jacobchristensen Dato 14/05-25, 23:14(Jo, tyskerne og USSR lavede omsporinger under 2. verdenskrig, men der var sammenhængene også lidt anderledes)


Det er naturligvis også nemmere at omspore tværsveller, da den ene underlagsplade blot skal flyttes og skrues fast igen. Men i Spanien har de lavet en betonsvelle til samme formål, som både passer til Iberisk spor og 1435, ved at indstøbe et ekstra skinneleje i hver side.
Eksempel på de sveller (her i bredspor-montering):
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Den løsning gør det meget simpelt at omspore, ved at forberede i god tid i forvejen og indbygge disse svelletyper i alle hovedspor på en strækning i bredsporet.
Når man da en dag vælger at omspore, lejes en standard skinneudvekslingsmaskine, som løsner W-befæstelsen på bredsporet, trækker skinnen ind, monterer W-befæstelsen på normalsporet og spænder skinnen fast. Med effektivt ombygningsmateriel burde min. 5 km/t kontinuert arbejdshastighed være muligt.

Og omsporing fra Nordsverige til midten af Finland er netop forsvar, da Nato forventer at tropper sættes i land i de isfrie Norske havne i Nordatlanten, som derefter effektivt skal flyttes til Finland, hvilket indebærer at man vil undgå at omlæsse togene ved grænsen.

Angående rullende materiel, så skal de heller ikke erstatte alt eksisterende rullende materiel, da det eneste der skal udskiftes er togenes bogier. Vognkassens bredde spiller ingen rolle, så længe togene kun bruges internt i Finland som de fleste persontog alligevel kun gør i dag.

/ Viktoria - 7/8 uddannet Arktisk Ingeniør

Gå op Sider:[1]

Lokomotivfabrikker

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak