Jeg er meget enig, og ligesom andre i tråden føler jeg også en voldsom akademisk adfærd til tingene på JM nu. Årsskriftet lider i særdeleshed under det. Ikke blot føles emnerne voldsomt akademiske og søgte. Skriftsproget er også blevet tungt med endeløse kildehenvisninger. Sikkert helt efter reglerne, men ikke gavnligt for læselysten. I mangel af bedre ord føler jeg "folkeligheden" er forsvundet ud af bladet. Jeg rettede henvendelse til JM om det da årgang 2013 udkom, men jeg modtog blot en lunken skulder og et modsvar om, at "folkeligheden" var mindst lige så fraværende i de gamle årsskrifter.

Jeg må også indrømme en vis indignation over JM rekaktionens selvpålagte behov for anmeldelse af anden jernbanelitteratur. I år 2013 nedsablede anmelderen nogle bøger af ellers førende danske jernbaneforfattere. Anmelderen savnede forfatterens ide med bogen. Det var noget af en frækhed i min optik, især i lyset af den efter min opfattelse misforståede udformning af årsskriftet 2013 fik. Indrømmet, min indignation blev nok forstærket af den overordnede skuffelse med årsskriftet.

Som udenforstående ser det ud som om to modsatrettede strømninger er igang på JM. På den ene side vil museet tækkes børnefamilerne; der ændres på formidlingen men tilføjes reelt intet nyt. Tilbuddene til børn og voksne er standardvarer med lidt "jernbaneovertæk", og og man ønsker de melder sig ind i museumsklubben. På den anden side vil man så årligt levere et søgt, studentikost årsskrift til medlemmerne. Det hænger ikke rigtig sammen i min optik.

Jeg falder udenfor målgruppen(erne), så jeg fornyr heller ikke mit medlemsskab,