Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Passagererstatistik

af Gæst 20, 16/3 2016, 06:38 (3006 dage siden) @ Rolf Berg

Bemærkelsesværdigt at passagertallet falder over Storebælt og vest herfor.

Passagererstatistik

af Scharfenberg, 18/3 2016, 21:58 (3004 dage siden) @ Gæst 20

Bemærkelsesværdigt at passagertallet falder over Storebælt og vest herfor.

Ifølge DSB's Årsrapport 2015 (side 3) var der generelt set en kundevækst på DSB's strækninger på 2 % - båret af regionaltog og S-tog. På trods af kundevæksten var der færre passagerindtægter primært som følge af sporarbejder på Vestfyn og dermed færre rejsende mellem landsdelene. Passagerfaldet i Vest kender jeg ikke årsagen til. Mon kvartersdriften i myldretiden i Østjylland og de forbedrede nord- og sydforbindelser kan få Vest tilbage på sporet? Landsdelstrafikken vil også i 2016 lide under sporarbejder på Fyn - denne gang på Østfyn.

Passagererstatistik

af Niels Bak, 19/3 2016, 12:45 (3003 dage siden) @ Scharfenberg

Det er helt et gæt - men man kunne godt forestille sig, at de lave benzinpriser har større betydning i Vest end i Øst. Især for pendlingen ind mod København er det snarere køerne på motorvejen, der driver folk over i toget. Og selv om man også oplever trængsel flere steder i Østjylland, så er der stadig langt til de 30 km lange parkeringspladser på Køge Bugt-motorvejen, Lyngbyvejen, Ring 3 og andre steder i hovedstadsområdet. Også for folk, der skal helt ind til byen og måske ikke har en parkeringsplads til rådighed, er bilen ikke et særligt attraktivt alternativ, selv om benzinen er billig.

Tilføjelse: Så med den stigende beskæftigelse, så udmønter det sig i øst direkte i flere passagerer. I Vest giver stigende velstand til gengæld stigende bilkørsel...

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak