Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DB: Marketing eksperterne slår til igen! (Jernbanen i dag)

af ulca, 5/3 2016, 12:00 (2976 dage siden) @ Nordexpress

Nå, men alt andet lige, så må det gøre planlægningen af godsladnings vej fra A til B nemmere for erhvervslivet når der nu kun er én operatør inde i billedet.


Undskyld, men det må være din spøg eller fortalelse! At erhvervslivet kun har een godstogsoperatør i Europa?

Det er da netop mangfoldigheden af operatører, der bevirker at speditører og deres kunder nu om stunder anvender tids- og behovsoptimerede transporter på jernbanen.

Det var en fortalelse, det jeg mente var at det er mere gennemskueligt for kunderne. Naturligvis er det en fordel for kunderne at kunne vælge mellem flere operatører, omend at antallet i det nordlige Europa er begrænset; om ikke andet så for transittrafikkens vedkommende.

I øvrigt kommer jeg i den forbindelse til at tænke på en kommentar i seneste nummer af Jernbanen, hvor direktøren for den danske del af DB Cargo kritiserer diverse mangler i infrastrukturen, hvortil det bemærkes at operatørerne på jernbanen ikke er særligt dygtige til i fællesskab at presse politikerne; mens operatørerne på vejene er betydeligt bedre. Kan det virkelig passe at operatørerne på jernbanen ikke har en art brancheorganisation?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak