Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

damp (Generelt)

af Bent Mikkelsen @, 19/3 2016, 21:20 (2977 dage siden) @ harry hoff kjeldsen

Hej Steff
Herligt indlæg og beskrivelse af livet som fyrbøder på et stort damplokomotiv. Jeg hører til dem, der også nyder maskinerne idag, men er også vokset op med en far, der startede som fyrbøder og som har beskrevet det hårde arbejde. (Der også en fin antydning af det i Farvel til Dampen). Har set min far blive leveret af Falck ved dørtærsklen og set ham kravle ind i seng på grund af en rygskader ved en forkert bevægelse med en kulskovl eller set ham humpe rundt med en forstuvet fod fordi et stykke kul lå på gulvet i førerhuset efter en lempning og vups, der trådt han. Så ikke underligt, at han syntes at MR-togene, som var de sidste nye tog han kørte med, var den bedste arbejdsplads han nogensinde havde haft ved jernbanen.
En lille kommentar - også en overlevering fra min far - det med trækkraft tabellerne og forbruget er jo en ting, men der var vitterligt forskel på de enkelte maskiner, der hver for sig havde sine egne særheder. Således gik H 785 blandt Aalborg-folkene (hvor min far var ansat) under navnet Vandvognen. Det skete af den simple grund at den bruge en hel tender fuld vand for at slæbe et godstog fra Aarhus til Aalborg og havde et markant højere forbrug end de øvrige søstermaskiner. Den slags særheder er der sikkert flere af rundt omkring i hukommelserne.

Bent Mikkelsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • damp - harry hoff kjeldsen, 18/3 2016, 17:09 [*]
    • damp - K564, 18/3 2016, 18:33
      • damp - cz, 18/3 2016, 21:35
        • damp - Søren fra KM, 19/3 2016, 16:30
      • damp - esni, 19/3 2016, 21:49
    • damp - Steff, 19/3 2016, 18:18
      • damp - Thuecl, 19/3 2016, 20:13
      • damp - harry hoff kjeldsen, 19/3 2016, 21:08
        • damp - Bent Mikkelsen, 19/3 2016, 21:20

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak