Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Metrotog levetidsforlænges i Rotterdam
Metrotog levetidsforlænges i Rotterdam
Af andersj, Aalborg. 30/01-23, 19:03.
Fra "Metroen" på Facebook:

20 år er ingen alder – heller ikke for de 34 ældste af Metroens 81 metrotog.

De har tilsammen kørt mere end 95 mio. kilometer på M1 og M2 mellem Vanløse, Københavns Lufthavn og Vestamager.

Nu kommer de på en helt anden rejse, for det er blevet tid til at give dem en kærlig hånd.
I små hold bliver togene sendt afsted til Rotterdam, mens de andre holder dampen oppe hjemme i Hovedstaden.

Og vi har tog nok til, at du nok ikke lægger mærke til det, før du pludselig sidder i et tog, der har fået nye døre, gulve, friskmalede paneler, moderne indmad og elektroniske infoskærm, der giver bedre overblik over rejsen.
Det gør vi i stedet for at smide dem ud og købe nye tog. For der er masser af kilometer tilbage i togene. Det skåner miljøet og gør din fremtidige rejse med Metroen grønnere.

Når hele flåden er samlet igen, begynder vi at skrue op for driften. Vi har snart tog klar til at skrue op for antallet af tog i drift på M1 og M2. Lige nu glider op til 31 af dem gennem tunnelerne i myldretiden.

Med friske tog, bedre sporskifter og en ny sædeindretning, der gør det nemmere at komme ind og ud af togene, skruer vi det tal op i de kommende år, så der bliver endnu kortere tid mellem afgangene. Så får vi både dig – og endnu flere af dine medpassagerer - hurtigt videre.

Anders

Metrotog levetidsforlænges i Rotterdam
Af re20000, Jenslev Trinbræt. 30/01-23, 20:48.
Det må vel være pga EU-regler at de ikke bare får en tur ude i teltet som da de blev renoverede første gang. Det er nok en noget større omgang denne gang.

Nold

Metrotog levetidsforlænges i Rotterdam
Af andersj, Aalborg. 30/01-23, 21:31.
Det er ikke meget anderledes end dengang de hollandske statsbaner fik deres SGM togsæt levetidsforlænget i Randers - bortset fra at transporten foregår på gummihjul i dette tilfælde.

Hos DSB har det heller ikke været helt billigt at sætte en produktionslinje op til levetidsforlængelse af S-togene, men de har trods alt nogle flere togsæt at fordele omkostningerne ud på. Det var/er også planen at dobbeltdækkerne skal males i den nye malerkabine i Hundige.

Anders

Det er ganske vist:

Midtvejs renovering af Københavns metrotog

DANMARK: Metroselskabet i København har indgået kontrakt med Alstom på 30 mio. EUR om midtvejsrenovering af de 34 førerløse AnsaldoBreda-togsæt, der bruges på linjerne M1 og M2.

Alstom skal udføre arbejdet på et værksted i Rotterdam i Holland over tre år. Omfanget vil omfatte indvendig og udvendig renovering og udskiftning af komponenter for at sikre yderligere 10 års driftslevetid for togsættene, som har været i drift siden metroens åbning i 2002.

"Det bevidste valg med at modernisere de eksisterende tog og udskyde indkøb af nye tog giver os mulighed for at fortsætte vores mangeårige indsats for at minimere vores miljøbelastning", sagde Metroselskabets administrerende direktør Rebekka Nymark den 30. januar.

Emmanuel Henry, administrerende direktør for Alstom Danmark, sagde "selv om dette projekt er det første af sin slags i vores lokale portefølje i Danmark, har vi som markedsleder stor erfaring fra lignende moderniseringsprojekter i Europa".

Kilde: https://www.railwaygazette.com/metros/k%C3%B8benhavn-metro-train-mid-life-refurbishment-contract-awarded/63441.article .

M.v.h.
Niels

Metrotog levetidsforlænges i Rotterdam
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 1/02-23, 10:39.
Nogen som ved hvad der ligger i?
Når hele flåden er samlet igen, begynder vi at skrue op for driften

Korter afstand mellem hvert tog?? er man ikke på 90 sek. når det er vildest?

//længe leve metroen //

I 2018 bestilte metroen 8 ekstra tog til M1 og M2. Disse tog er nu leveret, testet og i drift, hvilket betyder at man kan sende de gamle tog til modernisering. Når alle de gamle tog er moderniseret kan frekvensen sættes ned fra 120 til 100 sekunder.

Link til pressemeddelelse fra Metroen: https://m.dk/nyheder/nyt-liv-til-34-metrotog/

Anders

Gå op Sider:[1]


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak