DSB person-, post- og rejsegodsvogne 1941 - 1966
Trykluftbremse. Skruebremse. Dynamoanlæg, system Pintsch, spænding 24 volt, til vognens egenbelysning. Varmtvandsvarmeanlæg ved koksfyring eller højtryksdamp fra hovedledningen. Toilet.
Skrivebordsfusk det er vel hvad man kan sige om disse vognes opståen. Vognene var alle bygget på DSB’s værksteder, og var ikke ombygninger med anvendelse af visse dele som andre vogne i samme ”design”. Kun bogierne var genbrug, nemlig 6 par reservebogier støvet op rundt omkring på værkstederne. Udseende, dimensioner og udstyrelse svarede ret nøjagtig til de 25 CQM-vogne, nummer 3551-3575, der var ombygget fra bogiekupévogne med anvendelse af undervognene, hvorpå der var opbygget en mere moderne vognkasse. CPM-vognene var derimod helt opbygget i nye materialer og derfor havde disse vogne en kraftigere undervognskonstruktion. Man havde på CPM, i modsætning til CQM invendige længde og tværdragere i undervognen i stålprofiler og ikke egetræ, som de fleste andre bogiepersonvogne med trækasse havde. Den lodrette 5 mm tykke jernplade i vognsiderne fra underkant af vognkasse til sålbænkhøjde, var ligeledes bedre integreret i undervognskonstruktionen end på de ombygede CQM. De forstærkede undervogne var med til at litra blev forskelligt fra CQM, for de seks CPM-vogne blev anset for at være tilstrækkeligt kraftigt byggede til at kunne indgå i oprangeringer og tåle hastigheder som CP, CO mm. Det hører med til litrahistorikken, at både CQM og CPM før 1941 var betegnet COM, altså ingen skelnen på grund af konstruktion.
Vognene havde som andre CP-vogne under 74 pladser, et antal pladser der for trafikafdelingen øjensynligt var fokuseret på ved deres planlægning. Som andre ”M”-vogne havde vognene egenvarmeanlæg med udvendig koksovn, der følgelig kun kunne fyres i ved ophold på stationer o.l. Som CRM-vognene havde vogne yderligere mulighed for opvarmning via damp fra dampvarmeledningen, hvorfor disse vogne var noget nær universelle. Vognene kunne derfor anvendes i alle togarter hvor man benyttede midtgangsmateriel, både i blandettog, tog oprangeret af motorvogne unden varmekedel og almindelige lokomotivtrukne tog.
CPM-vognene forsvandt i 1966/67, da DSB havde besluttet sig for at kvitte alle almindelige personvogne med selvstændigt varmeanlæg. Det var også sammenfaldende med udrangeringen af de fireakslede MO-vogne og MP-motorvognene, der var de sidste trækkraftenheder, der under normale forhold var beregnet som trækkraft for persontog. MT trukne persontog var således ligeledes ophørt. To CPM-vogne fik forlænget levetiden som ”Undervisningsvogne” for Jysk teknologisk Institut, men er nu ophugget.
(UTJ)
Skrivebordsfusk det er vel hvad man kan sige om disse vognes opståen. Vognene var alle bygget på DSB’s værksteder, og var ikke ombygninger med anvendelse af visse dele som andre vogne i samme ”design”. Kun bogierne var genbrug, nemlig 6 par reservebogier støvet op rundt omkring på værkstederne. Udseende, dimensioner og udstyrelse svarede ret nøjagtig til de 25 CQM-vogne, nummer 3551-3575, der var ombygget fra bogiekupévogne med anvendelse af undervognene, hvorpå der var opbygget en mere moderne vognkasse. CPM-vognene var derimod helt opbygget i nye materialer og derfor havde disse vogne en kraftigere undervognskonstruktion. Man havde på CPM, i modsætning til CQM invendige længde og tværdragere i undervognen i stålprofiler og ikke egetræ, som de fleste andre bogiepersonvogne med trækasse havde. Den lodrette 5 mm tykke jernplade i vognsiderne fra underkant af vognkasse til sålbænkhøjde, var ligeledes bedre integreret i undervognskonstruktionen end på de ombygede CQM. De forstærkede undervogne var med til at litra blev forskelligt fra CQM, for de seks CPM-vogne blev anset for at være tilstrækkeligt kraftigt byggede til at kunne indgå i oprangeringer og tåle hastigheder som CP, CO mm. Det hører med til litrahistorikken, at både CQM og CPM før 1941 var betegnet COM, altså ingen skelnen på grund af konstruktion.
Vognene havde som andre CP-vogne under 74 pladser, et antal pladser der for trafikafdelingen øjensynligt var fokuseret på ved deres planlægning. Som andre ”M”-vogne havde vognene egenvarmeanlæg med udvendig koksovn, der følgelig kun kunne fyres i ved ophold på stationer o.l. Som CRM-vognene havde vogne yderligere mulighed for opvarmning via damp fra dampvarmeledningen, hvorfor disse vogne var noget nær universelle. Vognene kunne derfor anvendes i alle togarter hvor man benyttede midtgangsmateriel, både i blandettog, tog oprangeret af motorvogne unden varmekedel og almindelige lokomotivtrukne tog.
CPM-vognene forsvandt i 1966/67, da DSB havde besluttet sig for at kvitte alle almindelige personvogne med selvstændigt varmeanlæg. Det var også sammenfaldende med udrangeringen af de fireakslede MO-vogne og MP-motorvognene, der var de sidste trækkraftenheder, der under normale forhold var beregnet som trækkraft for persontog. MT trukne persontog var således ligeledes ophørt. To CPM-vogne fik forlænget levetiden som ”Undervisningsvogne” for Jysk teknologisk Institut, men er nu ophugget.
(UTJ)
Længde:
17,77 m.
Indretning:
Midtgang
Pladser 1. kl.:
Taravægt:
30,7 tons
Bogietapafs.:
12,7 m.
Kupeer:
2
Pladser 2. kl.:
73
Antal:
6 stk.
Akselafstand:
2,1 m.
Beklædning:
Plade
Hastighed:
100 km/h
Tegning | Litra | Fabrikat | År | Noter |
CPM 2994 | DSB | 1939 | Oml. 1941 fra COM 11395. Udrangeret 10/2-66. Skanderborg 1966. | |
CPM 2995 | DSB | 1939 | Oml. 1941 fra COM 11396. Udrangeret 9/5-67. | |
CPM 2996 | DSB | 1939 | Oml. 1941 fra COM 11397. Beskadiget 22/1-45 ved sabotage ved Funder. Udrangeret 1/9-67. Ombygget 1968 af Cvk Ar til Jysk Teknologisk Institut 095 0 998. | |
CPM 2997 | DSB | 1939 | Oml. 1941 fra COM 11398. Udrangeret 22/10-66. | |
CPM 2998 | DSB | 1938 | Oml. 1941 fra COM 11399. Udrangeret 1/9-67. Solgt 1967 til Jysk Teknologisk Institut, Århus: 095 0 997. | |
CPM 2999 | DSB | 1938 | Oml. 1941 fra COM 11400. Udrangeret 7/10-67. |
Jernbanebøger
Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV. Pris 290 kr.
Læs mereIngeniøren
Politiet øger overvågning: Udvider med 200 nye nummerpladescannere
Teknisk fejl lukker luftrummet i det sydlige Norge
Eksperter dumper jysk vejprojekt til en halv milliard: »Det er en meget dårlig forretning«
Blogindlæg: Forvirret? Nu bygger Tesla både en robottaxi og en billigbil
Rederi bruger milliarder på nye skibspropeller: Skal spare massivt på CO2-udledning