Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SNCF kold start (Generelt)

af Peter Christensen, 20/3 2016, 18:52 (2976 dage siden) @ Niels-Erik Hansen

Bedste bud:
Uforbrændt dieselolie, hvor dampene finder vej til udstødmanifolden og forbrænder dér (istedet for i cylinderen).
Motoren tænder tydeligvis ikke rigtigt og der "pumpes" jo stadig diesel ind (via brændstofdyser). Hvis det ikke brændes af, så må det samle sig som en "sø" ovenpå stemplet.....
De lette dele af dieselolien vil fordampe, men tænder de ikke, så ryger de ud af cylinderen på udstødsslaget....

Lige umiddelbart ser det ikke rasende koldt ud. Uden at kende spec. på den diesel SNCF bruger, så er det et godt bud at viscositeten er ca. 5 cSt v. 50 grader Celcius og ca. 30 cSt v. 0 grader Celcius.
Selv 30 cSt kan bruges til forstøvning - har været med til det flere gange.
Ved lave temperaturer KAN dieselolie have vrøvl med CFPP (Cold Filter Plugging Point) og voksudskillelsepunktet. Det er lidt to sider af samme sag - uden at det er helt ens - og handler om ved hvilket temperaturniveau der kan forventes vrøvl med at pumpe olien rundt.
En mulighed for at modvirke problemerne med CFPP og voks er at bruge såkaldt "artic diesel" i vintermånederne. Reelt er det blot alm. dieselolie med et skud petroleum i.......dog skal man lige passe på, for der findes bestemmelser om flammepunktet (55-60 grader C - lidt efter hvad vi snakker). Hvis der blandes for meget petroleum i, så ryger flammepunktet for langt ned.....og den går normalt ikke. Normalt er der ingen problemer om "Artic diesel" købes via et fornuftigt olieselskab, men pas på ved "hjemmeblanding".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Gastoget
Gastoget

Under 2. Verdenskrig kørte flere motorvogne og -lokomotiver fra både DSB og privatbanerne på naturgas. Denne artikel om DSBs forsøg med naturgasdrift stammer fra Vingehjulet nr. 2/1946 og er skrevet af Trafikassistent K. F. Fauerschou, Struer.

Læs mere
ContecRailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak