Kære Harry Hoff Kjeldsen

Som du kan se af nogle af de bemærkninger der er kommet, er der mange parametre at tage hensyn til og det er ikke sådan til at sige ”hvor langt den køre på literen”.
Et eksempel er en litra E med et stort eksprestog fra Aarhus og til Nyborg. Kedlen yder 10.000 – 12.000 kg damp/t og tenderen medfører 6500 kg kul og 25 m3 vand. Lokomotivet har fire cylindre (kompound) og yder ca. 1400 indicerede HK.
Toget var kategoriseret som E 500, det vil sige 500 tons vognvægt på krogen af lokomotivet. Med de beregninger der var, kunne toget fremføres med en maksimalhastighed på 97km/t jf. Traktionsudvalgets beregninger. Når toget kom til Nyborg var den i princippet kørt tom for både vand og kul, det vil sige anvendt 6500 kg. kul og 25.000 kg vand. Det betød, at fyrbøderen, foruden at holde vandstanden i kedlen vedlige, skulle gennemføre en ”indfyring” ca. hvert minut = 15 kg. kul. Så noget af romantikken ved at være på et damplokomotiv var nok til at overse, for toget skulle jo hjem igen til Aarhus = igen 25.000 kg. vand og 6500 kg. kul!!
Så en absolut tommelfingerregel var at, man på en ”optankning” kunne køre København – Odense (hvis der havde været en Storbæltsbro), maskinskift og Odense – Århus.
Men det er jo cirkatal, her når der er stor belastning.
For de andre af de store maskiner som litra R og P gjaldt det samme, men med mindre togvægt.
Der var så at sige vandkraner overalt i gamle dage og de stod normalt i hver ende af perronerne på de større stationer. Og var der tid ”tankede man op” ved holdt. Værre var det med kullene, for her skulle maskinen fra toget og over på depotet for at få kul. Især litra S havde ”for lidt” kul, hvorfor man jo udstyrede dem med en større kulkasse (en såkaldt rygsæk) så den kunne køre en ”Dobbelt Hillerød. Det vil sige København-Hillerød-København-Hillerød-København uden kultagning. Men vand blev der taget normalt i Hillerød.
Så det er altså lokomotivets størrelse (ydelse i kedlen), cylindre, belastning i krogen, strækningens beskaffenhed og togart, der var afgørende. Og DERFOR havde DSB type III tenderne (litra R, H og P) den udformning og størrelse som de havde, således at de kunne køre uden vandtagning f. eks. København – Korsør (Odense), Aarhus – Aarhus, Nyborg – Aarhus med den maksimale belastning man kunne give maskinen jf. diverse trækketabeller med et stort eksprestog.
Håber det gav bare en lille ide om et damplokomotiv og dets ydelser. Og samtidig, at dengang de var i tjeneste, overhovedet ikke har noget at gøre med nutidens veteran damptogskørsel eller romantiske opfattelse. Det var hårdt arbejde, 13 tons kul lempet på en arbejdsdag for en fyrbøder!!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: En sen aften fra Næstved til Roskilde med "rimelig hastighed" for et større tog, anvendtes i alt lidt over 6 meter vand!!