Men jeg har en generel holdning til såkaldte "trafikforskere". Jeg oplever, at når de bliver ringet op af en journalist og bliver bedt om at kommentere et eller andet, så lufter trafikforskerne deres holdninger i stedet for at formidle de forskningsresultater, som deres forskning har kastet af sig.

Det er samtidig min oplevelse, at den enkelte journalist kan få den vinkel på sagen, som journalisten måtte ønske - det er blot et spørgsmål om at ringe til den rigtige trafikforsker.

Der optræder ikke mange trafikforskere i den offentlige debat. Det er mere eller mindre den samme håndfuld, der bliver ringet til på skift. Det sørgelige er, at når hver enkelt af dem toner frem på skærmen, er det gabende forudsigeligt, hvad der vil komme ud af den enkeltes mund.

Og det er faktisk viden og ikke holdninger, der bringer forskningen videre. Holdninger kan man overlade til beslutningstagerne (politikerne), der burde basere deres holdninger på viden. Forskere skal ikke basere deres viden på holdninger men på forskning.

Jeg har selv kun meget perifer viden om trafikforskning, men ved mere om "forskning i fysisk planlægning" (som også kan omfatte trafik). Som jeg har observeret det, så er det ikke det som forskeren (husker her specielt Jørgen Møller, AAU) siger til medierne der er problemet, men hvordan det efter udtalelsen bliver vendt og drejet, først af medierne, deres klipning mv, så af politikkerne selv (fra begge sider af salen i hver sin retning) og så af andre medier i jagten på andre forskers "meninger". De fleste har sikkert "hørt" at Jørgen Møller mener at man skal (tvangs-)lukke alle landsbyerne, men så har de aldrig snakket med ham eller læst noget han har skrevet.

Henning Hyllested i: Information: Politikere foretrækker trafikforskere, som de er enige med

»Hvis der væltede en masse entydige resultater ind, så var man på mere sikker grund, men sådan er det ikke. Jeg har ingen problemer med at tage stilling ud fra det, der kommer, men forskningen stritter i mange retninger, så det er ikke til så meget hjælp,« siger han og tilføjer, at det i stedet må være op til den enkelte politikers mavefornemmelse og politiske overbevisning.

»I det hele taget får vi mange rapporter, men uanset hvor solide de er, bliver de næsten altid modsagt af andre rapporter. Det betyder bare, at man ikke kan stole på forskere, for i sidste ende er det et spørgsmål om politik,« siger han.

Jeg er noget uenig i det sidste, han beder os jo om at stole på at politikerne meler kagen rigtigt. Jeg har endnu ikke mødt nogen der har stolet på en politiker; en forsker ja mange, en brugtvognsforhandler måske, men ikke en politiker.

Desuden er det komplicerede systemer man regner på. Ingen kan vide hvordan en Femern-forbindelsen vil påvirke trafikken over Storebælt, da der er alt for mange variable der kan (bør?) indregnes. Broafgifter, bilpriser, buspriser, benzinpriser, lønninger, mobilitet, ferievaner, image, samkørselsmuligheder, virksomhedernes placering, hvilke klubber spiller i superligaen, end-less-list af mulige ting der kan/skal regnes med. Ingen kender dog de enkelte variables faktorer. Og endelig tager de fleste modeller (og politikernes vedtagelser) ikke højde for den største usikkerhedsfaktor af dem alle; den menneskelige tilpasningsevne.

Hilsen Lars