På tyske wikipedia findes ligeledes denne forklaring med billeder. Mig bekendt har der ikke været danske lokomotiver med dette drev, så nogen egentlig oversættese findes nok ikke.
Drevet findes på også på noge svenske ellokomotiver litra F. Her blev det kaldt hålaxeldrev. Altså nærmest hulakseldrev.
På https://de.m.wikipedia.org/wiki/Hohlwellen-Antrieb#Gummiringfederantrieb findes billeder af forskellige fabrikater.
Kort fortalt hænger elmotoren i bogien og driver et tandhjul på en hul aksel rundt om hjulakslen. Ved eller i hjulene er der lavet en kraftoverføring fra nogle tappe på hulakslen via gummielementer til nogle tappe på hjulet. Det giver som Jan-Eddie skriver en fjedrende overførsel af kraften fra elmotoren til hjulet.
Jeg har ingen ide om fordele og ulemper. Idag laves vist alle drev med elmotor med direkte tandhjulsdrev til et tandhjul på akslen.
Med venlig hilsen Peter KH
Fordelen er at hele banemotorens masse er affjedret, i modsætning til det direkte tandhjulsdrev, hvor (så vidt jeg husker ) at kun en del af banemotorens masse er affjedret.
Ved lave hastigheder har det ikke så stor betydning, men det er vigtigt ved høje hastigheder.
En af forskellene imellem BR 185 og BR 146 er netop at sidstnævnte har 'Hohlwellenantrieb'
