Storkøbmand C. A. Quade fra Maribo stiftede i 1896 sammen med to store københavnske firmaer A/S Maribo Sukkerfabrik. Arbejdet med at opføre fabrikken vest for Maribo gik med det samme i gang og i september 1897 kunne den første roekampagne påbegyndes. Grundet store udgifter og begyndervanskeligheder blev Maribo Sukkerfabrik allerede den 1. april 1898 solgt til De danske Sukkerfabrikker og blev dermed en del af en langt større koncern.





Samtidig med åbningen af Maribo Sukkerfabrik åbnedes også de første 32 kilometer smalsporede roebaner syd for Maribo. I 1900 anlagdes der en forbindelsesbane til roebanerne ved Græshave saftstation under Nakskov Sukkerfabrik - og senere udbyggedes banenettet med en forbindelse til Sakskøbing Sukkerfabrik. Denne forbindelse bevirkede, at Maribofabrikkens baner efter nedlæggelsen af Maribo Sukkerfabrik i 1962 blev overtaget af Sakskøbing Sukkerfabrik og kørte herunder indtil nedlæggelsen af Sakskøbings baner i 1965. Den ret store banegård, som lå syd for Maribo Sukkerfabrik, anvendtes derefter i nogle år efter nedlæggelsen af selve fabrikken - bl.a. til opstilling af direkte tog herfra til Sakskøbing Sukkerfabrik.



Til at varetage driften på roebanerne indkøbtes to damplokomotiver fra Krauss & Cie i Tyskland mens den lokale fabrik i Maribo - Vognfabrikken Vulcan - leverede 120 bogieroevogne. I 1922 havde Maribo Sukkerfabrik 85 kilometer bane, fem lokomotiver og 345 vogne. Derudover havde roeavlerne yderligere to lokomotiver og 64 vogne. I 1954 var tallene 100 kilometer bane, seks lokomotiver og 393 vogne mens avlerne havde et lokomotiv og 72 vogne.



I begyndelsen af 1960´erne blev økonomien stram og De danske Sukkerfabrikker besluttede at lukke Maribo Sukkerfabrik og flytte produktionen til Sakskøbing Sukkerfabrik. Ved afslutningen af roekampagnen 1962/63 blev Maribo Sukkerfabrik derfor nedlagt og det meste af det rullende materiel overført til Sakskøbing Sukkerfabrik. Det meste af banenettet blev dog liggende og blev fortsat anvendt - nu gik trafikken blot til Sakskøbing i stedet. Dette fortsatte indtil 1965, hvor Sakskøbing Sukkerfabrik nedlagde sit jernbanenet og flyttede trafikken til landevejene.

DdS MS 3
Bagnall 1905

DdS MS B 1
Krauss 1897

DdS MS B 2
Krauss 1897

DdS MS B 3
Krauss 1913

DdS MS B 4
Krauss 1912

DdS MS B 5
O&K 1920

DdS MS C 5
Henschel 1910

DdS MS Da 7
Henschel 1921

DdS MS 4
DdS 1953

DdS MS 5
DdS 1955

DdS MS 6
Pedershåb 1934

DdS MS 7
Gloslunde 1952

DdS MS 8
DdS 1954

DdS MS 9
DdS 1956

DdS MS 10
Pedershåb 1943

Blogindlæg: Hvorfor pokker er det så dyrt at bygge ny jernbane?

Politiet øger overvågning: Udvider med 200 nye nummerpladescannere

Teknisk fejl lukker luftrummet i det sydlige Norge

Eksperter dumper jysk vejprojekt til en halv milliard: »Det er en meget dårlig forretning«

Blogindlæg: Forvirret? Nu bygger Tesla både en robottaxi og en billigbil

DSB ombygger IC4-tog og sparer knap 2000 ton CO2 om året

Åbning af M4

Flensborg uden Indusi

Flensborg uden Indusi

Svendborgbanen strategisk analyse